Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haandværk og Industri.
95
hæves ved Lov. Den frihedsvenlige Bevægelse støttedes af det liberale
Partis ledende Mænd og — inden for Industriens Kreds — navnlig af mange
unge Polyteknikere, som havde søgt Uddannelse i Udlandet, hvorfra de
vendte hjem med stærkt liberale Anskuelser. Kampen for Bevarelsen af
Lavene, med hvad dertil hørte, førtes ikke alene i Kjøbenhavn; ogsaa ude
i Provinserne havde der dannet sig adskillige Haandværkerforeninger, der
i øvrigt traadte i Skranken for Bevarelsen af den bestaaende Tingenes
Orden; disse havde forholdsvis let Spil, thi den liberale Bevægelse naaede
ikke meget uden for Hovedstadens Grænser. Partiet var dog ulige; de,
der stred for Næringsfriheden, havde hele Tidsaandens tvingende Kraft paa
deres Side, og Lavsvennerne maatte sluttelig kapitulere den Dag, 29/12 1857,
da Næringsloven fik Kongens Underskrift.
Tyngdepunktet i Danmarks Industrihistorie fra Tyverne indtil
Næringsloven ligger i de to nys nævnte Momenter, Udviklingen af den faglige
Undervisning og Forberedelsen af den nye legale Ordning. Men hermed
skal det ikke være paastaaet, at det praktiske Arbejdsliv inden for
Haandværk og Industri stod i Stampe. Som det er blevet sagt af en Forfatter, der
har gjort Studiet af vor industrielle Historie til sit Livs Opgave, „arbejdedes
der flittigt for det daglige Brød rundt om i halvmørke, om Vinteren
iskolde Værksteder fra tidlig Morgen til sen Aften, med en saadan Sejghed
og Udholdenhed, at Arbejdet her lidt efter lidt gav sit Bidrag til, at den
skrigende Fattigdom ophørte" *). Fattig og snæversynet, men hæderlig, utrolig
nøjsom og flittig var hin Tid, og de sidste Egenskaber bar Frugt lidt efter
lidt, samtidig med at Konjunkturerne bedredes. Efter en lang Række af magre
Aar, da man sled paa det gamle og ikke anskaffede noget nyt, begyndte
den almindelige Velstand atter at stige noget hen i Trediverne; der blev
Midler til at give Haandværkerne Arbejde og endda efterhaanden opsparet
Kapital til Grundlæggelse af nye Fabrikker. Forsigtigt og med smaa Skridt
søgte man ogsaa at drage sig de smaa Fremskridt til Nytte. I 1790 havde
Regeringen med stor Bekostning tilvejebragt en Dampmaskine til
Anker-smederiet paa Holmen; den viste sig imidlertid at være fuldstændig
ubrugelig; under Krigen 1807-14 vare to Dampmaskiner i Brug (paa Mønten
og hos ’Farver Holmblad), men der hengik adskillige Aar, før
Dampmaskinerne ret trængte igennem. I Slutn. af Trediverne var deres Antal dog
steget til 23, og fra nu af gik det rask fremad. Af stor Betydning for
Maskinudviklingen i Danmark havde Fabriketablissementet ved
Frederiksværk (hvor der allerede i 1827 byggedes en 20 Hestes Dampmaskine)
været, ligesom forskellige energiske og fremsynte industridrivende — ikke
mindst J. E. Drewsen (Strandmøllens Papirfabrik) — ved dristige Forsøg
gav Udviklingen af de tekniske Hjælpemidler kraftige Stød fremefter.
*) C. Nyrop i „Danmarks Kultur ved Aar 1900".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
