Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
Historie.
Gilde 1403, Skræderne og Overskærerne et Helligtrefoldighedsgilde 1415
(det er paavist af Johannes Steenstrup, Hist. Tidsskr. 5. R. VI S. 479
flg., at det af Resen og efter ham af O. Nielsen omtalte Skrædernes Gilde
fra 1275 først stammer fra 1415). Begyndelsen af den Skraa, der blev
nedskrevet for det danske Kompagni 1447, tyder ogsaa bestemt paa, at
Kompagniet — der i øvrigt omtales i 1443 — er ældre end dette Aar. Det
lever som bekendt endnu som „Det kgl. danske Skydeselskab og Danske
Broderskab" (se S. 386). Danske Kompagnis Gildehus laa umiddelbart ved
Skibsbroen „Ladbro" og ved Vejerboden i Fortsættelsen af Ladbrostæde,
den Gade, som efter Huset blev kaldt Kompagnistræde, nuv. Nr. 16. Det
tyske Kompagnis Hus laa paa Amagertorv, dengang Fisketorvet, et eller
nogle faa Huse fra det østlige Hjørne af Hyskenstræde, hvis tyske Navn
endnu minder om Naboskabet.. Det tyske Kompagni blev ophævet af Chr. I
1475, hvorpaa Medlemmerne efterhaanden gik ind i danske Kompagni, der
ligesom det tyske Kompagni var et Helligtrefoldighedsgilde.
Af middelalderlige Gilder forekomme i Kbh. foruden de alt nævnte et
Skt. Antonius Kalentegilde, et Skt. Eriks gilde, et Guds Legemslavsgilde,
et Skt. Kathrine, et Skt. Knuds, et Skt. Hans, et Skt. Karens og et Skt.
Andreas Gilde. I Begyndelsen af 15. Aarh. fremstod der en Mængde
Haandværkerlav, væsentlig af samme Snit som de tidligere Gilder. Nogle
ere ligefrem Fortsættelser af disse. Saaledes blev Skt. Peders Gilde fortsat
i Vognmændenes Lav, og i Tømmermændenes Lavsskraa af 1515 hedder
det udtrykkelig, at Skraaen er givet (og dermed Lavet oprettet) „St. Andreas
Apostel til Lov, Hæder og Ære, uppaa det at St. Andreas Gilde ej skulde
nedlægges, og at Gudstjeneste ydermere skulde øges og opholdes samt med
Gildebrødrenes Begæring og Samtykke". Skt. Andreas Gilde, der var et
Tømmermandsgilde, gik saaledes lige over i Tømmerlavet, og saaledes er
det gaaet i mange Tilfælde. Lavene beholdt de gamle Gilders Værnehelgen
og det hele religiøse Snit, der havde kendetegnet Gilderne.
Kalentegildet og De evige Vikarers Gilde ved Frue Kirke bestod
væsentlig af gejstlige, skønt ogsaa Lægfolk kunde være Medlemmer deraf.
Kjøbenhavn i den nyere Tid.
Det var urolige Tider, der med den nyere Tid og Reformationens
Aarhundrede oprandt for Byen. Da Chr. II 12/4 1523 forlod Kbh. for at
søge Hjælp i Udlandet, holdt Byen fast ved Kongen mod det nye
Regimente, og fra 10/6 blev den indesluttet af Fr. I’s Hær, medens Lübeckerne
spærrede til Søs med deres Flaade; først da alt Haab om Undsætning
fra Chr. II var ude, overgav Byen sig 6j1 1524. Da Frederik / var bleven
Herre over Kbh., gjorde han meget for at vinde den; den flk større
kommunal Frihed, og den udvidedes ved, at Kongen i 1525 skænkede den
sin Del af Serridslevs Jorder, en Landsby, der laa inden for Søerne —
omtrent hvor nu Botanisk Have er —, og som var bleven ødelagt under
Belejringen. Tillige var han straks betænkt paa at styrke Byens
Fæstningsværker, som kortelig berørt S. 319. Deres svage Punkter havde vist
sig under Belejringen, og man kunde ikke vide, hvornaar Chr. II kunde
komme igen. Navnlig galdt det at styrke den svage Nordvestfront; her
opførte han c. 1528 uden for Jærmers Gab et nyt ovalt Taarn, Jærmers
Taarn, der afløste det tidligere Hanetaarn som Hjørnetaarn, førte Linien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
