Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kbh. i Middelalderen.
511
Om de ovennævnte milde Stiftelser Skt. Jørgens og Skt. Gertruds Hospitaler
tilføjes yderligere følgende. — Skt. Jørgens Gaard for spedalske, der laa uden
for Vesterport i Nærheden af Skt. Jørgens Sø, mellem Vodrof Mølle og Gamle
Kongevej, nævnes første Gang 1261. Ved Lübeckernes Hærgning af Kbh. 1368
blev den ødelagt og henlaa nu i Ruiner indtil c. 1400, da der rejstes en ny
Bygning. Hospitalets Indkomster bestod fornemmelig i det Almissekorn, dets
„Bedere" indsamlede, og i de Penge, der ofredes i dets Kapel og i „Skt.
Jørgens Blok" samt i Jordskylden af dets, dog sikkert ikke mange
Ejendomme ; en af de betydeligste var den saakaldte Avlsgaard, som det fik
1508, og som laa omtrent, hvor nu Ladegaarden er (se S. 279). I Beg.
af 16. Aarh. var Hospitalet en kgl. Forlening. Om dets Forhold til
Karme-literkollegiet se ovfr. Da det 1530 forenedes med Helligaandshuset, bestemtes
det, at de spedalske vedblivende skulde bo i Skt. Jørgens Hospital. Det
blev nedbrudt under Chr. IV — Skt. Gertruds Hospital var fra
Begyndelsen vistnok kun en Kirke eller et Kapel (nævnt første Gang 1453), der
laa ved det nuv. Kultorv mellem Pustervig og Hausergade. Paa
Kirkegaarden, der synes at have været Begravelsesplads for Forbrydere,
henrettedes Torben Oxe 1517. Under Fr. I overlodes Kapellet til Skt. Anne
Hospital og sammensmeltedes vistnok med dette, dog saaledes at det
beholdt Navnet Skt. Gertrud. „Skt. Anne Kapel og Gæstehus" for syge,
saare og mislige Mennesker var grundlagt af Claus Jensen Denne og opført
c. 1516 uden for Byens dav. Østerport i nuv. Bredgade, omtr. hvor nu
Frederiks Hospital ligger; ud for Hospitalet laa en Landingsbro, „Skt. Anne
Bro", der som enlang, smal Stendæmning skød frem i Søen; den var
endnu til i Begyndelsen af 18. Aarh. Under Byens Belejring 1523 bleve
Bygningerne helt eller delvis ødelagte — maaske undtagen Kapellet, af
hvilke der endnu saas Rester efter 1650 —, og Forstanderen udvandrede
da til en Gaard i Smaaland med hele Hospitalets Befolkning. Under Fr. I
vendte han tilbage, og da Skt. Anne Kapel var ødelagt, fik han som
anført Tilladelse til at indrette Hospitalet i det nedlagte Skt. Gertruds Kapel.
Dette Skt. Gertruds Hospital bestod indtil 1530, da det som omtalt forenedes
med Helligaands Hospital. Dets Bygninger kom i privat Eje; „Skt. Gertrud"
blev en Adelsgaard med Taarn (maaske det forrige Kapels), der laa paa Hj.
af nuv. Kultorv og Puster vig og tilhørte Niels Kaas og senere Rantzauerne.
Selvfølgelig indtog Gildevæsenet en betydelig Plads i Byens Liv, og
adskillige af Gilderne gaa vist tilbage til Begyndelsen af 13. Aarh., skønt
de vare ilde sete af Bisperne, fordi de styrkede den borgerlige Selvfølelse
mere, end disse skøttede om; ja i den ovennævnte Stadsret af 1294 blev
der stillet Forbud imod dem i Spidsen af alle Paragrafferne, hvilket vakte
megen Uvillie og væsentlig fremkaldte Borgernes Oprør i dette Aar. Senere
har man ikke holdt over Forbudet mod at oprette Gilder. Det tyske
Kompagni, som var et Helligtrefoldighedsgilde og væsentlig bestod af
Købmænd fra Wismar, Stralsund og Stettin, flk sin Skraa nedskreven 1382.
Det skulde være mærkeligt, om ikke Byens egne Borgere, der omtr. 100
Aar forinden havde vovet Livet for at kunne samles i Gilde eller
„Hvirring", det gamle nordiske Ord for Gilde, allerede tidligere skulde have
oprettet saadanne. Vi ved da ogsaa, at der, dengang tyske Kompagni
oprettedes, allerede fandtes fire Gilder i Staden, Skt. Nicolaj, Skt. Peders,
Vor Frue og et Helligaands gilde. Bagersvendene oprettede Skt. Cathrine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
