Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.
skabtes et Jærnbanenet, der spændte fra Nyborg til Strib, fra Vamdrup
til Frederikshavn med Tilslutning af Linierne
Langaa-Viborg-Holstebro-Ring-kjøbing-Esbjærg-Lunderskov, hvorved der var tilvejebragt en Art
Ringbane for Jylland S. for Limfjorden. Endvidere anlagdes Strækningen
Skanderborg-Silkeborg og en lille Sidebane til Ribe. Alle disse Baneanlæg vare
fuldførte i 1876. Ved en Lov af 1873 besluttedes Bygningen af en
Limfjordsbro, der toges i Brug i 1879. De nævnte Baner havde tils. en
Længde paa c. 107,7 Mil og havde kostet c. 68 Mill. Kr.
Lov af 2/7 1880 ordnede Overgangen af de sjællandske Jærnbaner til
Staten, der maatte udbetale Aktionærerne 125 pCt af deres Aktiers
Paalydende. Overtagelsen kostede i det hele en Sum paa c. 51,6 Mill. Kr.
I Løbet af 1880’erne var Statsbanenettet desuden blevet ganske betydeligt
forøget, dels ved Anlæg af forskellige nye Linier, hvoraf nogle vare
anlagte ved Bidrag fra den paagældende Egn, t. Eks. Herning-Skjern, dels
ved Overtagelse af flere Baner, anlagte som private, men med Statstilskud,
t. Eks. Silkeborg-Herningbanen, der sammen med Linien
Skanderborg-Silkeborg og den nyanlagte Statsbanestrækning Herning-Skjern kom til at danne
et nyt Forbindelsesled mellem den østlige og vestlige Længdebane;
endvidere Banerne Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgaard. Ved
Dampfærgeforbindelsen over Lille Bælt og Store Bælt, aabnet i 1872 og 1884, vare
Statsbanernes Hovedlinier i de enkelte Landsdele satte i indbyrdes
Forbindelse. Desuden var der i Aarenes Løb af private Selskaber foretaget
en Række Jærnbaneanlæg, der vare forblevne i privat Eje. Det betydeligste
af disse Anlæg var de laaland-falsterske Baner (aabnet i 1872), for hvilke
Staten havde paataget sig en aarlig Rentegaranti paa 4 pCt. Ved Udgangen
af 1895 havde det samlede danske Banenet en Længde af 295,9 Mil, der
fordelte sig med henholdsvis 3/4 (7 5,4 pCt.) og x/4 (24,6 pCt.) paa Staten
og de private Jærnbaneselskaber.
En Mærkepæl i danske Jærnbaners Udvikling er Aaret 1894, da der
vedtoges en Række Love om Baneanlæg saavel for Statens som navnlig
for private Selskabers Regning. Blandt Statsbaneanlæggene skal nævnes
den sjællandske Kystbane og forskellige Jærnbaneanlæg ved Kjøbenhavn,
derunder Bygningen af Godsbanegaarden og Jærnbanestationen ved
Østerbrogade. Meget omfattende var Loven af 8/5 1894 om Anlæg og Drift af
private Jærnbaner. Der opstilledes i Loven en Liste paa ikke mindre end
29 forskellige, nærmere betegnede Jærnbaner (14 paa Øerne og 15 i
Jylland), der fik Adgang til de i Loven hjemlede Begunstigelser. Disse
bestod navnlig deri, at Staten indtraadte som Aktionær for Halvdelen af den
anvendte Aktiekapital (derunder Ekspropriationsudgifter og Driftsmateriel).
Prioritetslaan maatte ikke optages og Fortrinsaktier ikke udstedes.
Bevilling til Anlæg og Drift af de her nævnte Baner skal være erhvervet
inden 1/å 1904, og for at regulere Udviklingen bestemtes det, at der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
