Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplement ll til 4de Deel. 61
stiller den sig netop paa det rigtige Standpunkt. Dette til Forsvar for den
Tanke, der var den ledende ved Undersøgelsen 1847.
Naar Biskoppen nu ikke vil anerkjende Traditionens Paalidelighed, saa
er det naturligvis, fordi han mener at have afgjørende Beviser imod dens
Rigtighed; men deri troer jeg han feiler. Han stræber efter at godtgjøre
ikke alene Usandsynligheden, men ligefrem Umuligheden af, at Kisten kan
være Fru Kirstens,
fordi han antager, at hendes Datter Grevinde Leonora Christan Ul-
feld, der stod for Begravelsen, ikke har villet give sin Moder en ringere
udstyret Jords-færd, end den Søsteren fik;
dernæst fordi baade samtidige Yttringer og et senere Udsagn lade antage,
at begge Kister have været ens udstyrede;
endelig fordi Fru Kirstens Kiste ved Bisættelsen i Odense var betrukken
med sort Fløil, hvad den omtalte Kiste i Begravelseskjælderen hverken nu
er eller nogensinde har været.
Men herimod maa for det første Punkts Vedkommende bemærkes, at
Forudsætningens Rigtighed ikke kan anerkjendes. Tet lader sig ikke bevise,
at Leonora Christine eller overhovedet det Munkeske Svogerskav — for ikke
at tale om Kong Christian den Fjerde selv — nogensinde har betragtet Fru
Kirstina som Andet end en Adelsdame, eller at endog Grevindetitelen og
Vaabenet af Slesvig og Holsten, hvortil hun dog aldrig kunde opvise nogen
jnridisk gyldig lekomst har havt til Hensigt at ophøie hende i Fyrstestanden
eller at hæve hende over dansk Adel. Hendes Børn med Kong Christian
vare derimod Kongeborn, og om ikke derfor ligefrem af kongelig Stand,
saa dog i det Mindste i deres egne og deres Nærmestes Tanker saa godt
som fyrstelige Personer. J Skænderiet mellem General Fnchs og Grev-
inde Leonora Christan paa Hammershuus erindrede Ulfeld ham om, At
han havde med en Person af fvrstelig Stand at gjøre; Sophie Elisabets
Kiste og dens Udstyr er selv et Vidnesbyrd om denne Prætension. Tet rar
derfor netop bedst stemmende med Familieforholdene, at Fru Kirstens Børn
gjorde Forskjel paa Pragten ved hendes Datters og hendes egen Jordefard.
Det vides heller ikke, at Leonora Christan har forlangt en fnrstelig Be-
gravelse for Moderen, eller at hun har villet benytte den politiske Situation
til at sætte sig videre ud over Landets Lov ved denne Leilighed, end til at
bringe Grevindetitelen til Anvendelse ved Ligprcedikenen; og jeg troer at
kunne tilføie, at hun heller ikke har kunnet det. Hun havde ingen Ret der-
til; Ulfeld havde ved Roeskildefreden faaet en dansk Adelsmands Stilling
tilbage, og hun sin Titel; men dette hævede dem i Danmark ikke over dansk
Lov. Og vil man sige, at hun kunde faae svenske Generalers Bistand til
at trodse sin Villie igjennem, saa vilde Paastanden være ganske vilkaarlig.
Ulfeld stod iSommeren 1658 ingenlunde paa en saadan Fod med de svenske
Magthavere, at de af dem, som endnu vare tilstede i Danmark, kunne an-
tages efter Freden at have villet række hans Frue Haanden til at bryde
dansk Lov, selv om hun havde forlangt det af dem-
Naar Bistoppen fremdeles vil gjøre gjældende, at efter gyldige Vidnes-
byrd maae Tarterens og Moderens Kister antages at have været ens ud-
styrede, saa bevise de Vidnesbyrd, han fremfører, ikke nogen saadan Ligt«—ed,
naar man læser dem nøiagtigt og forstaaer dem ret.
Det hedder i Bisioppens Skrift (anf. St. S. 313):
»Jomfru Ellen Arnfeld underrettede i et Brev af 29de Marts (165»8)
Leonora Christan om, at hendes Søster Sophie Elisabet var dod, og til-
føier: »hun kommer i hendes Kisie i hvid Sølvstykkes Kjole og »rede
»Fløils Tyner og rødt Floils Tapet, og i en Tinkiste, det Allerprcrgtlgfle,
»hendes Moder kan«. Tre Uger senere døde Fru Kirsten selv, og Datteren
Christiane, gist med Hannival Sehesled, skrev i den Anledning under
24de Juni til den samme Leonora Christina· der i det Hele stod for Be-
gravelsem »Jmorgen bliver salig Moders Lig sat i den yderste stifte, OA
»og Floilet dertil er syet, og Foden bliver færdig til iasten. Det et
»gaaet 26 Al. 1 Kv. sort Floil paa Kisten«. Naar Floil her nævnes
udenvaa d:n ene Kiste og Tinkiste inden i den anden, er det rimeligt- ak
begge Tele, som vanskeligt kunne adskilles, maa-: tænkes paa dem begge;
i alt Fald kan Lovgivningen« som forbod Adelen at bruge baade Tinklsie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
