Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor Frue Kirke.
29
eller flere af Kapellerne S. for Kirken indrettedes til Konventhus for de
kjøbenhavnske Præster samt for den gejstlige Ret. Fire Aar efter blev
Taarnet istandsat og Spiret fornyet, til Dels ved frivillige Bidrag fra
Menigheden, og der blev foretaget flere Forandringer i Anledn. af Kongens
Kroning 10/8 1559; bl. a. blev Hovedskibets Hvælving prægtig stafferet og
malet, ligesom der maledes adelige Vaabener paa Sidevæggene. I 1569
forfærdigede Mester Hans Maler en ny Altertavle, og der kom ny Prædikestol
(den ældre flyttedes til det ny Begravelseskapel uden for Nørreport); 1591
flk Kirken nyt Orgel. Taarnet led en Del ved Lynnedslag 25/8 1573 og i
Feb. 1585; det brøstfældige Spir blev restaureret 1595, men 1606 maatte
det helt nedtages, hvorefter der 1609-10 opsattes et helt nyt, der var
kob-bertækt og 200 F. højt foruden en 28 F. høj Fløjstang med en forgyldt
Krone; ved Hjørnerne var det pyramideformede Spir flankeret af 4 Spir,
56 F. høje. Disse sidste bleve dog atter nedtagne 1623, efter at det
ene var blæst ned. En ny støbt Døbefont anskaffedes 1622, ny
Altertavle (af Hans Billedsnider) og Prædikestol 1625.
For de mange Prydelser, Kirken havde mistet ved Reformationen, fik den
efterhaanden Erstatning i de mange Epitafier og Ligsten, der gjorde
Kirken til et Slags Pantheon. Af de mere fremragende Mænd, der vare
begravede her, nævnes følgende. Tilhøjre for Indgangen under Taarnet var
det Gyldenløveske Kapel (ogsaa kaldet det JDanneskjold-Laurvigske), hvori
bl. a. hvilede Feltmarskal U. F. Gyldenløve, † 1704, hvis prægtige
Marmorgravmæle med mange Figurer skyldtes Quilinus, og U. Chr. Gyldenløve, † 1658,
ligeledes med et smukt Marmorepitafium, og førstnævntes Søn F.
Danneskjold-Laurvig, † 1696. Ogsaa H. U. Gyldenløve, † 1645, var begr. her. I det
Danneskjold-Samsøeske Kapel tilvenstre for Indgangen var bisat Grevinde
Sophie Am. Moth, † 1719, samt hendes Sønner Chr. Gyldenløve, † 1703, og
U. Chr. Gyldenløve, † 17 19. I Koromgangen i et Kapel, der havde tilhørt
Rentemester Henr. Müller, var der et prægtigt Marmorgravmæle, af Quilinus, for
Cort Sivertsen Adeler, † 1675 (32 F. højt, 16 F. bredt). Fremdeles vare
begr. i Kirken: Admiral Otto Rud, f 1565 (en overjordisk Begravelse „paa
Fyrsters og Herrers Vis", som Enken havde ladet indrette her 1571, blev
fjærnet paa Kongens Bud), Kansler Joh. Friis til Hesselager, † 1570, Rigshofmester
Peder Oxe, † 157 5 (kun en Ligsten laa over Graven, medens der i Koret
hang et Epitafium over ham, hvorimod det blev forbudt Enken at sætte et
Mindesmærke over selve Graven), Rigshofmester Chrf. Walkendorf, † 1601,
Kansler Chr. Friis, † 1616, Rigsadmiral Jørgen Vind, † 1644,
Generalfeltmarskal Axel Urup, † 1671, Stiftamtmand Eri’k Banner, † 1687. I
Koromgangen laa de sjællandske Biskopper lige fra Peder Palladius, † 1560.
Af Professorer og andre lærde Mænd nævnes: Jak. Fincke, † 1663,
Thomas Fincke, † 1656 (begr. i St. Rochi Kapel), flere af Bartholinerne,
deribl. Casp. B., † 1629, Thomas B., † 1680, af Wormerne og
Vindingerne, Astronomen Chr. Longomontanus, † 1647, Oluf Borch, † 1690
(efter hans egen Bestemmelse skulde Alumner fra Borchs Kollegium
nedsættes i hans egen Begravelse, saalænge der var Plads), Peder Hansen
Resen, † 1688 (hans Ligsten havde længe Plads foran Konsistorialbygningen
i Universitetsgaarden; se S. 35), Botanikeren Peder Kylling, † 1696, Ole
Rømer, † 1710, Otto Sperling, † 1687 i Blaataarn, Gehejmerd. Matth. Moth,
† 1719, m. fl.
Under Kjøbenhavns Brand antændtes Kirkens Spir 21/10 1728, muligvis ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
