Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overskride Halvdelen af Vurderingssummen. Som Regel lade Kreditforeningerne
Ejendommene vurdere ved egne Tillidsmænd, og Laanesummerne naa kun
sjældnere, ved særlig fine Laan, de fastsatte Maksimumsgrænser.
Kreditforeningerne have udfoldet en meget betydelig Udlaansvirksomhed i faste
Ejendomme, og Foreningernes Obligationer ere ved deres store Soliditet
blevne et yndet Anlægspapir for Danske og have desuden i ret stort
Omfang fundet Vej til Udlandet. Der findes i det hele 12 Kreditforeninger
for Udlaan i faste Ejendomme med en Restgæld (1902) paa c. 774 Mill.
Kr. Obligationernes nominelle Rentefod var i Begyndelsen 4 pCt.; i
senere Perioder har den varieret efter Rentefodens Højde (mellem 3 og
4½ pCt.). I 1890’erne er der oprettet nogle Hypotekforeninger for Laan
mod sekundær Prioritet i faste Ejendomme i og uden for Kjøbenhavn;
Maksimumsgrænsen for Udlaan er her sat til 75 pCt. af Vurderingssummen.
Kreditforeningstanken har i den senere Tid fundet et nyt Udslag ved
Oprettelsen (i 1899) af en Kreditforening for Kommuner.
De paa Grundlaget af Loven 26/3 1898 dannede landøkonomiske
Forskudsforeninger have til Formaal at fremme den midlertidige Driftskredit
ved at yde Landbrugerne billige kortvarige Driftslaan og har derfor
opnaaet forskellige Begunstigelser, navnlig et 3 pCt. Laan af Statskassen.
Laanene skulle tilbagebetales af Foreningerne senest 10 Aar efter Lovens
Ikrafttræden, og Medlemmerne hæfte solidarisk over for Statskassen i
Forhold til Laaneværdien (ɔ: det Antal Kreaturer, der normalt kan holdes paa
den paagældende Ejendom). De af Staten i det førnævnte Øjemed ydede
Laan maa ikke overstige 5 Mill. Kr., en Sum, der fuldt ud er benyttet.
I Danmark udøves Forsikring af et stort Antal Foreninger og Selskaber,
der danne et vigtigt Led i Bestræbelserne for at betrygge Folkets økonomiske
Livsførelse. Om disse Institutioner skal her meddeles nogle korte Oplysninger.
Brandforsikring af faste Ejendomme. Allerede i Slutningen af
17. Aarh. udøvedes Brandforsikring af faste Ejendomme i Kjøbenhavn af
nogle mindre Selskaber. Større Udbredelse fik denne Forsikring dog først
efter den store Ildebrand 1728, da „Kjøbenhavns Brandforsikring“ oprettedes
i 1731. Der paafulgte nu Oprettelsen af „Almindelig Brandforsikring for
KøbstæderneBrandforsikring af faste Ejendomme. i 1761 og af „den almindelige Brandforsikring for
Landbygninger" i 1792; den sidste tegner Forsikring for Landdistrikterne,
Handelspladserne og Kjøbenhavn uden for den gamle Voldlinie. Grundejerne i
Kjøbenhavn og Købstæderne have været underkastede Forsikringstvang
henholdsvis fra 1795-1868 og fra 1761-1870, paa Landet derimod har
Tvangspligten ikke eksisteret. De tre ovennævnte Foreninger vare udrustede med
forskellige Begunstigelser, bl. a. legal Fortrinsret for Brandhjælpspenge og
Udpantningsret. Disse Rettigheder kunne nu, ifølge en Lov af 12/4 1889,
ogsaa opnaas af andre Brandforsikringsforeninger for Landbygninger, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
