Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laxmand d. yngre († 1557), hvis Enke Thale Ulfstand 1560 mageskiftede Gaarden
til Kronen for Bosjøkloster i Skaane; 1562 fik Christopher Sterneberg Brev paa
Stenholt. Aar 1700 gav Frederik IV Stenholt Mølle til Christian V’s Livkusk, Chr.
Flesborg, hvis Familie (Flensborg) ejede den ind i 19. Aarh., og hvis Søn var den
bekendte Schoutbynacht Chr. P. Flensborg († 1767). — I Stenholt Vang gjordes 1836
ved Træplantning et større Guldfund med 11 Brakteater, til Dels anbragte paa lange
cylindriske Perler, som det synes Dele af et kostbart Halssmykke fra Mellemjærnalderen.
Søborg Sogn omgives af Annekset Gilleleje, Sundet og Esbønderup og
Græstea S.; Østgrænsen dannes af Esrom Kanal, der her gaar gennem side
Engstrækninger. Kirken, i den vestl. Del, o. 2½ Mil. V. N. V. for Helsingør.
Den sydl. Del dannes for det meste af den nu udtørrede Søborg Sø; mod
N. ere Jorderne flade og lerede, ude ved Havet ere de mere sandede.
Fladeindhold var 16/7 88: 4996 Tdr. Ld., hvoraf besaaede 2323 Tdr. (med Hvede
17, Rug 424, Byg 437, Havre 797, Boghvede 8, Blandsæd til Modenh. 188, til Grøntf.
38, Kartofler 195, andre Rodfr. 76, Spergel og Lupiner 131), medens der henlaa til
Afgræsn. 510, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1824, Have 33, Skov 39, Moser og Kær 64,
Flyvesand og Heder 12, Stenmarker 21, Byggegr. 47, Hegn og Veje 123 Tdr. Kreaturhold
1893: 348 Heste, 1345 Stkr, Hornkv. (deraf 759 Køer), 603 Faar, 805 Svin og 22
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 377 Tdr. Der var
i Søborg S. og Annekset Gilleleje (ikke udskilte efter stat. Tabelværk) 34
Selvejergaarde med 161½, 57 Arvefæstegaarde med 206, 232 Huse med 50½ Tdr. Hrtk. og
52 jordløse Huse. Der var 2 Gaarde over 12 Tdr. Hrtk. (med 74 Tdr.). Befolkn.,
1/2 90: 963 (1801: 745, 1840: 927, 1860: 1213, 1880: 1246), boede i 192 Gaarde
og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 46 levede af immat. Virksomhed, 660
af Jordbrug, 106 af Industri, 38 af Handel, 26 af andre Erhv., 38 af deres Midler, og
49 vare under Fattigv. Agerbrug er næsten udelukkende Erhv., Rørskæring fra
Søborg Sø har en Del Betydning.
I Sognet Byerne: Søborg med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus,
Mølle; Dragstrup; Ferle; Firhøj; Bregnerød med Andelsmejeri; Hedsbjærg
med Skole; Strand-Børstrup; Fjellenstrup (noget af den hører til Gilleleje
S.). — Gaarde over 12 Tdr. Hrtk.: Søborg Sø (den udtørrede Sø) med
Ejendommene Søborggaard, Odderholm, Ørbakke og Frijsenborg, (55¾ Tdr.
Hrtk., 1100 Tdr. Ld., deraf 50 Ager, 50 Pileplantage etc., Resten Eng;
Ejendommen bruges væsentlig til Kreaturgræsn. og Høslæt). Af andre Gaarde
osv. mærkes: Hulerød Gd. (se S. 27) med Badepensionat og Hotel,
Blakshejdegd., Bonderup Gd., Passebæk Gd. og paa den høje Strand ved Sundet
de to Fyrtaarne, som danne Nakkehoved Fyr (fast hvidt Fyr af 3. Orden
med Spejlapparat, Taarnene ligge 1280 Fod fra hinanden; østre
Fyrtaarn er 35 F. højt, Flammens Højde over Vandet 95 F., vestre Taarn er
39 F. højt, Flammens Højde over V. 143 F.), med Fyrmesterbolig.
Sognet, der udgør een Sognekommune med Gilleleje S., hører under Kronb.
vestre Birks Jurisdiktion (Helsinge), Kronb. Amtstue- (Esrom) og Lægedistr.
(Helsinge), 2. Landstingskr., Frdborg Amts 2. Folketingskr. og 1.
Udskrivningskr’. 144. Lægd. Kirken ejes af Tiendeejerne.
Søborg Kirke er en stor og smuk Bygning af røde Mursten, der er opf. i Beg. af
13. Aarh., men som i Tidens Løb har faaet forskellige Tilføjelser. Oprindelig bestod
Kirken, der hørte til Købstaden Søborg (se nedf.), kun af det anselige Langhus og
det firkantede Kor; Sidemurene kronedes af en pyntelig Rundbuefrise; i Langhuset
var der pragtfulde Portaler paa Nord- og Sydsiden; den halvrunde Korbue var høj
og smal, og et Bjælkeloft dækkede det anselige Rum, i hvilket Lyset faldt ind fra
smalle, højtsiddende Vinduer. Omtr. ved Slutn. af 13. Aarh. blev der føjet et nyt
Taarn til Langhusets vestre Ende, og en bred Spidsbue blev aabnet fra Taarnets
nederste hvælvede Rum ud til Kirken. Ved Dronning Margrethes Tid foregik en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
