- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
533

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kbh. i det 19. Aarh.

533

1869 (om Betingelserne se S. 320). Saaledes opstod Voldkvartererne.
Kommunen overtog Arealerne fra 30/6 18 70 og vedtog en Plan for
Bebyggelsen (kgl. Stadfæstelse af 25/9 1872); s. Aar fuldendtes Opførelsen af
den første Bygning her, Kommuneskolen i Nansensgade, 1871 tog man fat
paa Anlægget af Botanisk Have (fuldendt 1874, se S. 198), og Aaret
efter begyndte man at sløjfe Voldene. Med stor Kraft blev der arbejdet
paa Planens Gennemførelse; allerede 1873 vare Øster- og Nørre-Søgade
(der dog ligge uden for Fæstningsterrænet) anlagte, Boulevarderne opstod,
Gotersgade og Frederiksborggade forlængedes, og de nye Gader, som
Fari-magsgaderne, Vendersgade, Gyldenløvesgade, Jærnbanegade osv., anlagdes.
Bebyggelsen af Kvartererne mellem Sølvgadens Forlængelse og
Vesterbrogade kan i det væsentlige betragtes som afsluttet med Opførelsen af
Polyteknisk Læreanstalt 1887-90 (se S. 208). Af andre fremragende Bygninger
i dette Kvarter nævnes — foruden Bygningerne i Botanisk Have —
Teknisk Selskabs Skole, opf. 1880-81, Kemisk Laboratorium og Mineralogisk
Museum, 1888-93, og Skt. Andreas Kirke 1898-1901. Som omtalt S. 418
blev en Del af Fæstningsterrænet udlagt til Parker, nemlig Ørstedsparken
og Aborreparken. Af Terrænet S. for Vesterbrogade var Kvarteret V. fo
Tivoli, med Bernstorffs-, Reventlows-, Colbjørnsensgade osv., allerede blevet
bebygget omkring 1880 samtidig med, at Kvægtorvet aabnedes (se S. 407).
Men i øvrigt bebyggedes dette Terræn, sammen med Kvarteret N. for
Vesterbrogade mellem Jærnbanens Grund og Voldgaden, efter en af
Kommunen senere ændret Plan (kgl. stadfæstet 21/2 1885). Vestervold mellem
Vesterbrogade og Langebro begyndte man at sløjfe i 1886 — den sidste
Rest, med Dronningens Mølle, faldt 1895 —, og efter at en Del af
Terrænet var blevet benyttet til den store nordiske Udstilling i 1888, opførtes
Raadhuset her paa den tidligere Gyldenløves Bastions Areal (se S. 171), og
det smukke Vestervoldkvarter med Vestre Boulevard opstod efterhaanden.
Af dets Bygninger fremhæves den 1889-93 opførte Hovedbrandstation,
Kunstindustrimuseet (1890-94), Glyptoteket (1892-97), der udvides i de
allersidste Aar (se S. 248), Overformynderiet (1893-94), Videnskabernes
Selskabs Bygning (1894-98), Livsforsikringsselskabet Danmarks Bygning (1903),
Musikkonservatoriet (1904-05), osv. Kvarteret fik saa at sige sin endelige
Afslutning ved den nye, 1903 fuldendte Langebro (se S. 338). Paa den anden Side
af Broen fortsættes i den allersidste Tid boulevarden i „Amagerboulevarden".

Samtidig foregik der store Forandringer i Terrænet N. for Sølvgadens
Forlængelse. Efter at Kommunen i 1885 havde overdraget Staten Qvitzows
Bastion ved Sølvgade, blev Statens Museum for Kunst opført her
1889-96 (se S. 240), medens i øvrigt Arealet mellem Øster Voldgade og den
1879 anlagte Stockholmsgade udlagdes til Park (Østre Anlæg) ifl.
ovennævnte Kontrakt med Staten. Volden mellem Stokhusgade og Citadellet
sløjfedes 1896 i Anledning af Kystbanens Anlæg og Opførelsen af
Østbanegaarden, der fuldførtes 1897 (se S. 367), og nu staar kun som en
Del af Østre Anlæg den Voldrest, der ligger mellem Stokhusgade og Pladsen
foran Kunstmuseet. Ved Kystbanens Anlæg blev tillige den Del af
Fæstningsterrænet, der laa mellem Østerbrogade og Øresund (Østre Glacis) ifl.
Overenskomst af 4/3 1893 og Lov af 8/5 1894 overdraget Kommunen, og
her opstod i de flg. Aar det smukt bebyggede Glaciskvarter og hele
Frihavnskvarteret fra Østbanegade mod N. indtil Classensgade med
Strandboulevarden, Gefionsplads osv. (Gadenavnene fastsloges 1897), efter at
Frihavnen var anlagt 1894 (se S. 336).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0745.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free