Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 Øster-Lisbjerg H. — Hornslet Sogn.
med latinske og græske Klassikere af Pastor M. Riise til Nimtofte (jfr. J. Møllers
Mnemosyne ll. S. 305). Der findes i Kirken en Bog med Messingbind, der er lænket
til Cpitaphiet over Erik Rosenkrands. Den indeholder Ligtalen over denne samt danske
· og latiiiske Vers, hvori han lovprises, og et Slægtregister over Familien Rosenkrands.
· Hovedgaardeii Rosenholm, de berømte Rosenkrandsers Herresæde, skjønt den
ikke som Slægtens ældga le Stamborg Hevringholm i Sønderhald Herred hører til
deres oprindelige Besiddeser, tilhørte i det 15de Aarhundrede under Navnet Holm
(H·olme, Holmgaard) Familien Petz indtil 1506, da denne Gaard kom til Biskop
Niels Clauseii Skade af Aarhus. Efter at være tilfaldet Kronen tilligemed det øvrige
Bispegods ved Reformationen, synes den at have været pantsat til Jørgen Rosen-
kraiids’s Svigerfader Gunde Lunge, som skreves dertil 1552, og 1559 kom den ved
Mageskiste til forommeldte Jørgen Ottesen Rosenkrands, der strax begyndte at opføre
den·».ftore og anseelige, med Grave omgivne Hovedbygning, bestaaende af 4 grundmurede
Fløie paa 2 ·Etager med hvælvede Kjældere og 2 runde Taarne (foruden et Taarn ved
Judgangen til Haven, kaldet Perkentavl), som blev færdig 1569. Jørgen Rosenkrands
skrev sig i ·den første Tid til Holme, men forandrede siden Gaardens Navn efter sit
eget; han eiede ogsaa Skafogaard (i Sønderhald Herred), hvor han ligeledes opførte en
anseelig Hovedbygning, og samlede ved talrige Mageskister betydeligt Gods til begge
Hovedgaardene; for Rosenholms Gods erhvervede han 1574 Birkeret (der først-blev
ophævet ·1852); han var efterhaanden Lehnsmand paa Koldinghuus, Dronningborg og
Kalø,»Rigsraad, Statholder i Jylland og en af de 4 Regjeringsherrer under Kong
Christian lV.’s Miiidreaarigbed indtil sin Død den 9de April 1596. Baade Rosenhplm
og· Skasøgaard gik i Arv til hans eneste Søn, den for sin sjeldne Lærdom berømte
Rigsraad Holger Rosenkrands; han opholdt sig bestandig paa Rosenhoslm og oprettede
her et Slags Academi, hvor 25 unge Adelsmaind fik en omhyggelig og lærd Op-
dragelse under hans eget Tilsyn og Veiledning. Da Holger Rosenkrands især ud-
mærkede sig ved theologisk Lærdom, fattede han den Plan efter den sjællandste Biskop
Resens Død 1638 at blive Erkebiskop og tillige bevirke, at den erkebiskoppelige Værdighed
her i Landet skulde være—forbeholdt Adelen, og det med verdslig Magt og Myndighed
ligesom i» England; dersom dette var kommet til Udførelse, vilde Aristokratiet have faaet
eii mægtig Støtte —i Kirken, og Statssorandringeu af 1660 neppe være blevet sat
igjennem; forøvrigt optog hans Søn Jørgen Rosenkraiids til Kjeldgaard, der bar Hof-
mester paa Sorø Academi og ligeledes en lærd Theolog, efter Erkebiskop Svanes Død
1668 Faderens Plan, men med ligesaa lidet Held (jfr. Bircherods Dagb. S. 120).
Holger Rosenkrands døde 28de October 1642, og as hans Sønner arvede den yngste
Erik Rosenkrands, Geheimeraad og Stiftsbesalingsmand i Aarhus, Rosenholm, hvor
han ligeledes havde sit eget Laboratorium, en Apotheker, Krudmølfer, Bogbinder, Been-
dreier og adskillige »Exercitsmestere«, da Gaarden endnu i hans Tid svedblev at være
et Slags Justitut for unge Menneskers Opdragelse; i Aaret 1652 var der betroet ham
en Sendelse til England, hvor han fik Leilighed til at give Cromwell et skarpt Svar,
da denne holdt sig op over hans Ungdom (jfr. lV. S. 388), men forøvrigt mislykkedes
hans Underhaiidlinger. Ved Erik Rosenkrands’s Død 1681 tilfaldt Rosenholm hans
Søn Jver Rosenkrands, Ridder af Elefanten, Geheimeraad o-.s. v., en as de sortrinligste
Mænd i denne Familie, som i den korte Periode, hvori han ledede Regjeringen (han
indtraadte som første Geheimeraad i Conseilet 12te October 1730, samme Dag som
endei sin Afsked 27de April 1740), udmærkede sig som en af de» dygti ste Statsmænd,
vort Fædreland har at opvise; han døde 15de November 1745, i en lder af 71 Aar,
paa sin gamle Fædrenegaard, hvor ogsaa hans Vugge havde staaet k), efterat han under
6te Juli 1743 havde oprettet Rosenholm til et Stamhuus. Hans Søn Frederik —
Christian Rosenkrands, der ogsaa blev Geheimeraad, Statsminister og Elesaiitridder,
arvede Stamhuset; med ham uddode 1802 den berømteste Linie af den gamle Slægt,
· da hans eneste-Søn var død længe iforveien, hvorpaa Stamhuset tilfaldt Erectors Far-
broder, oveniiævnte Jørgen Rosenkrands til Kjeldgaards Sønnesøns Sønnesøn Baron
Jver Rosenkrands til Baroniet Villestrnp (s· 1815). Hans Sønner Christian-» Verner
oa Holger Rosenkrands fulgte hurtigt efter hverandre i Stamhusets Besiddelse, og den -
Sidste aftraadte det til sin Søn, den nuvæ·rende Besidder, Kammerherm Hosjæger-
mister Baron H. H. Rosenkrantz. J Gaardens hvælvede Kjældere findes et sniukt
k) Iver Rosenkkands’s Levued er beskrevet as J.Moller i hans Tidsstrist Miieniosvnel.S-"812—4ot, . ’ »
11. S. 249—306. Hans Død sindes angivet blandt flere Opteinelser as hans Sou Geheimeraad
Frederik Christian Roseiikrands·i Suhuis Nye Saml. tll. S. 4 .
Kong Christian Vl. besteg·Throiien, men mistede allerede sin Indflydelse 1735 og sik-
C
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
