Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ribe. 435
værelses·), ved hvilken Fest Kongen slog ikke mindre 72 Ridderessy og holdt Dyst-
renden og Turnering efter de Tiders Skik. J de næste Tage efter Kroningen foretog
Kongen og Rigsraadet i Ribe flere Regjeringshandlinger og udstedte saaledes en
mærkelig Forordning om Tienden, at den herester skulde deles i·3 Tele, af hvilke den
ene skulde tilfalde Sognekirken, den anden Biskovpen og den tredie Præsten En anden
mærkelig Statshandling foregik i Ribe Søndagen den 2den Marts 1460, da Kong
Christian l. vlev hyldet af det slesoig-holsteenske thderskab og proclameret som Hertng
af Slesvig og Greve af Holsteen fra Raadhuset (fom da var t Grønnegadet·7«««); Ons-
dagen derefter, den 5te Marts, udstedte Kongen sammesteds sin Haandfæstning for
Fyrstendømmerne, de bekjendte »Landesprivilegien«.· Saavel denne Konge som hans ·
Søn og Efterfølger Kong Hans opholdt sig ofte i Ribe. Sidstnævnte Konges sidste
Ophold i denne By er i flere-Henseender mærkeligt. Det indtraf t Slutningen af
Aaret 1512 og i Begyndelsen af det følgende, der var det sidste Nytaar, Kong Hans
oplevede. Dronning Christine og deres Søn, den udvalgte Thronfolger Prinds Chri-
stian, fulgte med. Kongen og hans Reiseselskab bivaanede den roesktldske Bistop tsage
Urnes Indvielse, der forrettedes i Domkirken os Bispen i Nibe Jver Munk, som ved
denne Leilighed, for at Høitideligheden skulde være desto større, holdt sin første Messe,
formodentlig Nytaarsdag 1513. Derpaa fulgte en høitidelig Scene af en anden Art: en
vældig Stormflod omringede Byen og holdt dens høie Gjæster indesluttede i flere Dage.
Imidlertid gik Kongen, som da var indkvarteret i den ældste Borgmesters Huus, ofte
ud i det Frie for at nyde det stolte Sim af Besterhovets Lprør, og engang yttrede
han sig for sine Omgivelser gjennemtrængt af Ærefrygt for Naturens Herre og ydmyg
Erkjendelse af den jordiske Hoiheds afhængige Vilkaars). Endelig faldt Vandet, og
Kongen begav sig da paa sin sidste Reise til Aalborg, paa hvilken han fik sin Helsot;
ved nemlig at ride over Tarmkjær i Nærheden af Skjernaaes Udløb styrtede Kong
Hans med sin Hest i Vandet og paadrog sig derved en Feber, som endte hans Liv i
Aalttorg den 20de Februar næstefter«.
Fra den Tid af, da vi have have mere sammenhængende Efterretninger om Ribe,
fremtræder denne By som den anseeligste i Jylland og som en as Rigets aller-
vigtigste Stæder. Hele Middelalderen igjennem og en kort Tid derudover vedblev den
at have en saadan Betydning. Skibsfarten herfra var i høi Grad livlig og om-
fattende. Den dreves ikke blot paa Landene omkring Vesterhavet, men ogsaa paa
Frankrig og Spanien og selv paa Middelhavets Rysten Fra Ribe udførtes især Heste,
Kvæg og Korn; en stor Mængde Luxusvarer, sont Vine, Silke og Klæde, indførtes
hertil fra Udlandet; for at Mængden kunde deelagtiggjøres i, hvad der tjener til at
gjøre Livet bekvemt og behageligt, var Rive derfor meget besøgt, hvorfor det hedder i
de gamle Viser, at man drog til Ribe og lod sig Klæder skjære. Endnu ind i det
17de Aarhundrede, da Byen dog allerede var begyndt at dale, var Ribe blandt de høiest
beskattede Byer i Landet næst efter Hovedstaden. Allerede i det 13de Aarhundrede, og
maaskee endog tidligere, var Rive et kongeligt Montstedssd Et talende Vidnesbyrd
s) Ved denne Salving bares Kronregalierne af svrstelige Personer: Herrug Adols as Slesvig bar
Sværdet« Hertug lilhelm ai Brunsvig-Lyneborg Kronen, en Hertug af Schlesien Seepteret og en
Hertug af Badern Ædlet; »og var det underligt« — bemærker Hvitfeldt — ,,at Rigens Raad, som
bavde Riger at bortsorlehne, vilde tilstede Andre end dem selv al sore samme Regalia«.
") Terpager (S. 596) nævner blandt Ribes sllicerkveerdigheder ogsaa det, at her sandt de første
Ridderslag Sted i Danmark, efter Wolss Encomion reguj Dahls-» hvor der siges: »Og var han
(Christosfer as Badern) den sorsie Konning, der man kan læse om, som slog Ridder udi Dan-
mart«·. Dette er dog urigtigt, da Ridderslag og Ridderveerdighed allerede omtales paa Erik Men-
veds Tid. »
"«) Her maa Terpager rettes, der siger, at Holstenerne valgte ham til deres Konge og sætter Valget
til samme Dag, da adaandsaesiningen udstedtes, den ste Marts. Galtben har udstrevet Tert-tager
paa Dansk, og den beromte Forfatters seilagtiae Benævnelse ,,Konge« er ogsaa gaaet over i Frosts
Efterretn. om Ribe Domkirke. Bvens ældste Raadhuus laae i Hunsreekken nokdensor Domkirken;
men i Slutningen af det 14de Aarhundrede siobtes til Raadhuus en Gaard i den svdlige Ende as
Gronneaade paa den ostliae Side, bvcllen Gaard benyttedes som Naadbuus indtil 1709.
s) Hvitseldt ansarer Kongens Ord saaledes: , Den Herre. som er over alle Herrer og en Konge over
alle Kongen ham bor os at ære og tjene over alle Herrer og Potentater i Verden, som uden
Bosse og Piil og anden Krigsrusining alene ved et Element tan dolde os imod vor Villie i denne
By, og ham maae vi alene give os fangen, hvilken være Lov, Ære og Seir evindelia.«
is) Ribe forekommer mærkelig sjelden oaa Monter. ;t Par Monter sra Svend Csiridsens Tid ere
stagne i Ri(be), og deres lave Vægt henviser dem ogsaa til den ivdske Marks Oinraade. Senere
nævnes saavel Bispens Montret sont flere Montmesiere, men kun meget saa Monter kunre ben-
sores hertil. Dog har man nogle nicerkelige Monter, der ere prægede ikke alene i, men for Staden
Ribe omtrent ved Aar t400. De ere udmontede ligesom de saakaldte Wittenpenninge, der drTgedes
paa samme Tid i Hansesiirderne og ligeledes iFlensborg, Kiel, Joehoe og Oldesloe» og have paa
Adversen en kronet Love med Omskrift sivitas in regno og vaa Neversen maae-to rive-as Under
Frederik 1. og i Christian lll·’s første Aar er Ribe meget benvttet fem Mon-sted.
Jer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
