- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
498

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kjøbenhavn fra Landsiden. Paa Fr. II’s Tid. Efter Braunius.

IV.

Historie.

Kjøbenhavns Historie, navnlig med Hensyn til den topografiske

Udvikling.

Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavn hed oprindelig Havn og forekommer under dette Navn
første Gang i Knytlingesaga, hvor det berettes, at Svend Estridsen, efter
at være bleven overvunden af Magnus den gode i Søslaget ved Aarhus
1043, flygtede med sine Skibe til Havn, hvor Kampen genoptoges og atter
til Svends Skade. Da Saxo halvandet Aarhundrede senere første Gang
nævner Byen, kalder han den „vicus qui mercatorum portus nominatur"
(„den lille By, som kaldes Købmændenes Havn"), senere „publicus
nego-tiatorum portus" („de handlendes offentlige Havn"), begge Udtryk og
utvivlsomt Oversættelser af det samme Navn for Byen: Køpmannehavn, i
hvilket Stedets Navn som Handelsplads alt er givet.

Hvor langt tilbage i Tiden Kendskabet naar til den udmærkede Havn
paa Sjællands Østkyst (i Dokumenter altid kaldet med den latinske
Benævnelse Hafnia), der havde Læ af flere Holme i Sundet mellem Sjælland og
Amager, og som laa i Udløbet af et Ferskvandsløb, vides ikke. Fund af
Levninger af Udskibningsbroer m. m., der ligge saa højt oppe i Land og
ved en saa gammel Kystlinie, at Havet i den historiske Tid umuligt
kan have naaet dertil, synes at gøre det utvivlsomt, at her har været en
Boplads, eller at Stedet i alt Fald til Tider har været befolket og er blevet
søgt fra Søen langt tilbage i den forhistoriske Tid. I Terrænet mellem den
sydligste Del af nuv. Kjøbmagergade og Pilestræde, hvor man har fundet
de ovenomtalte Rester af Landingsbroer, har vistnok den ældste Bebyggelse
fundet Sted; senere, i en historisk Tid, har den strakt sig længere mod
Øst og Syd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0710.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free