Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kbh. i Middelalderen.
499
Den Havn, som i en forhistorisk Tid har givet Stedet Ry, og som havde
været søgt under de store aarlige Handelsstævner og Sildemarkeder —det
aarlige store Sildemarked holdtes i Middelalderen fra Skt. Bartholomæusdag
til Skt. Dionysius Dag, o: fra 24. Aug. til 9. Okt. —, maa antages at
have ligget i Mundingen af en Aa, der fra en Vig fra Søerne N. for Byen,
som skød ned over nuv. Hauserplads og endnu mindes i Navnet Pustervig
(„Putz", o: Morads), løb ned til Stranden, følgende Retningen af
Vognmagergade, Gammelmønt osv., hvorefter den 0. for Nicolai Kirke mellem nuv.
Nicolaigade og Holmensgade faldt ud i det Sund, som den Gang skilte
Bremerholm fra Sjælland; dette Sund kaldtes Dybet og fulgte omtrent Retningen
af Dybensgade, hvis Navn endnu er et Minde herom. Her er i vor Tid
ved Udgravning fundet Rester af Bolværker med Fortøjningsringe.
Mod 0. naaede Bebyggelsen sandsynligvis hen imod Kongens Nytorv,
hvor Kystlinien fulgte omtrent langs Husrækken mellem Østergade og
Vin-gaardsstræde. Her laa som Værn ved det østlige Indløb til Dybet en
befæstet Kongsgaard, Østergaard, hvis Beliggenhed nøjagtigt kan angives
som nuv. Vingaardsstræde Nr. 6. Østergade er et langt senere Anlæg
(Gadens Navn forekommer først 1492, men den maa dog have været ti)
mindst hundrede Aar tidligere). Derimod førte mod N. Bjørnebrogade
(maaske opkaldt efter en af de ovennævnte Landingsbroer), et Navn, som
senere ganske forsvandt, og med hvilket betegnedes en Gade, der har gaaet,
hvor nu omtrent Kjøbmagergade gaar. Nede ved Stranden var der
Torveplads, Østertorv, og her rejste sig, uvist naar, en Kirke eller et Kapel,
der var indviet til Skt. Nicolai, de søfarendes Værnehelgen (se videre S.
507). Paa Sildemarkedets Tid have de fremmede Købmænd, som kom
langvejs fra for at opkøbe Sild, slaaet deres Boder op langs Stranden, og
den Afgift, de derfor betalte til Kongen som Ejer af Grunden,
„Bodepengene", blev opkrævet af Kongens Foged paa Østergaard. I Navnet
Bremerholm have vi sandsynligvis endnu et Minde om hin Tid, da
Handelsmændene fra Bremen havde deres Salte- og Pakkeplads her.
Det var denne Handelsplads — der lige saa lidt som Landets øvrige
Købinger blev forskaanet for Overfald af norske og vendiske Sørøvere —,
som Valdemar I i det første Tiaar af sin Regering skænkede sin Ven og
Vaabenfælle Absalon tillige med det halve af det omliggende Herred. Aar 1167
fandt der endnu et Angreb Sted paa Kbh. af norske Vikinger; men samme Aar
opførte Absalon et fast Stentaarn paa en Holm ude i Strømmen mellem
Amager og Sjælland for, som Saxo siger, „at værne Sjælland med for
Sørøvere. Og Røverne bleve bange for forskrevne Borg og turde ej søge
der i Havn. Og Landets Indbyggere finge Tryghed for Sejling og Havn"
(se S. 117).
Medens Byen eller maaske rettere Bebyggelsen, før Absalon blev Stedets
Herre, væsentlig var samlet omkring Havnen 0. for Skt. Nicolai Kirke,
synes der under ham at være opstaaet en ny By længere mod V. i Læ
og Sikkerhed bag Borgen, med Havn i den Vig, som Havstrømmen mellem
Borgholmen og Land (hvoraf Kanalen langs Gammelstrand endnu er en
sidste Levning) afsatte op over nuv. Raadhusstræde og Vandkunsten. Om
det er denne By, som Saxo i Modsætning til det gamle Havn kalder
Køpmannehavn, eller om dette Navn, hvad dog vist turde være det
naturligste, alt har været brugt om Havn, kan ikke afgøres. Derimod kan
Saxos Udtryk „den Ab s aloniske By" næppe være brugt om Byen ved Skt.
32*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
