Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.
En ikke uvæsentlig Faktor i Udviklingen have utvivlsomt de
Industriudstillinger været, som fra Tid til anden afholdtes saavel i Hovedstaden som i
de større Provinsbyer. I Begyndelsen havde de kjøbenhavnske Udstillinger
nærmest en lokal Karakter, men i Trediverne kom Provinserne med, og
særlig var den af Industriforeningen i 1852 arrangerede Udstilling paa
Christiansborg Slots Ridebane en god og fyldig Repræsentation for dansk
Industri. Naar Danmark allerede kort efter Aarhundredets Midte kunde
deltage i Verdensudstillingerne (London 1851, Paris 1855 osv.), er dette
et Vidnesbyrd baade om, at der var vaagnet en Erkendelse af, at vi ikke
vedblivende kunde mure os inde bag vore egne fire Vægge, og om, at vi
havde — eller dog mente at have — et og andet, vi kunde være bekendt
at vise frem ude i den store Verden.
Ved Tiden umiddelbart før Næringsloven stod vort Haandværk og vor
Industri da ingenlunde lavt, maalt med Datidens Maal. Der var mange
gode Betingelser for en videre Udvikling, der var Kræfter i Overflod, og
hvad der manglede: Albuerum for det, der vilde arbejde sig frem, det
skaffede Loven af 1857, uden Tvivl den Lov, der har grebet dybest ind
i den materielle Udvikling i Danmark i det 19. Aarhundrede.
Lovens Hovedtanke er, at Retten til al Næringsdrift skal være fri og
uhindret for alle; men Ideen er virkeliggjort med visse, ret væsentlige
Modifikationer, navnlig den, at enhver, der til Næringens Udøvelse benytter
Hjælp af andre end Hustru og Børn, eller forhandler sine Frembringelser fra
aaben Bod, er pligtig at løse Borgerskab eller Næringsbevis — dette dog
kun for saa vidt den paagældende Næring ifølge den stedlige Vedtægt (der
revideres hvert 5. Aar) er bunden Næring. For Erhvervelse af
Nærings-adkomst kræves, at den paagældende opfylder visse personlige Betingelser,
nemlig: 1) Fuldmyndighed, 2) Raadighed over sit Bo, 3) Uberygtethed og
4) enten Indfødsret eller mindst 5 Aars Ophold i Riget. Saavel Kvinder
som Mænd kunne erhverve Næringsadkomst. For Udstedelsen af
Dokumentet betales et Gebyr een Gang for alle. — I Overensstemmelse med
Grundtanken i Loven ophævedes de Privilegier, der tidligere tilkom Lavene,
og Svendeprøven blev gjort frivillig; men selve Lavene vedbleve at bestaa
som frie Sammenslutninger, og de eksistere delvis den Dag i Dag, om
end i væsentlig anden Skikkelse og med andre Formaal end tidligere.
Ligeledes bortfaldt Købstædernes tidligere Eneret paa Haandværksdrift og
Handel, dog saaledes at der omkring hver Købstad etableredes et saakaldet
Læbælte, inden for hvilket det ikke tillodes Haandværkere og handlende
at nedsætte sig. Dette Læbælte var oprindelig tænkt som en foreløbig
Overgangs-Foranstaltning, og Indenrigsministeriet er ved Loven bemyndiget
til efter Forslag af Kommunalbestyrelsen at sætte de herhen hørende
Bestemmelser ud af Kraft for den paagældende Bys Vedkommende, en
Bestemmelse, hvoraf der dog kun er gjort Brug i to Tilfælde, nemlig i 1862
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
