Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lster-Lisbjerg H. — Hornflet Sogn. 665
64 Gaarde, 92 Huse med og 108 uden Jord, hvoraf 32 G. og 105 H.
udenfor Byerne.
Judbyggere: 1483. Foruden ved Jordbrug, som er Hovederhvervet,
haves noget Erhverv ved Skovarbeide, Afscetning af Frugt fra Nodfkov
og Eskerod Byer og ubetydeligt Fiskeri.
Sognet hører under Rugsø, Sønderhald og Øster-Lisbjerg Herreders
Jurisdiction (Randers), Randers Anitstuedistrict og Hornslet Lægedistrict
(Rosenholm); 3die ngds. 4de Udskrivningskreds 298de Lægd. Sognet
danner en egen Commune. Kirken tilhører Stamhuset Rosenholm. Hospi-
talet, som er beliggende ved Hornslet Kirke, er stiftet 25de Deebr. 1646
af Holger Rosenkrands til Rosenholm, som dertil har legeret 1000 Ro.
til 6 pCt. Rente, senere forøget med 400 Rd. til 5 pCt., for 7 Lemmer,
der faae hver 5 Mk. maanedlig og 2 Mk. til Juul. Stamhuset leverer
Brændfel og vedligeholder Bygningen. Ligeledes har Holger Rosenkrands
skjænket til den af ham funderede Hornslet Skole en Bondegaard i Byen,
fri for Skatter, Tiende og anden Afgist. .
Hornflet Kirke, opført af utilhugue Kampesteen, med senere tilbyggede Chor og
Taarn af Muursteen, er baade udvendig og indvendig meget smuk, med et stort fiir-
kantet Taarn, hvori 3 anseelige Klokker, og Hvælvingen J en tidligere Periode var
der i Hornslet By et St. Carls (eller St. Karens) Capel ved en Sundhedskilde, kaldet
St. Carls Kilde, og i den nærliggende Kraibjerg By et St. Nicolai Capel ligeledes
ved en Kilde; i hvad Forhold Kirken staaer til disse to Capeller, er forøvrigt ubekjendt.
J Breve fra 1310 og 1355 nævnes »Vor Frue og alle Helgenes Kirke i Hornslet«; i
et Brev fra 1516 »St. Nicolai Sognekirke i Hornslet«; Kirken har altsaa til for-
skjellige Tider baaret forskjellige Navne. Dengang var den dog ikke nær faa stor som
nu, thi baade Choret og Taarnet ere i en senere Tid tilvyggede af Jorgen Rosenkrands
til Holme (Rosenholm), som 1560 af Kong Frederik ll. fik jus patkonatus til Kirken;
de ere opførte as Muursteen, medens den midterste og ældste Deel af Kirken ere as
Kampesteen. Et Capel er tilbygget Choret, hvori ovennævnte Rigsraad Jorgen Rosen-
krands med Hustru Dorthe Gundesdatter Lange og deres ældste, tidlig afdode Søn
·Otto (-f 1582) ligger begravet, under Epitaphier og en Ligfteen. Desuden er der en
Begravelse under Choret og en i Taarnet. J Hornflet Kirke er nemlig Rosenkrand-
sernes Familiebegravelse, ligesom ogsaa kostbare Cpitaphier og Ligstene findes
over de her begravne Personer, hvoraf Jndskrifterne læses i Pontoppidans Murm. Daa.
Tome ll. p. 134—52. Foruden de allerede Navnte ligge her Otto Nielsen Rosen-
krands til Bjornholm (nu Høgholm)- Rigshosmester under Kong Christian l. (s· 1477),
og hans Hustru Else Krogenos (de vare fra først af begravne i Graabrodreklostret i
Randers, men bleve flyttede hertil af Jørgen Rosenkrands, da denne deres Ætling var
kommen i Besiddelse af Rosenholm og Kirken); deres Søn Erik Rosenkrands, Rigs-
hofmester efter Faderen (-s- 1503), og hans Hustru Sophie Gyldenstjerne (først begravne
t Martager Kloster, ligeledes flyttede hertil af Jorgen Rosenkrands), deres Søn Holger
Rosenkrands (-f« 1496, ogsaa først begravet i Mariager Kloster) og hans Enke Anna
Memstrup, Hofmesterinde hos 3 Dronninger, som blev myrdet under Grevens Feide
1535 paa Sjællandsfars Landsthing i Ringfted, deres Srn Otto Rosenkrands til
Boller (-f 1525 i Lybek) og dennes Hustru Margrete Gans (de ere flyttede hertil fra
Ut Kirke af deres Sønnesøn Holger Rosenkrands), Otto Rosenkrands’s Broder Holger
Rosenkrands til Boller, som faldt i Slaget ved Aalborg mod de jydfke Bonder 1534,
Jorgen Rosenkrandss Søn, den lærde Holger Rosenkrands til Rosenholm og Skafø-
gaard (-s-1642), og hans Hustru Sophie Brahe under et prægtigt Marmor-Epitaphium,
deres Søn Geheimeraad Erik Rosenkrands til Rosenholm (-s· 1681) med sine 3 Hustruer
Margrete Skeel, Mette Rosenkrands og Margrete Krabbe, ligeledes under et pragtigt
Epitaphtnm, hans Søn af sidste Ægteskab Statsminister Jver Rosenkrands (s 1745)
o. Fl Altertavlen, forestillende Christi Lidelseshistorie er dobbelt; den inderste af
Alabast (efter D. Atl. gjort 1574), den yderste, forestillende Korsfæstelsen, er udskaaret
af Trce med meget stor Kunst, saaledes at det Charakteristiske ved Personerne træder
godt frem; den er bekostet af Crik Rosenkrands 1672, malet og forghldt paany 1854.
’Ogsaa Prædikestolen og Dobefonten ere smukke. Ved Kirken er et Bibliothek, oprettet
af Holger Rosenkrands og betydelig udvidet af Jver Rosenkrands, senere forøget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
