Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Bygninger og Institutioner.
ledn. der ved den nordl. Indgang opsattes en Sten med symbolsk
Fremstilling af Christus og de 4 Evangelister samt en lat. Indskrift, som
oversat lød: „Aar 1314 genopførtes denne Kirke, 4 Gange tidligere ødelagt
ved Ildebrande". Den ene Gang er altsaa 1314; den anden var 1248, da
Lübeckerne satte Ild paa den ligesom paa Byens andre Kirker; de to andre
Gange kendes ikke. Ogsaa under Lübeckernes Plyndring af Byen 1368
har den sikkert lidt meget. Aar 1386 fortælles, at Kirkens 4 Klokker
ødelagdes, da Skt. Petri Kirke brændte. Disse Klokker have rimeligvis været
anbragte i Klokkestabler, da Kirken, som alt nævnt, maa antages at have
været taarnløs fra Begyndelsen. Først under Kong Hans (c. 1483)
paabegyndtes Opførelsen af det store Taarn, og i 15 14 og flg. Aar forsynedes
Taarnet med et højt, kobbertækt Spir, med 4 mindre, 8 Al. høje Spir paa
Hjørnerne. Det ragede langt op over Byen og kunde ses i mange Miles
Omkreds. Spiret voldte i øvrigt Kirken saa store Udgifter, at den i 1517
maatte afhænde flere Grunde. Under en Storm 11/3 1515 blæste Knappen
paa Spiret ned.
Skønt man intet Billede har af Kirken, som den stod i Slutn. af
Middelalderen, og som den i det væsentlige var indtil Branden 1728, kan
man dog nogenlunde danne sig en Forestilling om den imponerende
Bygning. Det var en gotisk Murstensbygning med et højt, bredt og hvælvet
Midtskib og to lavere, ligeledes hvælvede Sideskibe, i hvilke de omtalte
Kapeller fandtes, og som gik rundt om Koret, der var prydet med et mindre
Spir. Kirken havde 3 Indgange, af hvilke Hovedindgangen under det
mægtige Taarn vendte ud til Nørregade; over den nordl. Sideindgang sad den ovenn.
Sten. Kirkens Indre har vistnok gjort et mægtigt og pragtfuldt Indtryk
med sine Altre, Helgenbilleder og det hele brogede Inventar. Som Byens
Hovedkirke hævdede den sin Rang ved store Fester, hvoraf en af de største
var Relikviefesten den 25. Juli, da alle Relikvierne udstilledes offentlig og
Listen over dem oplæstes for Menigheden. Kongerne fra Chr. I kronedes i
Kirken; det nystiftede Universitet blev højtidelig indviet her ved en Fest
Ve 1473.
I de bevægede Tider under Reformationen, da Staden var et Tvistens
Æble mellem de to Partier, led Kirken en Del ved den bekendte, af
Ambrosius Bogbinder anførte Billedstorm 3. Juledag 1531, og ved den nye
Læres Sejr mistede Kirken yderligere en stor Mængde af sine Prydelser.
Men den stod der stadig med sit pragtfulde Ydre med-det høje Taarn,
det mægtige Midtskib og de 4 Sideskibe, idet Kapellerne i Tidens Løb
vare blevne sammenbyggede og dannede to temmelig låve Yderskibe. Og
heller ikke tabte Kirken i Anseelse ved Kirkeforandringen, idet den ved
Bispesædets Forflyttelse til Kjøbenhavn blev Sjællands og dermed hele
Landets Hovedkirke, noget, der saa at sige flk sin højtidelige Stadfæstelse
ved den af Joh. Bugenhagen foretagne Kroning af Chr. III og Dronningen
1218 og de nye Biskoppers Indvielse 2/9 1537. Alle Konger og Dronninger
kronedes her lige til Suverænitetens Indførelse, og Bispeordinationer saavel
som Universitetsfester og andre store Højtideligheder foregik her.
Om selve Bygningen ved man, at den 1555 undergik en større
Restauration (eller „næsten en Fornyelse"), hvorved bl. a. vistnok flere af
Hvælvingerne ombyggedes og en af dem prydedes med Maling, ligesom Pillerne
bleve malede, en ny Klokke opsattes i det lille Spir, der indrettedes ny
Stole for Kongen og Dronningen samt for Borgmestre og Raad, og et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
