Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tørrild H. — Jelling Sogn. 261
søudre Høi er en for Dronning Thyra opreift Mindehøi, saaledes som den mindre
Runefteen omtaler.
Runestenene og Gravhøiene ved Jelling Kirke ere ligesom Midtpunktet for en
heel Kreds af Mindesmrerker fra Gorms og Tliyras eller idetmindste fra deres Søn
Flong Harald Blaatands Tid. J Søndervissing staaer en Runesteen, der er reist af
Tova, Mistivis Datter, Harald Gormsen, den Godes, Kone; i Laborg har Rasnunga
Tovi indyugget en Runeskrift til Ære for sin Dronning (Thyra); i det nærliggende
Bekke melder en anden Runesteen, at den samme Rafnunga Tovi tilligemed Futin og
Kuuhle gjorde Thyras Høi, og endelig laa tidligere paa Bække Mark en uhyre Kampe-
steen, hvorom Sagnet fortalte, at det var den, Kong Harald Blaatand var ifærd med at
lade flæbe til Jelling til sine Forældres Gravsted, da han modtog Efterretning om,
at hans Søn Svend vilde rive hele Tanmark til sig, hvilket havde ttl Følge, at Harald
fik Andet at tage vare, end at flytte Stenen videre..
Alle disse Minder bidrage aabenbart til yderligere at godtgjøre de gamle Kronikrrs
Udsagn om Jellinges og dens Kongsgaards store Anseelse og Betydning i Gorms og
Harald Blaatands Tid. Tet er fuldkommen klart, at der i Jelling fra gammel Tid
af har været en Kongsgaard, som tilhørte jydske Underkonger, og som svrtrinsviic blev
yndet af Enkelte af disse. Et heelt Syssel havde ogsaa længe sit Navn fra Jelling.
Men deraf bør man dog ikke, som Nogle ville, ligefrem slutte, at Jelling var Hoved-
scedet for de jydfke Konger, hvilke endog stundum derefter ere blevne kaldte Jellinge-
Konger, og det saameget mindre, som Kongerne paa den Tid endnu sjelden eller aldrig
havde faste Opholdssteder. Som Beviis for Jelliugs ældgamle Betydning har man
fremført, at der tæt ved Byen endnu findes en stor Mængde af Jord opkastede Kæmpe-
høie. Men disse Høie have næsten altid viist sig at indeholde Sager sra den saakaldte
Broncealder, og ere saaledes meget ældre end den Tid, i hvilken Jelling fortrinsviis
spillede en Rolle. Tet er den samme Kjendsgjerning, der er bleven iagttaget i den
gamle berømte sjallandske Kongsgaard Leires Omegn, at ogsaa her Gravhøiene med
yderst faa Undtagelser ligge forud for den af Sagnet og Historien sorherligede Tid.
Baade i Jelling- og Leire-Egnen henhøre i det Hele Fund saf Oldsager fra Jern-
alderen til de største Sjeldenheder.
Af den gamle, eengang saa betydelige Kongsgaard i Jellingxzkgiveszj der ikke
· længere nogetsomhelst synligt Spor; Bygningerne have ogsaa sikkert nok fra først af
og endnu i Gorms og Thyras Tid været af Træ, faa de dobbelt let vilde kunne for-
svinde sporløst. Længere ned i Tiden synes der fremdeles at have været en kongelig
Gaard i Jellinge. Idetmindste melder en gammel Krønikeskriver, at det var paa
Kongsgaarden (·regis varm-) i Jelling, at Kong Erik Emnn lod sin Broder Harald
Kesia og hans Sønner dræbe (1135) — en Begivenhed, som iøvrigt af Andre henfores
til Skypetorp eller Skjærup, ligeledes i Veile-Egnen. Som et Slags Minde om
Jelling Byes og Kongsgaards gamle Forbindelse med Kongerne maa det dog sikkert
betragtes, deels at Jelling By eiedes som Krongods af Kongerne lige til Aaret 1743,
da Byen solgtes ved Auction til Bønderne, deels at der i Jelling Præstegaard endnu
i det 17de Aarhundrede var et eget Huus »Hofdingsborg« kaldet, to Stokvark høit,
med Staldrum til 16 Heste, som stod indrettet til Brug for Kongen og hans Følge.
Aar 1636 skjænkede Christian lV. Præstekaldet 4 Sognes Kvagtiender, for at holde
Gemakker rede til Kongen, naar han kom til Jelling. Et Spørgsmaal bliver det
imidlertid, om ikke den ommeldte »Høsdingsvorg« i denne Skikkelse er bleven indrettet
af Kong Christian lV., der ofte reiste mellem Koldinghnus og Skanderborg og netop
lagde Veien over Jellinge. Allerede hans Fader Kong Frederik ll. synes dog at være
begyndt med at komme omtrent samme Vei, siden han i Aaret 1585 gav Ordre til
ved Haraldskjcer at bygge en Bro over Anen, »at wii kunde ther offuer komme och
baffue Gienweg emellom tvore Slotte Koldingyus och Skanderborg«. Endnu fra langt
ældre Tid skriver sig imidlertid den almindelige Feerdsel gjennem Jelling, thi her
igjennem gik den gamle Alfarvei, der over Foldingbro førte mod Nord til Viborg
mod Syd til Urnenovedtying, og det er formodentlig efterat Jelling ’Kongsgaard er
ophørt at være til, at Kongerne have søgt Natteleie i Præstegaarden· 1511 nævnes
Jep Juel i Jellinggaard, Væbner. Senere besagtes Jelling gjentagne Gange as Kong
Christian den Femte 1669, 1681 og 1687. Men i Aaret 1673 brændte Præste-
gaarden tilligemed Høsdingsliorgen, saa Præsten fra den Tid af i Præstegaarden selv
maatte holde »en Stue, et Eneste-Kammer og Stald i fornøden Tilfælde i Vend-
skab«. Det nævnte Gjæstekammer fik da Navn af »Kongens Kammer-A Frederik den
Fjerde var gjentagne Gange i Jelling, navnlig i Aarene 1704, 1717 og 1721, i det
sidstncevnte Aar tilligemed Tronning Anna Sophie og Prindsesse Charlotte Amalie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
