Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 Farverne
1855 paabudne Skibsafgifter. Fremdeles ere de ifølge Lov af 23de Fe-
bruar 1866 om Ordningen af de til Hangevcesenet paa Færøerne hørende
Forhold Dommere i første Instants De ere pligtige til i visse Tilfælde
at yde Landfogden og Sorenskriveren Assistanee hver for sit District.
Lægevcesenet bestyres af en Landchirurg og 2 Disirietsloeger (Land-
chirurgen boer i Thorshavn og Districtslcegerne henholdsviis i Klaksvig
paa Bordv og Tveraa paa Suderø).
Geistligheden, under Sjællands Biskop og Stiftsprovst, bestaaer
af 7 Sogneprcester, hvoraf den ene tillige er Provst for Derne,
nemlig: Sydftrvmo Præstegjæld (Thorshavn, Kirkebv med Øerne
Hestv og Kolter, Kalbak og Nolsv S.), Nordstrvmv Præstegjceld (Kvi-
vig,Vestmanhavn, Saksen, Haldersvig, Kvalvig og Kollefjord S.), Sandø
Præstegjæld (Sand, Skaalevig, Husevig, Skuv og Store Dimon S.),
Vaagv Præstegjceld (Midvaag, Sandevaag, Svrvaag, Vv og Myggenees
S.), Østerø Præstegjæld (Næs, Sjov, Gjøte, Fuglefjord, Andefjord,
Funding og Eide S.), Norderv Præstegjæld (Viderø, Vaag, Fugle-,
Svinø, Kunø, Husum og Mygledal S.), Suderv Præstegjæld (Kvalbo,
Frodebø, Porkere, Vaag, Sumbv og Famien S.).
Et localt Sagn lader den danske Kong Frode fvr nogen Anden komme til
Suderv blandt Farverne og der grunde en Nybhgd, som fik Navnet Frodebv efter
ham. De ældste historiske Efterretninger om Lerne skyldes en irsk Munk, Decijil,
der i sit i Sommeren 825 skrevne Vark, de mensuka okbjs rense-, meddeler, at der i
Britaniens nordlige Hav laae mange Oer, som man fra de nordbritaniske Ler kunde
naae i to Døgn, naar man feilede i lige Retning, med gunstig Vind og for fulde
Seil, samt at en troveerdig Mand havde fortalt nam, at han selv i to Dage og een
Nat, paa et Fartvi med to Rader Roerbcenke, var kommen til en af disse Ter. Mange
af Levne vare smaa, næsten alle adskilte ved snevre Sande, og i henved 100 Aar vare
de beboede af nogle Eneboere, der fra Skotland vare feilede derhen. Men ligesom de
fra Verdens Skabelse indtil den Tid stedse havde ligget øde, saaledes vare de paa
hans Tid for de normanske Vikingers Skyld igjen forladte af hine Eneboere. Decail
tilføier, at der fandtes en utallig Mængde Faar paa disse Øer, og at de havde faaet
Navnet Farverne efter disse, som de fvrste skandinaviske Svsarende fandt der. De
næste Kilder til Farvernes Historie ere de islandfke Sagaer, Olaf Trhgvesons Saga,
Olaf den Helliges Saga og endnu mere Fareyinga Saga; disse stemme med Hensyn
til den første Bebyggelfe ikke med Sagnet om Frode og med Dectiils Beretning, men
ansvre, at Grim Kamban var den første, der bebvg ede Farverne og derneest ati
Harald Haarfagers Dage flyede Mange for hans Her esyge og nedsatte sig deels paa
Farverne deels i andre vde Lande. De omhandle forøvrigt sor Øernes Vedkommende
Stridighederne mellem to af de magtigste Slagter, som vare indvandrede fra Norge,
Afhangigheden af Norge og Christendommens Jndfvrelse. Den ene Halvdeel af Øerne
havde Hasgrim paa Suderv til Been af Kong Harald Graafeld; han boede paa Hov,
var mægtig, rig og en stor Vlotmand. Over den anden Halvdeel var en vading
ved Navn Sigmund, hvis Svnner Brester og Beiner toge denne til Len af Hakon
Jarl. Sigmunds Broder Thorijrn havde Sønnen Thrond, der ifar er Gjenstand
for Sagaernes Meddelelser og blev den betydeligfte Mand blandt de saakaldte the-
skagger, der boede paa Gaarden the paa Østerv. Vrester og Beiner, der boede paa
Skuvv, kom i Strid med Hafgrim paa Suderv. og denne forenede sig med Thrond og
de bleve iForening Brødrenes Bane, men Hafgrim faldt selv iKampen Bkesters Svn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
