Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534
Historie.
Det store Kalvebodsterræn, der er opstaaet dels ved Opfyldning, dels
ved Kommunens Køb 1871 af Ejendommen Enighedsværn, er for den store
vestlige Dels Vedkommende væsentlig afgivet til Vestre Gasværk og
Kvægtorvet med Slagtehusene og senere til den nye Godsbanegaard ifl.
Overenskomst med Staten af 4/3 1893, medens den østl. Del, der begrænses mod
S. af Kalvebod Brygge, mod V. af Godsbanegaarden, mod N. af
Elektricitetsværket og Vestre Hospital og mod 0. af Puggaardsgade, er blevet
udlagt til almindelig Bebyggelse og til Dels bebygget i de allersidste Aar.
Om den nye Centralbanestation, der ifl. Lov af 1904 skal anlægges S. for
Vesterbrogade mellem Reventlowsgade og Tivoli, se S. 368. Ligeledes er
det Store Kvarter V. for Gasværket med Søndre Boulevard opstaaet
hovedsagelig efter 1899.
Ogsaa i den indre By er der foregaaet en Del Forandringer i
Aarhundredets sidste Halvdel, foruden dem, der alt ere nævnte. Af Ændringer i
Gadenettet fremhæves særlig den højst nødvendige Udvidelse af Nygade,
der vedtoges i 1898, og Anlægget af det nye Citykvarter mellem
Østergade og Antonigade og mellem Pilestræde og Christen Bernikov Gade, et
Anlæg, der paabegyndtes 1897 af et Konsortium og senere er fortsat af
Byggeselskabet „City" (paa et af Hjørnestederne ud til Østergade staar en af Jul.
Schultz modell. Kvindeskikkelse, der skal symbolisere City). Ogsaa kan
nævnes den i 1900 anlagte Palægade (egentlig kun Gaardsplads til de
paagældende Ejendomme) mellem Bredgade og St. Kongensgade. Den indre
By har ligeledes faaet flere nye monumentale Bygninger, saaledes
Universitetsbiblioteket, 1857-61, Zoologisk Museum, 1863-69, det nye
Nationalbibliotek, der bliver færdigt 1906, og i Bredgade Frederiks Kirke og den
græsk-katolske Alexander Newsky Kirke, 1881-83, samt Skt. Albans Kirke i
Esplanaden, 1885-87, m. fl. Men den største Forandring i den gamle By er
og bliver dog, at Folkemængden her aftager ved, at denne Bydel mere og
mere bliver Forretningskvarter, medens Beboerne søge ud til Forstæderne eller
til de fjærnere liggende, bebyggede Kvarterer, et Forhold, der er berørt tidligere
(se S. 8 og 445).
Forstæderne have i Aarhundredets sidste Fjerdedel udviklet sig med
rivende Hast. Her er opstaaet en Vrimmel af nye Gader, der mere og mere
strække sig ud fra Byen og som Fangarme gribe efter de bebyggede Arealer
uden for Hovedstaden, og en Mængde offentlige og andre fremragende Bygninger,
navnlig Kirker. Her nævnes saaledes paa Østerbro Skt. Jakobs, Nazareth,
Esajas og Frihavnskirken, endvidere Øresundshospitalet, Husarkasernen, den
Soldenfeldtske Stiftelse, Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises
Stiftelse, Østre Elektricitetsværk og Gasværket m. m.; paa Nørrebro Skt.
Johannes, Skt. Stephans og Helligkors Kirke samt Blegdamshospitalet, i
hvis Nærhed nu det nye Rigshospital skal rejses, Skt. Johannes Stiftelsen,
Almindeligt Hospital, Alderdomshjemmet, m. m.; paa Vesterbro Skt.
Matthæus, Krist-, Getsemane, Apostelkirken og Jesu Hjærte Kirke samt (foruden
Kvægtorvet, der alt er nævnt) Abel Cathrines Stiftelse, m. m. En vigtig
Forandring i Forstædernes Fysiognomi var Lukningen af Ladegaardsaaen
fra Peblinge Sø til Bülowsvej og Anlægget af Aaboulevarden, der skete
1896-97 ifl. Overenskomst mellem Kbhs. og Frederiksberg Kommune.
Endelig nævnes de S. 2 og 4 omtalte nyindlemmede Dele,
Brønshøjkvarteret, Valbydistriktet og Sundbyerne, hvorved Hovedstadens Areal er
forøget omtrent til det tredobbelte. Hermed gik Kbh. ind i det 20. Aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
