Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Farverne. 543
Sigmund Brestersvn blev dog maaskee endnu mere end Thrond Goteskag Sagaernes
Helt. Efter at have havnet sin Fader ved at drabe Hafgrims Søn Ossur og at have
vundet Bervmmelse ved sine Vikingetog blev det af Kong Olaf Trhgveson overdraget ham
at christne Farverne, hvilket ogsaa lykkedes ham, efter at have tvunget Thrond til at
skifte Tro. Dette fortrvd dog Thrond og han stræbte Sigtnund efter Livet; det lykke-
des ham ogsaa at faae denne mhrdet, og Thrond og Leif (Øssurs Svn) deelte Herre-
dvmmet over Derne. Olaf den Hellige skulde dog ort efter naae at vinde Overherre-
dommet efter at have i Aaret 1024 samlet Leif Ossursøn, Gille Lagmand Leifs
Svdskendebarn og Sigmunds Søn Thoralf fra Dimon og flere andre Vondesvnner
hos sig. Den stirsindsthveaarige Thrond undsthldte sig for at møde. Kongen sendte
Karl den Mvrske til Farverne for at krave Skat; men han blev mhrdet. Thrond
vedblev dog at vare den magtigste Mand, skjønt han foreslog en Deling af »Riget«
mellem Leif, Sigmunds Svnner og sig. Thronds Tid kom dog omsider, og nu be-
retter Sagan at Leif Øssursvn herskede da alene over alleOerne. Dette skete i Kong
Magnus den Godes, Olafs Søns, Dage; Leif drog til Norge til Kong Magnus og
tog Farverne til Len af ham, kom siden hjem til Farverne igjen og boede der til sin
Alderdom.
Farverne stod nu under Norge. Leifs Efterkommere vedbleve i hvert Fald ikke
at vare Lehnsmcend, thi Farehinga Saga udsiger, at Leifs Søn Sigmund boede paa
Suderv efter sin Fader og var en anseet Mand. Havde han varet Lensmand, vilde
dette jo ved denne Leilighed have varet navnt. Der tilfaies at Sigmunds Søn heed
Halgrim, hans Svnner igjen vare Einar og Skegge, som sor kort Tid siden havde
varet Shsselmand paa Farverne (omtrent 1211).
Det er i det Foregaaende navnt, at Gille Lagmand var blandt dem, der (1024)
drog til Kong Olaf den Hellige. Det tvr derefter antages, at Farverne tidlig have
havt en Lagret, hvilken baade var den øverste Domstol og tillige det Sted hvor Lovene
bleve vedtagne og Landets Anliggender forhandlede. Senere oprettede Kong Hakon
Hakonsvn den Gamle en Lagret sor Hetland og Farverne i Forening, men da Hetland
ved Kong Christian den Forstes Pantsattelse var kommen ind nnder Skotland (1469)
oprettede Kongen et Lagdvmme for Farverne alene. De første sarveske Lagmand ved-
bleve dog at boe paa Hetland, hvortil Sagerne fra Farv derfor maatte incamineres,
indtil Kong Christian lil. ved aabent Brev af 19de Marts 1555 benesicerede Steig
paa Vaagv til Lagstol for de farveske Lagmand med Forpligtelse« til at boe samme-
steds. Lagrettens Formand kaldes i flere Haandskrifter Lagmand (»Løgmadr«) og var
saaledes den lovbestemte Jurist og Retsconsulent, men han benaevnes ogsaa Lovsige-
mand (»Logsvgumadr«); thi han var forpligtet til at fremsige Lovene paa Thinget,
hvilket han aabnede St. Olussdag (d. 29de Juli). Uagtet Lagmanden as Folket ve-
tragtedes som den fornemste Mand, stod han dog under den af Kongerne udnavnte
Lensmand, enten sarskilteLensntand eller Lensmanden paa Bergenhuus og under disses
Fogder. Efter Souverainitetens Indførelse ophævedes Lenene og Amter oprettedes.
Farverne blev nu ogsaa et Amt og overdroges under 80te April 1661 til Familien
Gadel, der i tvende Slagtled som Amttnand og Gouverneurer over Norges Kronland
Farv stode under Norges Statholdere eller Vicekonger, indtil Kong Frederik lV. den
18de Mai 1709 Y) henlagde Øerne under Stiftamtmandskabet i SjaUatids Stift, idet
zte) Det er as Interesse at see hvorledes Farvernes Bestyrelse var i Gadelernes Tid. bekom med-
deler Lueas Debes·s Bestrivelse, der udkom paa denne Tid (1673) følgende: Siden Resormatio-
nens Tid vides ikke at dette Land har varet erigeret til et Len eller Amt , hvormed hoie Ministre
have varet sorlenede, men Majesteeterne have altid havt deres egne Fogederz som Landet have diri-
geret, Kongelig Rettighed oppebaaret, hvilken til den, som det enten ved Kongeltg Benaadning
eller Forpa tning tilkom, er bleven leveret: indtil udi vore Tider Kong Frederik den Tredie,
hoilovlig JFnkommelseh har Landet amtsviis allernaadigsi sorlenet Hans Ereellence pr. Christo-
pher von Gadel, Statholder, Geheimeraad og Assessor i couegjo staeas» og det ikke aleneste med
dets Asgisters Oppeborsel og dets Jurisdietion, men ogsaa derhos med Frihed til at holde og
forordne sig sin egen Foged o Fuldmcegtig over Landet, som det ndi hans Sted adntinisirerek,
hvilken haver under sig 6 Sysigelmand samt forøvrigt udi Handelen og Commereien selv at dis-
pensere, dersoruden er her ogsaa Dommere« geistlige o verdslige· Udi den geisilige Stand,
endog her ikke er nogen Bistop, Canoniei og andre leetde and, som hore til Capitlet paa andre
Steder, saa holder man do et Svnode aarlig, ligesom et Prasteniode eller Capitel, ved Prov-
stens og alle Prasiernes ammenkomst udi Thorshavn« om Sanct Olai Tider, da Lagthinget
sammesteds ogsaa holdes; dersom der da er nogle Capitels Sager-. blive de ndi Modet, hvor ud:
Landsogden udi StiststLenstnandens Sted prasiderer. agerede og domte, og ellers inddvrdes con-
suleres hvad som kan vare til Menighedens Bedste. Den verdsltge Ret er tvende Slags. særdeles
og almindelig. Den særdeles Ret forrettes eengang aarlig udi hvert Syssel, hvilken kaldes
Vaarting, hvor det er Shsselmandens Embede at prasidere og Sorenskriverens at domme; hvis
Sager, som der ikke kunne dontmes eller nretteligen domtnes« indstevnes til Lagthinget, som er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
