Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 Ribe.
Ribcs kastc Oprindelse taber sig i Hedenssabets Marke. Saa meget er vist, at
det var den anden By her i Landet, hvor en christkll Kirke bllggedcs i Midtm af dkt
9de Aarhundrede med den jydske Konge Erik Barns Tilladelse, og som Præst ved denne
Kirke ansattes Rembert, en Discipel af Ansgarius, hvem han senere fulgte paa Erke-
sædet i Bremen skembektj Vjta Ansohatsji i Sol-. cor. Dan. l. p. 482). Byens Navn
maa man vistnok rigtigst udlede af det oldnordiske Ord ripr, der betyder en Banke.
prindelig skal Byen have været anlagt !,2 Miil sydligere paa Sønder-Fardrup
Hede i Vester-Vedsted Sogn, hvilket Sted endnu kaldes Gammel-Ribe3«), men dette
er vistnok uden nogensomhelst Sandsynlighed Ribes Beliggenhed paa sin nuvarende
Plads er sikker fra Christendommens tidligste Tider her i Landet; thi der fortælles,
at Leo·fdag, den første Bistop i Nibe, hvilken By var et af de tre ældste Bispe-
sæder i Danmark siden Aar 948, flygtede for Hedningerne over Ribe-Aa til dens
sydlige Bred, hvor han blev dræbt af deres Pile, hvilket foranledigede, at Byen,
som fra først af laae nord for Aaen, efterhaanden trak sig over paa sammes sydlige
Side, hvor den nu ligger, paa Grund af Stedets Hellighed. De gamle Historie-
skrivere (Adam af Bremen og hans Scholiast, santt Saxo) omtale allerede Ribe som
en blomstrende Handelsftad, der stod i Skibsfartsforbindelse med Tydskland, Holland,
England, Frankrig, Landene ved Middelhavet, ja endog med det hellige Land. Krøni-
kerne vmtale ofte Ribe iAnledning af de hyppige Jldsvaader, som i Middelalderen
synes at have hjemsogt denne By mere end nogen anden her i Landet; saaledes
1ste October 1176, 2er April 1242, 1258 (ved Lynild), 1271 og atter 1272, Lade
October 1301, Tde November 1402; den sidste og, som det synes, den voldsomste Ulykke
" af denne Art sandt Sted Søndagen den 4de September 1580, hvorved der efter en
samtidig Optegnelse brændte 213 beboede Huse foruden andre Bygninger, hvilket for-
anledigede Kong Frederik ll. til under 30te November s. A. at fritage Ribe Borgere
for al kongelig Skat og Tyngde i 7 Aar og befale dem at takke deres Huse med Tegl.
Byens ældste bekjendte Privilegier ere givne af Kong Valdemar Seir My. Under Borger-
krigen imellem Kongerne Svend Grade, Knud Maguussen og Valdemar den Store
indtog den Første efter at være kommen tilbage fra sin Landflygtighed i Aaret 1156
Ribe med sine sachsiske Hjælpetropper. 1207 kom den tydske Keiser Otto paa sin Flugt
ind i Tanmark til Ribe og satte derfra over til England. Under en følgende Borger-
krig imellem Kong Erik Plovpenning og hans Bradre indtog Abel 1247 Ribe tillige-
med Slottet, men det blev ikke længe efter tilbagetaget af Kon en, og derpaa endnu
samme Aar beleiret af Abel og nogle tydske Fyrster, med hvem Han var i Ledtog, dog
uden at de denne Gang kunde udrette noget mod Kongens gode Forsvar. Paa et
Danehof i Nyborg den 26de Juni 1269 fik Ribe af Kong Erik Glipping sin Stadsret,
som er bekjendt sor sin urimelige Strenghed, der er bleven til et Ordsprog; blandt
Bestemmelserne var det saaledes, at naar Nogen stjal for Værdi af U, Mark Penge
sc. ti Kr. i vore Penge), skulde han dømmes til at hænges, men var det en Kvinde,
da skulde hun begraves levende for den kvindelige YEres Skyld. 1326 var
Ribe blandt de Forlehninger i den sydlige Deel as Rette-Jylland, som Jnterims-
kongen Valdemar Eriksen overlod Marskeu Ludvig Albertsen, tilligemed Mynten, Told
og Møller sammesteds; og efter Christoffer ll·’s Tilbagekomst sluttede denne Konge og
hans Søn Erik i Ribe den 25de Februar 1330 et mærkeligt Forlig med den holsteenske
Grev Geert, hvorved de overlode ham hele Fyen som arveligt Lehn og lovede ham
istedetfor samme Sønder-Jylland, saafremt Hertug Valdentar døde uden Arvinger. J
denne Danmarks Oplosningsperiode findes ogsaa Grev Geert at have holdt Retter-
thing i Ribe i Juni 1338. Efterat Valdemar Atterdag var kommen paa Thronen,
vedblev Ribe dog i adskillige Aar (til 1354?) at være i Hertug Valdemars Besiddelse
som Pantegods· Ten store Vandflod, som 13t32 anrettede saa voldsomme Ldelceggelser
i de frisiske Districter og Mærskegnene, og som as holsteenske Skribenter saa ofte om-
tales under Navnet »de grote Manndranck«, tilføiede ogsaa Ribe stor Skade, da Byen
næsten ganske skal have staaet under Vand. J de sidste Dage af Aaret 1441 holdt den
lundske Erkebiskov Hans Laxmand med de andre danske Bistopper et Concilium i Ribe.
Nytaarsdag 14433 fandt Kong Christoffer af Baherns Salving Sted ved samme Crit-
biskvp i Domkirkens Chor med stor Høitidelighed og i flere tydske Fyrsters Nær-
2) Der sinres vel nogle høist utydelige Spor af smaa Valde, men disse ere vistnok as samme Natur
som de aabenbart fra den hedenste Tid stammende paa Hederne i Vestiylland og Vendsyssel ikke
nalmtnrettge ,,,«;-tirkanter«, der først ere beskrevne i Jydske Saml. ll. mss201»«
") De findes trykke paa Latin hos Terpager S. 685 uden Aarstal, men tynes at hidrøre fra Kongens
første Regjerinasttd Hos Suhnt og i Reg. djpl hensores de til Aar 1222; doa et bestemt Aar
for deres llrstcsdelse tan vistnok ikke am·aetteez·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
