Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nørre H. — Anholt Sogn. 629
de følgende Besiddere af Stamhuset og Fideicommisset have været Erectors Dattersøn
Kainmerherre og Oberst Frederik von der Maase (-s· 1774), hans Søn Kammerherre
og Staldmester Frederik Anton Adam v. d. Maase (-s 182l) og dennes Søn Kammer-
herre . C. R. v. d. Maase. Under Krigen med England blev Den den 18de Mai
1809 esat af En lænderne, som befasstede Fyrtaarnet ved at omgive det med en
10-——12 Alen høi uur, der var forsynet med et Brystvarn af Jord og besat med
12——16 24pundi e Kanoner. Desuden var i Taarnet anbragt 14 Stykker svært Skyts
samt i Muren asematter til Garnisonen, der i Marts 1811 bestod af 5—600 Mand.
Den 27de Marts 1811 blev gjort Forsøg med Kanonhaade og henved 1000 Mand
Land- og Søsoldater paa at tilbageerobre Ben, men et Sammenstød af Misgreb og
uheldige Omstændigheder gjorde, at Expeditionen aldeles mislykkedes olg kostede An-
føreren, Major Melsted, og flere Officerer Livet. Anholt forblev i Eng ændernes Be-
siddelse indtil Fredsslutningen 1814. Anholt har, saavidt vides, ikke været betraadt af
nogen dansk Konge før Kong Christian den Niende den 14de August 1871 paa sin
Reise til Jylland gik iland ved Anholt Fyr.
Øens Besidder har Forstrandsret. Hans Forvalter er tillige Sandflu tscommis-
sair og paa Grund af Dens Afstand fra Fastlandet constitueret som Zolitimestey
Auctionsdirecteur og Skifteforvalter.
Skjønt Anholtboerne ikke ere egentlige Søfolk — de fare nemlig ikke tilsøes —
medføre dog Forholdene, at de hente deres meste Fortjeneste fra Søen, deels ved Fiskeri
og deels ved Bjergning fra de Skibe, som forulykke ved Ben dit). Fiskeriet drives med
Garn og tildeels med Bod. Her haves Rødspættegarn og Rødspættevod, Rokkegarn,
Sildegarn samt Hornfiskevod De vigtigste Arter Fisk, som her fanges, ere Rødspcetter
samt om Foraaret og Sommeren Slet varrer, Jsinger, Tunger og Pighvarrer· Rød-
spætterne afsattes fornemmelig til sven e Baadforere, som med deres store Baade, der
kunne indtage 5—600 Snese, føre dem til Gøtheborg. Slethvarrer, Tunger og Pig-
hvarrer bringes enten ved Kvaser, som undertiden søge hertil, til Kjøbenhavn eller ved
Baade til Gilleleie og Hornbæk, hvor de opkjøbes af saakaldte Fiskeprangere, som paa
Vogne føre dem til Hovedstaden. Jsinger kunne kun undertiden afsættes til Svenskerne,
i Almindelighed forbruges de paa Øen. Alle disse Fisk fanges i Rødspættegarn, som
udsættes i Søen i en Afstand af høist V, Miil fra Landet. Om For- og Efteraaret
og i det Hele, naar Veiret ikke er meget roligt, gjøres ,,Dagsæt«, d. e. Garnene ud-
sættes om Morgenen og trækkes, efter at have staaet i 6—8 Timer. Om Sommeren
i godt Veir gjøres ,,Natsæt«, d. e. Garnene udsættes om Eftermiddagen og trækkes
næste Morgen tidlig, ester at have staaet i 12—16 Timer. Natsæt er fordeelagtigst,
forsaavidt det alene giver »Herrefisk«, d. e. Slethvarrer, Tunger og Pighvarrer. J Rolle-
garnene, som udsættes omtr. 1 Miil fra Landet og staae i 2—3 Dage, fanges Rokker,
dog kun til eget Forbrug, nogle Rødspætter og Pighvarrer, undertiden ogsaa Helle-
flyndere, samt paa et Sted sydosi for Landet — det saakaldte Kleins Rev — altid
nogle udmærkede store Østers, hvilket tyder paa, at der maa være en Østersbanke i
Nærheden Der er ogsaa til forskjellige Tider søgt efter denne Banke, men endnu er
det ikke lykkedes at finde den. J Sildegarn fanges Sild, men ogsaa kun til eget
Forbrug. J Hornfiskevoddene fanges Hornfisk, men sjelden mere, end at Beboerne selv
kunne forbruge hele Fangsten. J de sidste Aar have nogle af Beboerne ogsaa anskaffet
sig Kroge, som de udsætte ved Steengrundene vest for Byen, og som af til have givet
ret god Fangst af Torfk og Jsinger. En vigtig Erhvervsgreen for Øens Gaardmeend
var tidligere Sælhundefangsten (phoca gryphus eller den langsnudede Sæl). Den
Sæl—coloni, som havde udkaaret sig Anholt til stadig Yngleplads, har imidlertid nu
næsten ganske forladt den, man mener, fordi Englcenderne under Oecupationen1809—14
skjød mellem Sælerne og derved skræmmede dem. Hvad Huusfliden angaaer, beskjæftige
Mandfolkene sig om Vinteren fornemmelig med at binde Fiskegarn3 Kvinderne spinde
ikke alene al den Hør og Hamp, som behøves til Garnene, men de forarbeide alt Tøi
til Familiens Brug Næsten enhver Kvinde kan væve, og i de fleste Huse findes en
Væv. Mandfolkene sye selv deres Klæder, ligesom Kvinderne deres. Anholtboerne
bygge ogsaa selv deres Baade, saavel Fiskebaade som de store Bjergningsbaade, der ere
sk) ,.De ere Yve Folk, hvorvel man ei kan nægte,
J gamle age de io vare slemme Knægte.
————————————
Nu derimod man seer dem bedres Sag for Dag:
Hver lever christelig og nærer sig af Vrag·«
Peder Paars.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
