Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Torrild H. — Jellina Sogn.
nu omsider maatte blive undersøgt paa en faa omhyggelig og værdig Maade, som
muligt. Det vedder herom i en Artikel af Worsaae i nærværende Skrifts første Ud-
gave: »Allerede gjentagne Gange har Onsket herom fra forskjelli e Sider været fremsat,
og det er. naturligt, at dette Ønske er voxet i Styrke i samme rad, som Kjærligheden
og Kjendskaben til vore gamle Mindesmirrker efterhaanden er tiltaget. Medens vi
allerede, navnlig ved de af Hs. Majestat Kong Frederik Vil. foretagne Undersøgelser i
Ringsted Kirke, have faaet nøiagtigere Kundskab om Kongernes Grave og i det Hele
om Gravskikkene i Middelalderen, end man før har havt, savne vi endnu nøie Kjend-
skab til de ældste kongelige Grave, som med Sikkerhed kunne ovvises her i Landet.
Uden at tale nærmere om, at den saakaldte Kong Gorms Hoi ikke vides nogensinde at
være bleven udaravet, og at den saaledes nok turde yde vigtige Bidrag til Oplysning
om de ellers lidet kjendte Gravskikke i Overgangstiden mellem Hedenskavet og Christen-
dommen, vilde det dog aabenbart være af særdeles Interesse baade i antikvarisk og
national Retning, hvis det kunde lykkes at aabne og udgrave den i Høien formeentlig
værende Gravstue saaledes, at den ogsaa i en kommende Tid kunde vedblive at være
aaben og tilgjængelig. Til Gorms og i Sardeleshed til Thyras Navn knytte sig
Erindringer, som altid ville være det danske Folk hellige. Deres Gravhøie og Rum-
stene kunne derfor o saa siges at henhøre blandt de allermcerkeligste Fortidsminderi
Norden. Ja man an med Sandhed paastaae, at saae eller ingen Folk ville fra en
saa gammel Tid kunne opvise deres Mage.«
Det var ikke længe efter, at disse Udtalelser vare skete og forebragte Kongen, at
denne paa en tildeels ogsaa i antikvarisk Øiemed foretagen Reise til Jylland, paa
vvilken Han havde undersøgt Kjøkkenmøddingen ved Meilgaard, fra Silkevorg under
2öde Juni 1861 ved Rescript befalede, at Inspecteuren for de autikvariske Mindes-
mærker, Professor J J. A Worsaae med Understøttelse af en Anatom, en Anti-
kvar og en Tegner, skulde foretage en Undersøgelse af Kong Gorms Høi, og befalede
Kongen senere, at de Mænd, der sammen med W..skulde foretage Undersøgelsen, skulde
være Anatomen Prof. Jbsen, Antikvaren Kammerraad Herbst og Tegneren J. Kornerup.
Den 1ste Juli paabegyndtes Arbeidet (et Detachement Jugenieurtropper var stillet til
Disvosition). En Minegang blev lagt til Høiens Midte og derfra Sidegange, Bo-
ringer bleve foretagne fra Høiens Top, men Gravkammeret blev ikke fundet. vverken
for eller efter Kongens Nærværelse i Jellinge, hvor Han den 17de Juli Selv var inde
i Minegangen for at undersøge Forholdene; den tjte August maatte W telegraphere til
Kongen: »Jntet Spor til Gravkammer. Muligviis Mindehøi for Thyra, reist
af tvorm Begge hvile da i den anden Høi«· Den 9de August kom Kongen
atter til Jelling, lod foretage flere Boringer og lod Boringer fortsætte, hvilket endnu
den 27de August vedblev. Resultatet blev dog det samme, at Kong Gorm ikke hvilede
i den efter ham opkaldte Høi. Efter Kongens Befaling blev nu en Minegang lagt
ind i den anden Høi, og ved denne naaede man ind til det ældre Gravkammer, til
hvilket man ogsaa naaede ved Gravning foroven. Man skred nu til at rense Grav-
kammeret, men dettes Tilstand var saa ødelagt som muligt. Afstivningstammeret fra
1821 laa altsammen omstvrtet i stor Uorden. Kammeret var opfyldt af de nedstyrtede
Vægge og den imellem Stene og Bjcelker nedstyrtede Jord. Efter det tagne Maal var
Kammeret 10 Alen og 19 Tommer langt, 4 Alen og 3152 Tommer bredt og 2 Alen
8 Tommer høit. Den i 1821 fundne Planke midt paa Gulvet, der kan vave gjort
Adskillelse mellem Gravpladserne, fandtes der Spor af. Kongen kom atter for sidste
Gang den 25de September 1861 til Jellinge og var nede i det aabnede Gravkammer;
Conferentsraad Wegener og dette Værks Udgiver ledsagede ham. Kongen befalede
Gravkammerets Restauration, og dette udførtes saa hurtigt ved at lægge nyt Bjælke-
værk udenom det gamle. Paa Kongens Fødselsdag den 6te October 1861 kunde
Profesfor Worsaae telegrapbere til Hans Majestcet, at Gravkammeret i Thyras
Hoi stod gjenopreist. Desværre har Arbeider ikke i alle Henseender kunnet modstaae
Jndvirkningen af Fugtighed og den ovenover samlede Tyngde, og Gravkammeret er
nu (1875) vel næppe tilgjængeligt. Som Resultatet af Udgravningen i 1861 frem-
hæves i Skriftet ,,Kongehøiene i Jellinge og deres Undersøgelse efter Kong Frederik
den Syvendes Befaling i l861«, udgivet af det Kgl. nordiske Oldskriftselfkab 1875 af
J. Kornerup: »at den søndre Hai ikke indeholder noget Gravkammer saa-
ledes som den nordre, samt at hele Judretningen i det anseelige Grav-
kammer i nordre Høi med de ved en Planke afdeelt Pladser viser hen til
tvende Gravsteder.« Meget synes saaledes at tale for den Mening, der er udtalt
saavel af Worsaae som af P. G. Thorsen (»Fcedrelandet« 1861, Nr. 19l), at Gorm
og Thyra have hvilet i et fælles Gravkammer i nordre Høi, medens den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
