- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
549

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





Gjerlev H. — Kastbjerg Sogn. 549

kongelig Tilladelse, og nysnævnte Præst blev dømt fra Livet, ikke for Fornærmelser
mod Herremanden, men, hvad der senere er oplyst, for at have talt ilde om Regjeringen
for dens Foranstaltninger med Hensyn til Reformationen, hvilken Dom Jorgen Lykke
rimeli viis som Lehnsmand har maattet lade exeqvere, og dette kan saaledes let have
ivet nledning til Sognet. ra den 28de December 1548»til sin Død 1584 var
orgen Lykke forlehnet med ariager-Kloster, i hvilken Stilling han i sine sidste
Leveaar paadrog sig Kong Frederik ll.’s Uvillie for til Upligt at have ladet Kloftrets
Skove forhugge (see Mariagerkloster). Overgaards følgende Eiere vare: Ri sraad
Henrik Lykke, en Søn af Jorgen Lykke (-s- 1611), hans Sønner JBrgeU Lyk e den
ngre, som døde ugist 1616, og Christian Lykke (·s— 1619), deres Broder, den rige
rants Lykke, der eiede 12 anseelige Herregaarde, hvoraf flere i Fyen (Rantzausholm,

ødkilde, Flintholm m. m.) og Gisselfeld i Sjælland, og var Fader til den ulykkelige
Kai Lykke, hans Datter Christenze Lykke, som blev gift med Oberst Frants Bækken-
huus til Sebberkloster, og efter sin Mands Død 1660 solgte Gaard og Gods til Kong
rederik lll.’s bekjendte Yndling Rentemester Christofser Gabel, der dog strax efter igjen
jodede samme til Oberst over Livgarden Frederik v. Arenstorff til Rosenau, med hvem
Christenze Lykke imidlertid giftede sig. Saaledes kom Overgaard i Aaret 1661 fra
Familien Lykke til Familien Arenstorff, der siden har eiet det. Fred. v. Arenstorff, der
som General i den skaanske Kri , som bekjendt, ikke høstede Laurbær, men endog 1678
for sit slette Forhold ved en Krigsret blev sradømt sin Charge, hvilken han dog 9 Aar
efter fik tilbage, døde 1689 som Geheimeraad og Generalgouverneur i Hertugdommerne,
hvorpaa Overgaard tilfaldt hans Enke Augusta Elifabeth Rumohr, som han havde
ægtet efter-sin første Frues barnløse Død; derefter deres ældste Søn Etatsraad Frederik
v. Arenstorfs, gift med Baronesse Marie Antoinette Liliencron, som ved at tilkjobe en
Mængde Gods kom i stor Forlegenhed og med Nød og neppe undgik en fuldstændig
Fallit (s—1739); hans Søn Conferentsraad og øverste Landsdommer i Jylland Frederik
v.Arenstorff, der fulgte den modsatte Fremgangsmaade, idet han ved at bortsælge Gods
søgte at afbetale Gjælden (s· 1762), hans Enke Øllegaard Sophie J·de Rantzau (til
1775), deres Søn Etatsraad Fred. Christ. v. Arenstorfs (-f· 1793); Sidstnævntes Søn
Major og Kammerherre Fred. v. Arenstorff solgte 1799 Gaard og Gods, men tilbage-
kjøbte det snart igjen, hvorimod han senere ashændede næsten hele Pøndergodset, af-
betalte Gjælden, istandsatte den meget forfaldne Hovedgaard baade indvendig og ud-
vendig, byggede 1805 Avlsgaarden Arensborg istedetfor det nedrevne Færgehuus og
1807 Overgaards Veirmolle, og oprettede 1835 Overgaard til et Fideicommis. Kammer-
herre Arenstorff døde 1844; hans Enke Johanne Marie Charlotte Jermiin fik 1851
kgl. Tilladelse til at afhænde det Bøndergods, som endnu var tilbage.» Deres ·Søn
Cand. jur. Johannes Frederik Arenstorff blev efter Forældrenes Død Fideicommisjets
Besidder. Dette besiddes nu efter hans Død af hans Enkefrue Juliane, født Jermiin.

Fideicommisgodset Overgaard indbefatter efter Statshaandbogen for 1875 Gaardene
Overgaard, Arensborg og Charlottendal, af Htk. 1403Z4 Tdr., hvoraf fri Jord
10372 Tdr., Bøndergods 1 Td., Kirke- og Kongetiende 36 Tdr.; i Bankactier 3200 Kr.,
i Fideicommiscapitaler 30,200 Kr.

Byen Klattrup, V-; M. fra Udbyneder, havde i ældre Tid sin egen Kirke, hvoraf
der endnu skal findes Spor. 1477 og 1549 nævnes Klattrup Sogn, hvori laae Øster-
skov og Vesterskov Byer. Ogsaa Udbyover var 1524 og 1549 et eget Sogn med Kirke.
Fuglso var tidligere, og endnu, da D. Atl. udkom, en By.

Kastbjcrg Sogn, Annex til Udbyneder Sogn, omgivet af dette,
Vindblæs, Enslev og Dalbyover Sogne samt Onsild Herred. Kirken, midt
i Sognet, llla M. ø. for Mariager. Arealet, 2782 Tdr. Land, er noget
bakket (Aale Bakke) med endeel gode Enge; Jordsmonnet sandet og
fandmuldet. Omtrent 30 Tdr. Land lyngbevoxet Hede, der efterhaanden
opdyrkes. Paa Sognets vestlige Grændse løber Kastbjerg-Aa, og i
den nordostlige Deel af Sognet findes et mindre Aaløb. Landeveien fra
Fanderx til Hadsund Færgested passerer Sognet. Htk. 1841l8 Tdr.

. og .

J Sognet: Byerne Kastbjerg med Kirke, Skole og Vandmolle, og
Ofter-Kondrup; Hovedgaarden Trudsholm med Kalkbrcenderi, 341l8
Tdr. Htk. A. og E., 1J4 Td. Sksk. (51l2 Tdr. Htk. Bøndergods), 475

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0665.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free