Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongebrev af 13. Juli 1574, hvorved det forbydes de nederlandske Calvinister, der vare
flygtede til Helsingør, under Gudstjenesten at gøre Gæstebud, spasere paa Gaden og
deslige. Nye Privilegier for Helsingør af 13. Jan. 1577 i Anledning af Kronborgs
Anlæggelse, hvorved de gamle Privilegier stadfæstes; der tillægges endog Borgerne
Skattefrihed i 20 Aar, mod at de skulle „herberge vore Hofsinder“ og føre dem og
andre, der komme med Pas, over til Helsingborg. Fuldmagt af 10. Juli 1570 for
Henrik Mogensen at forhandle med Kongen om Vands Indledning til Helsingør.
Kongebrev af 18. Febr. 1580 om noget sølvholdigt Erts, som skulde findes ved det
Bjærg, „som Gerichten paa staar“ (af et Centner skulde kunne faas 33 Lod Sølv).
Bevilling af 16. Juli 1581 for Peither Pester til Oprettelse af et Apotek. Kongebrev
af 6. Jan. 1582, hvorved det befales Sjællands Biskop og Borgmesteren i Helsingør,
at den tyske Ugedagsgudstjeneste, der nogle Aar forinden var indført i Mariekirken
for Nederlændere og Tyskere[1], holdes efter Kirkeordinansens Bestemmelser paa de
samme Dage som i de danske Kirker, nemlig Onsdag og Fredag. Mønsterregister
af 3. Juni 1583 paa Borgernes Mandtal, hvorefter der i Byens 4 Kvarterer var 137
Hageskøtter, 63 Dobbeltsoldnere med Rustning, Sværd og Spyd, 14 med kort Værge,
i alt 214 bevæbnede, foruden Borgmester og Raad, i alt 9 Mand i Rustning med Sværd
og Spyd; 200 ubevæbnede af Haandværkere og aldrende Mænd (var end største
Delen af disse 414 Familiefædre, vilde det dog ikke udvise et Folketal for hele Byen,
der oversteg 2–3000). Kongebrev af 25. Okt. 1616 om Opbyggelsen af en Ringmur.
Kongebrev af 4. Marts 1631 om Helsingørs Handel i Limfjorden (heri hævdes
Borgernes Ret til Handel, „fordi de ingen Axeltorv have“). I Aarene 1607–14 blev der
præget Mønt i Helsingør.
I Beg. af 17. Aarh. var Helsingør vokset til en ret anselig By, men med 1637
begynder en Række af byrdefulde Aar, der tærede paa dens Velstand. Fra dette Aars
Begyndelse og indtil Freden 1660 maatte Byen aarlig udrede 800 Species Daler i
Krigsstyr foruden de almindelige Skatter. Desuden udredede Byen i Krigsaaret 1644
40 Ryttere, ligesom ogsaa samme Aar 200 Ryttere bleve gjorte beredne i Helsingør
og imidlertid forbleve indkvarterede der. I 1645 erlagdes i Grundskat af Husene 2
pCt. af Værdien. Helsingør vedblev dog at anses for at henhøre til de mere
velstaaende Byer; thi da Christian IV havde modtaget Lægernes Raad om at tage til
Eger Surbrønd, anmoder han i Skrivelse af 31. Jan. 1647 Borgmester og Raad om at
tilstaa ham 4 gode Vognheste til denne Rejse, da Kjøbenhavn havde tilstaaet ham 16.
Da Kongen døde Aaret efter, befalede Rigshofmesteren Corfitz Ulfeldt Helsingør at
opsende 800 Tinfade og 800 Tintallerkener til Brug saa vei ved Begravelsen som ved
Frederik III’s Kroning. Det er fra Begyndelsen af denne Konges Tid, at man har den
svenske Resident Magnus Durells Relation til Dronning Christina, hvori han ytrer om
Helsingør: „Byen har ingen stor Handel, men dens Flor bestaar for det meste i
Toldboden, som bestaar af 2 Toldere, 6 Toldskrivere, en Besøger og en Toldbodtjener.
Nogle Faa bo her, som have smaa Fartøjer, hvormed de sejle paa Fiskefangst eller
om Høsten opfiske, hvad som af Storm og Uvejr kan blive borte i Kattegat eller
mellem Skagen og Helsingør. Undertiden sejle de op til Danzig, Königsberg eller
andre Steder i Østersøen, hvorfra de hente Korn, som de om Vinteren udhøkre. Dog
ere flere af disse fremmede end Danske, nemlig Hollændere, Embdere og Hamborgere“.
Kronborgs Besættelse af de svenske Tropper, under hvis Bombardement Byens østlige
Del led meget, og Udskrivningerne {i} Helsingør, som stode i Forbindelse dermed, bragte
store Byrder og Ulemper for Byen. Nogen Erstatning fik den efter Freden i den
Indvandring af Skaaninger, som ikke vilde træde i undersaatligt Forhold til Sverige.
Fulgte heraf en Formerelse af Folkemængden, saa var denne dog forinden aftaget ved de
ødelæggende Sygdomme 1618 og 1654; 1672 angives Folketallet til omtrent 4000. I
Aaret 1682 bestemtes, at Helsingør skulde være blandt de Købstæder, der maatte
handle paa fremmede Lande; Magistraten udvidedes samtidig til 2 Borgmestre og 5
Raadmænd. 12. Maj 1685 fik Færgelavet (se S. 26) sine første Lavsartikler.,
Færgemændenes Antal bestod af ca. 100. Først 1691 fik Byen den saa ofte paaankede
Mangel af et Axeltorv afhjulpen, idet Pladsen for en afbrændt Gaard midt i Byen dertil
blev bestemt. Uagtet Helsingør var blandt de til Skibsfart paa Udlandet berettigede
Steder, ses det dog af en Beretning fra Magistraten af 2. April 1704, at Byen ikke ejede
noget Skib til at fare med paa Udlandet og kun 12 Fartøjer til indenlandsk Fart, fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
