Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kbh. i Middelalderen.
505
det ham ved Vaabenmagt at fravriste Holstenerne Byen, som havde lidt
meget under deres Herredømme. Kongen beholdt den i de flg. Aar,
saaledes at han 1359 kunde fejre sin Datter Margrethes Forlovelse med Kong
Hakon her, og 1363 fejredes ligeledes en Fest i Anledning af deres Bryllup
paa Varberg. — Men holdt Roskildebisperne sig tilbage i disse Aar,
var det ikke Tilfældet med Hansestæderne, som med Uvilje saa paa Byens
stadig voksende Magt og Betydning. Da Krigen i 1368 udbrød med Kongen,
vendte de sig ogsaa først mod den forhadte Medbejlerinde til Herredømmet
over Østersøen; 2/5 s. Aar indtog de med en stor Flaade Byen og Borgen,
brændte den første af og lod Aaret efter Borgen nedbryde, saa at der ikke
blev Sten paa Sten tilbage, ligesom de forsænkede Havnen. Efter Kongens
Død 1375 satte Roskildebispen sig i Besiddelse af den ødelagte By uden
Indsigelse fra Kronen og beholdt den nu omtrent i 40 Aar. I denne Tid
er den vei atter langsomt kommen til Kræfter. I 1386 led navnlig
Kvarteret om Skt. Peders og Vor Frue
Kirke af en Ildebrand.
Men det var imidlertid blevet
mere og mere tydeligt, at Kbh.
maatte ind under Kronen for
Landets Velfærds Skyld. Da saa Bisp
Peder Jensen Lodehat døde 1416,
satte Erik af Pommern sig i
Besiddelse af By og Borg trods mange
Protester fra Roskildebispestolens
Side, og fra nu af blev den i
Kronens Eje. Kongen gav Kbh. dens
første Privilegier 28/10 1422, hvorved
den endelig kom i Rang med
Landets andre Købstæder.
At den som Rigets By vilde have
langt større Udviklingsmuligheder end
før som Bispens By, var der ingen,
der havde bedre Forstaaelse af end
Lübeck og de øvrige Hansestæder, og da Erik af Pommern i 1425 havde
indført Sundtolden, besluttede de med Vaabenmagt at tiltvinge sig Frihed
til at befare Sundet og samtidig gøre det af med Kjøbenhavn. Men det
første Angreb i Juli 1427 endte med et fuldstændigt Nederlag, og da de
kom igen i April 1428 med en endnu større Flaade, paa 260 Skibe
og 12,000 Mand, gik det dem ikke bedre. I omtrent 100 Aar saa nu
Kbh. intet til Hansestædernes Flaade.
Byen tiltog vistnok meget stærkt i de flg. Aar, og den udvidede sig
mere og mere til at blive Rigets Midtpunkt. Allerede under Erik af
Pommern blev den Rigets Orlogshavn; sin egentlige Indvielse som Residensstad
fik den, da Chrf. af Bayerns Bryllup fejredes paa Slottet i 1445, og et
endnu mere officielt Stempel som Landets første By modtog den 1449 ved
Chr. I’s Kroning. Ubetinget Præg som Hovedstad gaves der den endelig,
da Chr. I fik Universitetet oprettet 1478, en Tanke, som allerede Erik af
Pommern havde haft (se S. 186). Som omtalt S. 180 var det ældste
Raadhus, der vistnok var gaaet til Grunde 1368, blevet erstattet med et andet,
der laa, hvor nu Bispegaarden er; dette overlodes til Universitetet, og
R^üH
Kjøbenhavns Segl 1417.
Det ældste Segl fra 1296, se S. 118.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
