Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Kjøbenhavn og Omegns Sparekasse, oprettede henholdsvis i 1816
og 1820. Et stærkere Opsving tog Sparekasserne efter den første
slesvigske Krig og navnlig i 1870’erne og de paafølgende Tiaar, først i
Byerne, senere paa Landet; fra Landsparekasserne have Indlaansmidlerne atter
for en stor Del fundet Vej ud som Udlaan til de paagældende Egne og
bidraget til Pengemarkedets Decentralisering. Bysparekasserne ere for en
væsentlig Del komne bort fra deres oprindelige Opgave at modtage og
frugtbargøre de smaa Sparemidler og ere blevne Anbringelsessted for større
Kapitaler, hvorved de delvis konkurrere med Bankerne. Flere større
Banker have oprettet Sparekasser som en Del af deres Virksomhed.
Ved Loven af 28/5 1880 er der givet Regler for Udøvelse af
Sparekassevirksomhed og anordnet et vist offentligt Tilsyn med disse Kasser,
der udøves af en Sparekasseinspektør. Den 31. Marts 1901 eksisterede
der her i Landet 536 Sparekasser, hvoraf dog 24 vare knyttede til Banker.
I de nævnte Sparekasser var der 1,176,853 forskellige Konti, hvoraf 794,468
paa under 200 Kr., 300,087 paa 200-2000 Kr., 82,298 paa 2000 Kr. eller
derover, paa disse Konti indestod henholdsvis ca. 31,034,000, 206,654,000
og 419,939,000 Kr. eller tilsammen 657,627,000 Kr. De største
Sparekasser vare Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Bikuben, Fyns Stifts og
den sjællandske Bondestands Sparekasse i Kjøbenhavn, i hvilke der paa
Sparernes Konti indestod henholdsvis c. 104,4, 49,3 39,2 og 29,7 Mill. Kr.
En anden vigtig Gruppe af Pengeinstitutter er Kreditforeninger,
Hypotekkasser og lignende Sammenslutninger af Grundejere under solidarisk
Ansvar for at optage Laan paa gunstigere Vilkaar, end de enkeltvis kunde
opnaa. Disse Foreninger have deres Forbillede i Udlandet; saaledes
oprettedes i 1769 en Kreditforening i Schlesien, hvorfra Institutionen udbredte
sig til Preussen og til andre Lande. En Trang til saadanne Foreninger
føltes i Danmark hen imod 1850, støttet af det stærkere pulserende
økonomiske Liv baade i Byerne og paa Landet, hvor der bl. a krævedes Kapital
for at fremme Fæstegodsets Overgang til Selv ejendom. Vejen for
Kreditforeningerne banedes ved Lov af 2% 1850, der fastslog Betingelserne for
Oprettelse af saadanne Foreninger og samtidig gav dem en Række
Begunstigelser, bl. a. Stempelfrihed for Udstedelse og Transport af
Kreditforeningsobligationer, Ret til Udlæg hos Debitor uden Lovmaal og Dom,
hvorhos Obligationerne kunne anvendes til Anlæg af umyndiges Midler.
Blandt de lovkrævede Betingelser nævnes: Medlemmernes solidariske Ansvar,
Fastsættelse af en Maksimumsgrænse for Laanets Størrelse (3/5 af
Vurderingssummen) og Laantagerens Forpligtigelse til, foruden Renter, at yde en
aarlig Amortisation. Undtagelsesvis gives dog ogsaa uamortisable Laan.
En Særstilling indtage de to Husmandskreditforeninger, hvis Obligationers
Rente er statsgaranteret. I 1898 oprettedes Kreditforeninger for industrielle
Ejendomme med særlige Vurderingsbestemmelser; Udlaanene maa ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
