Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Aarhns.
as Kong Valdentar den Stores Regjering (thm antager i Aaret 1159) blev Byen
norlnndret af de vendiske Sorovere. ’Under samme Konge levede den hellige Niels, en
negte Son af den i Roeskilde myrdede Konge Knnd Magnnssen, i Aarhus, og døde
her llsl). For-ivrigt frembyder denne Byes Historie, nagtet dens Ælde, ikke meget
:llkarkeligt. Aarhns’s ældste Privilegier ere af 2den Juli 144l, ndstedte af Kong Chri-
sloffer af Bahern (Hosnians Fand. ll., S. 27——303 Originalen opbevares iByens
Raadstne-Archiv). Af Ulykker, som have hjemsogt Byen, nævnes Jldedrande i Aarene
1472, 1541 vg 1556, og Pesten l578, som efter D. Atl. bortrev 2250 af Byens Be-
folkning, ligesom Aarhus ogsaa 1853 var en af de Stader, der hjemsogtes af Cholera.
Under de 3 fjendtlige Jnvasioner i Jylland i det 17de Aarhundrede holdtes ogsaa
Aarhns besat af Fjenden, nemlig 1627——29 af de Keiserlige under Scharfsenberg, hvilke
efterlode en Skandse tæt udenfor Byen paa dens sydlige Side, som endnu bærer
Wallensteins Navn-M 1644 af de Svenske og 1657—58 atter af de Svenske under
Grev tednigsmarh efter hvis Bortgang de for deres Toilesloshed bekjendte Polakker,
der vare komne herind i Landet som Venner, her som overalt hnserede endnu værre
end Fjenderne. Under sidstnironte svenske Krig blev Aarhns ogsaa i Sommeren 1659
beskndt og brandskattet af en svensk Eseadre» J den slesvigske Krig rykkede prenssiske
Hnsarer den the Mai 1849 frem til Aarhns, hvor de nord for Byen bleve saaledes
medtagne af de danske Dragoner, at de maatte flygte, efterat flere vare nedhnggede og
fangne (blandt de Sidste en Prinds af Salm-Salin); først 3 Uger senere, den 21de
Juni, blev Byen besat af Prensferne, som forbleve her indtil den 24de Juli. Ogsaa
i Krigen 1863—64 har Aarhns i længere Tid været besat af sjendtlige Tropper.
Om Handelens og Jndnftriens Tilstand i Aarhns i Fortiden haves kun saa og
tarvelige Efterretninger. J en Beretning fra 1735, astrykt i Hiibertz’s Aktstykker l.,
S.193 ff. hedder det: »Her i Byen er ingen Fabrik eller Manufaktnr. Særdeles
Privilegerede findes kun Apothekeren, en Bogbinder og 3 Farvere. Societeter ere ingen
her oprettede· Langsrettighed have de fleste Haandvcerkere. Her findes (udenfor Lang)
3 Tobaksspindere, 19 Vævere, 8 Skibstommermcend, 10 Hnustommermcend, 1 Blik-
1nager, 1 Stolemager, 5 Parykmagere, 4 Malere, 4 Patteniagere, 1 Naalemager, 2
Hsnlmand, 2 Glarmestere, 1 Skeerslipper, 3 Kobbersinede, l Garver, 4 Kandestobere og
6 Reebslagere· Der er 50 Kjøbmænd hvoraf 4 handle med en Capital as 5——6000 Rd.,
17 a 18 handle med 2—4000 Rd., Resten med 500, ll)00 og 2000 Nd. Nogle nære
sig af Maltgjoreri og Olsalg og laane Penge til at kjøbe Korn for eller de »formalte«
andres Korn; nogle leve af at kjøbe Heste og Kreatnrer, som de fare over til Sjælland«.
1746 havde Aarhus 42 Fartoier af 553 Læster. Danmarks Speil eller Efterretninger
om den verdslige Stand sra 1768 give ret omfattende Efterretninger om Byen. Der
var da 2 Lerger og 2 Apotheker i Byen, 53 Kjøbmænd, 8 Bagere, l Barbeer, 1 Billed-
hugger, 1 Blikkenslager, 1 Blytcekter, 1 Bogbinder, 2 Brolæggere, 5 Bødkere, 5 Dreiere,
2 Farvere, 4 Feldberedere, 3 Garvere, 2 Gjørtlere, 2 Glarmestere, 3 Grovsmede, 5
Gnldfmede, 11 Oandskemagere, 4 Hattemagere, 2 Hjnlmcend, 1 Kandestober, 2 Knap-
magere, 3 Kobbersmede, 3 Kleinsmede, 4 Malere, 5 Munrmestere, 1 Møller, 1 Naale-
mager, 4 Parykmagere, 4 Reebslagere, 4 Sadelmagere, 17 Skomagere, 15 Skræddere,
1 Skorsteensfeier, 2 Slagtere, 8 Snedkere, l Sadelmager, 2 Trykkere, 5 Tømmermænd
og 3 Uhrmagere. Byen havde ialt 300 Borgere og Jndbyggerantallet anflaaes til
3200. Den aarlige Consnmtion til 9800 Did. Den ridende Post fra Kjøbenhavn
ankom 2 Gange om Ugen, den agende Post hver 14de Dag. Overfarten til Sjælland
ltesorges af 8 Smakker. Ellers har Byen af store og smaa Skive 31, hvormed der fast
alene sares paa Norge og Kjøbenhavn. Forhen havde der været i Byen en Klædefabrik,
men den var nedlagt.« Om Byens Handel i forrige Aarhundrede see ogsaa foran
S. 15. Af Vigtighed sor Byens Udvikling i en senere Tid er navnlig Stiftelsen af
Filialbanken, de Byen berorende Jernbaners Aabning (Aarhns—Randers Banen 3die Sept.
1862 Fredericia -21arhns Banen 3die Oct. 1868) samt endvidere Havnens Udvidelse.
Skjont Historien Jntet beretter derom, maa det dog forekomme rimeligt, at en
saa betydelig By, Sædet for en Biskop og mægtig Geistlighed og tilmed heliggende
vaa et faa udsat Sted ved Bredden af den aabne Strand, i Middelalderen har været
befaslet; i et Par kongelige Gavebreve fra 1512 og 1513 nævnes »Vold oc graffne«,
og Navnene paa lre af Byens Gader »Borgporten«, »Volden« og »Graven«, saavelsom
den indbyrdes Beliggenhed as disse Gader, der antages at have omgivet Byen i ældre
Tid, tyder ligefrem derpaa.
«) Det er· dog vistnok en Misforstaaelse, naar man i« Almindelighed antaget-, at de høie Banker i
rekes Deele nulle vare frembragte ved Kunst; Hovevmassen idetmindste er efter al Sandsynlighed
kaklllci Til ’ ilkllkflc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
