Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628 Narre H. — Anholt Sogn.
Sognet har ikkun een By, Anholt, paa Dens Vestside, med Kirke,
Skole, 16 saakaldte Gaarde og 27 Huse. Paa Dens østlige Side, der
gaaer ud i en Spids, findes et Fyrtaarn med Bolig for Fyrinspecteuren.
Jadbhggere: 176. Fiskeri, Sælhundefangst og Bjergning fra de
Skibe, som forulykke ved Øen8), udgjør Judbyggernes Hovederhverv, da
Agerdyrkningen har lidet at betyde, eftersom den største Deel af Ben er
Sandflugt og Steenscetninger (den østre Deel), og, som anført, kun c. 800
Tdr. dyrkbart. Øens Ladeplads er paa Sydkysten ved en lille Viig,
hvorved der er opfort et Pakhuus. Oboerne ere i Besiddelse af 7 Far-
toier paa ialt 27 C.-Lstr. (Baggesens Danske Stat), hvorved de vedlige-
holde Forbindelsen med Jylland og Sjælland, fornemmelig over Grenaa
og Hornbaek Fiskerleie.
Sognet hører under Norre og en Deel af Sønder Herreders Juris-
diction (Grenaa), Ebeltoft Amtstuedistrict og Anholt Lægedistrict (Districts-
lægen boer i Anholt); 4de ngds. 4de Udskrivningskreds 364de Lægd.
Sognet danner en egen Commune. Fyrinspecteuren er tillige Toldforvalter.
Vens Kirke er bygget i Aarene 1818 og 1819, da den ældre Kirke under den
engelske Occupation (l)vorom nedenfor) var bleven odelagt; Midlerne dertil tilveie-
bragtes deels ved en Collect, som til den Ende gik om i Landet, deels ved Tilskud af
Stiftets Midler. Den ligner i Bygningsmaade de almindelige Landsbi)kirker, kun at
dens Taarn er forsynet med et lille blytækket Spiir. Den er byg et af Muurfteen
med Tegltag, og indvendig, foruden Taarnet, 19 Alen lang, 12 Alen red og 61,·!4 Alen
hoi. Jndgangen er gjennem Taarnet, der, som sædvanligt, ligger ved Kirkens vestre
Ende. Ligesom Kirkens Ydre er anstændigt og hyggeligt, saaledes gjør ogsaa dens
Jndre med al sin Simpelhed et godt Indtryk. Den har Bræddegulv, perlemalet
Braddeloft og 10 perlemalede Stolestader paa hver Side. Altertavlen er malet af en
Maler i Aarhus 1819, og forestiller Nadverens Jndstiftelse, men har intet Kunst-
værd. J Vaabenhusets Væg er indmuret en Sandsteen fra den gamle Kirke med
denne Judskrift:
Aono 1683 hafve dette Lands Hosbond edele Hans Rostgaard Kongel. Majst.
Ambts Fortvalter ofver Cronborg Amt med sin Søn Friderich Rostgaard hjalpen
at denne Kirche er blefven repareret. Jens Rostgaard.«
Kirken har ikke nogen bestemt Eier; dens Pen eanliggender staae under Stiftssvrig-
hedens Bestvrelse. Den ældre Kirke skal ikke gave været ældre end Reformationens
Indførelse i Danmark. Det fortælles, at for dennes Opforelse maatte Beboerne drage
xizl Foruv Kirke i Halland, en Reise af 10 Mile (Richardsons Bestrivelse over Halland
. 2). .
Anholt — et Gods uden Hovedgaard — tilharte i ældre Tid Kronen; 1441
blev Hr. Otto Nielsen Rosenkrands forlehnet med Anholt og Grenaa. Fra Kronen
blev Den 1668 solgt til» Toldforvalter Peder Jensen Grove, hvis Enke 1674 blev gift
med Hans Rostgaard ttl Krogerup (-s— 1684). Hans Søn Conferentsraad Frederik
Rostgaard, der efter ham arvede Den, som 1711 blev plyndret af de Svenske, oprettede
1741 Stamhuset Krogeru·p, der kom til at bestaae, foruden af Krogerup iFrederiks-
borg Amt, af Øerne Seier-, Nexela og Anholt, af hvilke den sidste endnu hører til
det for Stamhuset substituerede Fideicommis. Conferentsraad Rostgaard døde 1745;
skyder og lokkek os i dens Favn, er sørgelig her forsvundet.« Klitterne ere senere. som foranfort,
beplantede med Marehalm og Senegraes, hvilket vistnok for en Deel har formildet dette faa morke
Billede. Om Dens Navn bemærker anchi ,,Denne O har egentlig tvende Navne endnu til vore
Dage; den kaldes Ane og Anholt. Ano er Jndbkgzernes ældgamle Navn paa den, o bruges
endnu mellem dekn indbyrdes, omendskssnt de vel amtale selv og med Fremmede og aa kalde
den Anholt. Samme Navn er ogsaa beholdt hos den ivdste Landalmue li eoverfor, naar den vil
nævne Jndbvggerne paa dette Land; de kalde dem nemlig da Anoboerne.« avnet Ane er sammen-
trukket af Anundo (2lnund i Valdemars Jordebog). En nyere Bestrivelse af Anholt findes i
T. Beckeks Orion, 4de Bind-
M) Om Bjakgningen tee »Feedrelandet« for tss7, Nr.232. Af Biargelonnen faaer Dens Eier halv-
delen, den anden Halvdeel deles i so Lodder vo 7 t«l ld
Jordemodmn o. s. v. , l) kaf ifa e Præsten, Fogden, Strandfogden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
