Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg / 188 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

laa den første egentlige Universitetsbygning, det ældste Kollegium, en gotisk
Bygning i 2 Stokv. med Trappegavle; den solgtes 1622 til Kommunitetet,
indrettedes til Spisesal og sammenbyggedes 1623-24 med den senere
Kommunitetsbygning. Paa Sydsiden ud mod Kirkegaarden laa en Bygning i
Renæssancestil i 2 Stokv., opf. 1545 og først bestemt til Studenterboder,
men derpaa indrettet til Auditorium i Stuen og Bibliotek paa 1. Sal; i
1639 blev Stuen indrettet til anatomisk Teater, hvorefter Bygningen kaldtes
domus anatomica. Paa Østsiden (omtr. hvor nu Solennitetssalen er), hvor
der før ogsaa havde ligget en Bygning, maaske Bispegaardens
Hovedbygning, opførtes 1600-01 et anseligt Stenhus i 2 Stokv. med Taarn med
Spir (indviet 26/6 1601), der havde været bestemt til Kommunitetsbygn., men
blev indrettet til Forelæsningssale, det nye Kollegium. Endelig udvidedes

Hvælvinger under Konsistorium.

Grunden ved kgl. Gavebrev af 2/8 1600 med Strækningen N. for
Konsistoriebygningen ud til Krystalgade (dengang: Skidenstræde) til Anlæg af
en „medicinsk Have" (Botanisk Have), omtr. hvor nu Zoologisk Museum
ligger.

Under de flg. Konger havde Universitetet ikke nogen Fremgang; efter
Krigen var det 1660 næsten helt gaaet i Staa, og Enevælden virkede ikke
heldbringende for det frie Aandsliv; det var egentlig kun en Præsteskole,
hvor teologisk Embedseksamen var den eneste; kun Holberg kastede Lys
over det i Beg. af 18. Aarhundrede. Da ophørte helt dets Virksomhed ved
Byens Brand 1728, der lagde dets Bygninger i Aske, saa at kun Murene
stode tilbage, og ødelagde en stor Del af dets Samlinger. Der var Tale
om at forlægge Universitetet til Viborg. Men snart blev der dog taget fat paa
Bygningernes Genopførelse under Ledelse af Overlandbygmester J. C. Krieger.
Først opførtes Kommunitetsbygningen langs Nørregade, indviet 2/12 1731
(da Bespisningen in natura ophørte 1736, blev Bygningen efterhaanden taget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>