Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stor Forandring (maaske har den været ramt af en Ildebrand), idet to Rader
Hvælvinger, som hvile paa Murstenssøjler, bleve indbyggede i Langhuset, og saavel
Korbuen som Buen ind til Forhallen bleve gjorte lavere. Paa Nationalmus’. Foranstaltning
er der saavel i Taarnhallen som i den øvrige Kirke 1894 fremdraget en malet Dekoration,
(se M. Petersen, Kalkmal., S. 103). Altertavlen er et nyt Maleri af A. C. V. Thomsen
(1843): Jesus i Templet, men Rammen er fra Frederik II’s Tid. Paa det gl. murede Alter en
Dækplade af en sort marmorlignende Sten. Paa Væggen t. h. for Korbuen et interessant
gammelt malet Vaabenskjold fra 14. Aarh. med Underskrift: Johan Oltena. I Taarnhallen
en Runesten med „Ave Maria“. Den store Klokke er fra 1514 og støbt af Johan Fastenove.
Søborg (Syøburgh, Seoburgh) var i Middelalderen en stærk Borg paa et i Søborg
Søs nordvestlige Del fremspringende Næs, der ved en Grav var afskaaret fra det
nærmeste Terræn. Søen var den Gang mere end dobbelt saa stor, som den var i
Slutn. af 18. Aarh., da man begyndte at udtørre den, eller rettere den var en Bugt, som
ved et smalt Indløb stod i Forbindelse med Havet. Søborg nævnes i Valdemars
Jordebog som Krongods fra Midten af 12. Aarh., og man har formodet, at det var en af
Ærkebiskop Eskil (gen)opført
Borg i den „letriske“ Sump,
som belejredes af Kong
Valdemar. Men der har vist fjernt
tilbage i Oldtiden ligget et
befæstet Sted her, og der er
mange Vidnesbyrd — saaledes
en stor Del Oldsager,
der ere fundne her, navnlig
i Søbunden, de mange
Gravhøje, og Stednavnene — om,
at Egnen i den forhistoriske
Tid har været Midtpunkt for
et betydeligt Liv (ja nogle have
endog, ledet af Saxos
Stedsbetegnelse, den „letriske“
Sump, ment, at det gamle
Lejre rettelig burde
henlægges hertil), selv om
Indskriften, der efter flere ældre
Forfattere skal have staaet over
Porten paa Borgens yderste
Vold: „Vixit Aristoteles et
Alexander dominatur, dum
per gentiles castrum Søborg
fabricatur“, ikke skal tages
bogstavelig. Vist er det, at
der alt i den tidlige
Middelalder indenfor det Næs,
hvorpaa Borgen stod, fandtes en
By, der som anlagt paa den
Borgen tilhørende Grund var unddraget Herredets Øvrighed, og i 2. Halvdel af 13.
Aarh. (o. 1270) nævnes blandt Landets Købstæder, til hvilke den regnedes til Midten
af 16. Aarh. (Se J. Kinch, i Aarb. for nord. Oldk., 1874, S. 326 flg., der formoder,
at Stedet har hedt Lætr, før det fik Navnet Søborg. — Se ogsaa H. Olrik,
Valdemartidens Kirkemagt og Kongedømme, Kbh. 1895, S. 198). Den faste, af Sten opførte
Borg tildrog sig i Middelalderen en ikke ringe Opmærksomhed ved de berømte
Fanger, den har indesluttet, saaledes Eskils Dattersøn Knud (fra 1179) og Erik
Lams Frillesøn Magnus, Biskop Valdemar af Slesvig (1198–1206) og hans Forbundsfælle
Grev Adolf III af Holsten (1201–3), Hertug Valdemar IV af Slesvig og hans
Drost, Tyge Abildgaard (1285–86) og Ærkebisp Jens Grand (1294–95). Søborg har
vist ogsaa været Ophold for Kongerne; saaledes boede Erik Menved her ofte;
Fortællingen om Dronning Helvigs Fængsling paa Slottet er dog vist kun et Sagn. Paa
Valdemar I’s Tid nævnes Thorbernus Castellanus de Siøburgh; af senere Lensmænd:
Povl Hvit 1271–86, Jesper Mogensen 1295, Tue Jakobsen 1299–1300, Knud Porse og
Hertuginde Ingeborg, Johannes Ferke 1354–55, Erik Sjællandsfar 1364, Hr. Erik 1365,
Jak. Nielsen 1369–71, Erik Nielsen (Saltensee), Henneke Grubendal 1382, Ove Steeg
 |
| Søborg Bys Vaaben. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
