Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at skaffe Lærere. Han og Lærerne drog 16/5 1479 ind i Frue Kirkes
Skole (S. for Kirken, i det nuv. Dyrkjøb), hvor Forelæsningerne skulde
holdes; 1/6 1479 foregik Indvielsen i Frue Kirke, og Dekanen i Kapitlets
Skole, Mag. Jesper Henriksen, blev første Rektor; 28/11 s. Aar fik det sine
af Lunds Ærkebisp udarbejdede Statuter. Da Pladsen i Skolen var for
indskrænket, fik det alt i 1479 nye Lokaler i Raadhuset paa Hj. af
Nørregade og Raadhusstræde (se S. 180). Men Universitetet var i denne første
Periode meget daarligt økonomisk udstyret, da Kongen vistnok ikke havde
lagt bestemte Indtægter til det; der var næppe mere end 8 Professorer, og
de lønnedes med Præbender og Vikarier af Kapitlet. Universitetet var ikke
meget besøgt, da de studerende helst som hidtil toge til udenlandske Skoler;
vel forbød Kong Hans danske at rejse til fremmede Universiteter (undt.
Upsala), før de havde studeret 3 Aar i Kbh., ligesom han for at ophjælpe
det lod Raadhusbygningen omdanne og forbedre, og Chr. II gjorde ogsaa
en Del for det; men alt dette var for lidt til at kunne bringe Liv; dertil
kom de stærke religiøse Brydninger under Fr. I, baade Lærere og Studenter
forlode det katolske Universitet og søgte til de nye Skoler, og 1531 blev
der ikke mere valgt nogen Rektor, saa at Universitetet i Virkeligheden var
ophævet. Vel blev det efter Fr. I’s Død 1533 vedtaget at genoprette det,
men først efter Grevens Fejde blev det til Alvor. Ved en Forsamling i
Frue Kirke 9/9 1537 vedtoges Genoprettelsen, og 10/6 1539 fik Universitetet
sin nye af Bugenhagen udarbejdede „Fundats og Ordinans“, der sikrede
det visse Indtægter. Samtidig fik det til Lærebygning den gamle katolske
Bispegaard, der laa paa Hj. af Nørregade og Frue Plads og indtog noget
over en Fjerdedel af den nuv. Universitetsfirkant (omtr. den nuv, vestl.
Gaard); den maatte dog først istandsættes (bl. a. blev Bagsværd Kirke
nedbrudt, for at Materialerne kunde anvendes her), og midlertidig maatte
Professorerne ty til Frue Kirke. Ved Genoprettelsen forøgedes Lærerkræfterne
(3 Teologer, hvoraf den ene var Sjæll. Bisp, en Jurist, 2 Medicinere og 6
Læsemestre i de filosofiske Fag). Men i øvrigt vare Forholdene kun smaa;
først under Fr. II blev der mere Fremgang, da Mænd som Niels Hemmingsen
kastede Glans over det, Lønningerne forbedredes, og Kommunitetet (se S.
190) oprettedes 1569. Ogsaa under Chr. IV skete heldbringende
Forandringer; Lærerpladserne og Indtægterne forøgedes, Observatoriet og Regensen
oprettedes m. m.; der opførtes ogsaa en ny Bygning, ligesom de gamle
forbedredes, og Universitetspladsen udvidedes.
Følgende Bygninger fandtes paa Chr. IV’s Tid paa den fra Beg. af 15.
Aarh. stammende katolske Bispegaards Grund: Nordsiden af Grunden bestod
af Konsistoriebygningen, den eneste endnu eksisterende Levning af
Bispegaarden, en Bygning i et Stokv. og Kælder af røde Sten i middelalderlig
Skifte; dens Ydre er i øvrigt meget forandret, og i det Indre er kun
bevaret Kælderen med 6 Hvælvinger (vistnok ikke oprindelige), baarne af to
romanske Granitsøjler (se H. Bering Liisberg, i „Architekten“ April 1904);
Bygningen, der har været benyttet af Konsistoriet siden Universitetets Oprettelse,
indeholder foruden Kældrene en stor Forsamlingssal og to hvælv.
Sidekamre. Paa Vestsiden ud mod Nørregade laa den første, 1569-70 opf.
Kommunitetsbygning — „Klosteret“ kaldet, fordi Alumnerne først bleve
bespiste i Helligaandsklosteret —, i 2 Stokv. af Bindingsværk med
Trappetaarn ind til Gaarden; den brændte 1641 og blev genopf. af Sten 1643.
S. for den paa Hj. af Nørregade og nuv. Frue Plads, dengang Kirkegaard,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
