Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarhus. 21
Udenfor Byen paa dens sydvestlige Side er den smukke Kirkegaard;
her ligger Tyrmaleren Gebauer (f 1831) begravet; men en ny Kirke-
gaard, beliggende imod Nord langs de smukke Knudriisbakker, vil snart
blive taget i Brug, da den tidligere er fyldt med Grave. Rundt om
Byen løber en Vei med Spadseregang, der i de senere Aar er meget for-
skjønnet, navnlig ved Anlæget i 1869——70 af en ny Vei med steensat
Dossering langs Havet fra Havnen til Byens nordlige Udkant (Kystveien);
i Nærheden ligger det Byen tilhørende Lystanlceg »Vennelyst« og, som
alt anført, den smukke Riis Skov med en ny Pavillon og 2 andre Be-
værtningssteder, ligesom ogsaa Marselisborgs og Moesgaards Skove, samt
i henved llz Miils Afstand fra Byen Helbredelsesanstalten for
Sindssyge (i Veilby Sogn).
Her afbildes Byens ældste Segl fra 1421. Om dette see An-
mcerkningen nedenfor-.
Byens Navn skreves i gamle Tage Arus (i islandsle Kilder ogsaa Aros),
hvilken Form endnu findes 1487, medens det sammentrukne Aars forekommer 1404 og
Arhus 1406, iBegyndelseu meest i plattydske Tocumenter og først almindeligt efter
1535, og ndledes af Ar (Genitiv af Aa) og Os (ostlum, Munding), hvilket stemmer
med dens Beliggenhed 8). Aarhus er en af Danmarks ældste Stader og den tredie By
her i Landet, hvor en christen Kirke blev bygget allerede under Gorm den Gamles
Regjering ved den hamborgfke Erkebiskop Unnts Bestrabelser, ligesom ogsaa de første
danske Bispedommer stiftedes i Slesvig, Ribe og Aarhus i Aaret 948. Senere styredes
vel hele Nørre-Jyllands kirkelige Anliggender af Bistoppen i Ribe; men da Svend
Estridseu c. 1065 grundede deu Stifts-Jnddeling i Danmark, som siden i det Vafentlige
har bestaaet, blev Aarhns atter et eget Stift. Efter Hvitfeldts Beretning skal Aarhus
ikke oprindelig have ligget paa samme Sted som nu, men omtrent 3,"; Miil uordligere
inde i Landet ved Lisbjerg (jfr. dette), og først i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede
under Kong Erik Eiegod vare bleven opbygget paa det nnvrrrende, for Handel og
Skibsfart bekvemmere Sted. Herimod strider dog Adskilligt: først Byens Navn, hvis
den anførte Etymologi, hvad der maa ansees for ntvivlsomt, er rigtig; dernæst omtales
et Soslag ved Aarhns 18de Tecember 1013, som Magnus den Gode vandt over
Svend Estridsen, og endelig findes hos Adam af Bremen, der skrev c. 1070, Intet,
som tyder herpaa; tvertimod omtaler denne Forfatter gjentagne Gange Aarhus som en
Søstad, hvorfra der var Overfart til Sjælland Fyen o Skaaue. Under den fortsatte
Krig mellem Svend Estridseu og Magnus den Godes fterfolger paa Norges Throne
Harald Haarderaade skal Aarhus vare bleven plyndret og oplrandt, og i Begyndeler
P) Navnet·bor derfor skrives Aaihns, ilte Aarhuns eiter den urigtige Forklaring af Aaret og Huus,
som ogsaa ligger til Grund for Boens nuvarende Vaaben, men paa hvis Urigded rer aiores ov-
meerksom i Danste Atl. lV. S. 67 sig. J Byens ældste Segl fra 1421 sees heller ikke Aarer, men
oventik St. Clemens og St. Paulus mellem tvende Taarne, og nedenunrek en Aa; Aarerne ere
først 1581 komne i Seglet (ifr. Crsleo: »T’anste Kjobftadnavnes Forllariug og Skrivemaade« i
,,Jllusireret Almanak for 1858.«)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
