Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506
Historie.
det tredje Raadhus opførtes mellem Gammeltorv og det nuv. Nytorv, og
her hævdede det sin Plads, om end opført paa ny efter Branden 1728,
lige til 17 95. Af andre større Nybygninger i Slutn. af 15. Aarh. nævnes
under Chr. I Udvidelsen af
Helligaandshospitalet (se S.
36), Byggearbejderne ved
Slottet, der ere nævnte S. 119,
Udstykningen og Bebyggelsen
af det Kvarter, hvorpaa
Ro-sengaarden laa N. 0. for
Kjøbmagergade, samt Opførelsen af
Skt. Gertruds Kapel ved det
nuv. Kultorv; under Kong Hans
fuldendtes Riddersalsfløjen paa
Slottet, og Skt. Klare Kloster,
omtrent paa Hj. af
Mønter-gade og Gammelmønt,
stiftedes; se nærmere nedenfor.
Under Chr. I omtales der
Arbejder ved Befæstningen,
som „plankes og fastgøres
med Broer", hvilket synes
nærmest at betegne
Udbedringer af den alt bestaaende
Forsvarslinie. Men under Kong Hans blev Linien vistnok lagt ud mod 0.,
ligesom der omtales Anlæg af Forsvarsværker uden for Byens Porte.
Anlægget af Taarnene Kjøge Barfred — omtr. hvor nu Vartov ligger —,
Kr ingelen — paa det gamle Østergaards
Plads —, Smørhætten mellem dette og
Østerport samt Hans Klaussens l’aarn —
mellem nuv. Møntergade og Landemærket —
maa ligeledes antages at være opførte paa
denne Tid. Chr. II var mere virksom for
.at ophjælpe Byens Næringsliv end for at
styrke dens Værn. Endnu paa hans Tid
bestod det væsentlig af Planker eller
Palisader mellem de nævnte Taarne eller
„Rundeler".
Før vi forlade Middelalderen, give vi en
kort Udsigt over Byens Kirker og Klostre
i denne Tid.
Foruden de Side 26 og 47 beskrevne
Sognekirker Vor Frue og Skt. Peders (Skt.
Petri) havde Byen endnu to Sognekirker: Skt. Clemens og Skt. Nicolai.
Skt. Clemens Kirke, den uanseligste af alle Sognekirkerne, siges i en gammel,
nu tabt og meget usikker Optegnelse at være færdig bygget i 1256. Den
omtales først sikkert i Slutningen af 14. Aarh. og har ligget i den
vestligste Del af nuv. Frederiksberggade (ud for Nr. 27) tæt ved Byens Grav
og oprindelig vistnok uden for denne, som omtalt S. 503. Den var Sogne-
Kjøbenhavns Segl 1421.
Kjøbenhavns Segl 1512.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
