Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548 Gjerlev H. — Udbyneder Sogn.
(uprivil.) Færgested (over Mariager-Fjord til Aalborg Amt). Ialt i
Sognet 53 Gaarde, 82 Huse med og 43 uden Jord, hvoraf 11 G. og
68 H. udenfor Byerne.
Judbyggere: 1096. Foruden ved Jordbrug, sont er Hovederhvervet,
gives ikke ubetydeligt Erhverv ved Tømmerhugst i Overgaards Skove.
Sognet hører under Onsild og Gjerlev Herreders Jurisdiction (Mari-
ager)," Randers Amtstuedistrict og Mariager Lægedistrictz 1ste ngds. 4de
Udskrivningskreds 417de Lægd. Med Annexsognet Kastbjerg een Commune.
Kirken tilhører Besidderen af Fideicommisgodset Overgaard. J Udbyneder
findes et Hospital, stiftet 1577 af Ridder Jørgen Lykke til Overgaard for
6 Lemmer, til hvis Underholdning en Fjerdedeel af Kongetienden er hen-
lagt (Hofmans Fundatser 11., S. 421). Bygningen skal vedligeholdes af
Overgaards Eier.
Udbyneder Kirke er temmelig stor og anseelig, tildeels paa Grund af sit høie,
smukke Taarn med Kamgavle og Blændinger.» Hele Kirken er oprindelig opført af
Muursteen i Rundbuestiil, men betydelige Udvidelser og Omhygninger ere foreta ne,
saa at kun Chorets vestlige og Langhusets østlige Deel tilhøre den oprindelige Bygning.
Baade Chor, Langhuus og Taarii ere hvælvede; i dette sidste, der er aabnet ud mod
Kirken, er et lille Orgel. J Choret er en nalmindelig stor og smuk Liigsteen over
Jørgen Løcke til Ofvergaard s-) med Hustru Beate Bradesdatter samt Sønnerne Chri-
stian, Peder og Ofve Løcke; et lille Epitaphium over Chr. Løcke, opfat 1585. Under
Choret er en Gravhvælving (i forrige Udgave er den kaldet en Kri)ptkirke, men den
mangler Alter) med Liig af Familierne Løcke og Arenstorff. J Langhuset findes en
aaben Vegravelse med Liig af ældre Præster samt en ufuldstændig Liste over Præsterne
efter Reformationen. Altertavlen og Prædikestolen have Træfkjærerarbeide, dog uden
særdeles Kunstværd. .
Hovedgaarden Overgaard opregnes hos Hvitfeldt blandt de Gaarde, om i den
katholfke Tid tilhorte Aarhus Bispestol, hvad dog Prof. T. Becker i sin Be ·velse af «
denne Gaard i ,,Danfke Herregaarde« anseer for tvivlsomt. Overgaards sikkre Historie
begynder først henimod Midten as det 16de Aarhundrede med den bekjendte Rigsraad
og Ridder Jørgen Lykke til Hverringe, som i Aaret 1545 tilbyttede sig af Kronen 12
Gaarde og 2 Bol i Udbyneder Sogn, hvoraf han nedlagde de 5 Gaarde, istedetfor
hvilke han rimeligviis opførte Herregaarden Overgaard, som vistnok har faaet sit Navn
·sor sin Høie Beliggenheds Skyld. Jorgen Lykke nævnes første Gang til Overgaard
1547; aarden synes saaledes at være opført i Aarene 1545—47. Den ligger paa
den sydlige Side af Mariager-Fjords Jndløb, omgivet af Skov; Hovedbygningen be-
staaer nu kun af en anseelig Hovedsløi med et høit og slankt, kobbertakt Taarn, der
kan sees langt ude i Kattegattet, og gjennem hvilket en Vindeltrappe fører op til
Værelserne, samt to smaa Sidefloie3 men endnu for henved et halvt Aarhundrede siden
var der tre store Floie med to anseelige Taarne, og Borggaarden var indsluttet af
murede Piller med Stakitværk imellem. Overgaards sormeentlige Opbygger Jorgen
Lykke havde i sin Ungdom staaet i den ridderlige og pragtelskende Frants l.’s Tjeneste,
og Opholdet ved denne Konges glimrende Hof, hvis Lige den anZl ikke fandtes i Verden,
har naturligt udøvet en stor Indflydelse paa den unge danske delsmand, hos hvem
Gavmildhed, Pragtlyst, Forfængelighed samt en god Portion Adelshovmod og Myn-
dighed, forøvrigt ved Siden af Klogskab og Dygtighed, efter hans Hjemkomst til sit
Fædreland viste si som stærkt fremtrædende Egenskaber. Den Historie, som især har
gjort ’Jørgen Lyk e bekjendt, og som saa ofte er bleven anført som det stærkeste Beviis
paa Adelens utaalelige Overmod og Overmagt i Periodeii nærmest før Souverainitetens
Indførelse, nemlig at han skal ave ladet Præsten i Ullis Hr. Mads forfølge for
Retten og halshugge, da denne ræst havde fra Prædikestolen udfkjældt Lykke, fordi
han havde nedbrudt Svingelbjerz Kirke og brugt Stenene til at opføre en ny Hoved-
bygning paa Bonderup (jfr. V. . 319), maa dog ansees for Fgrundløs, hvad Becker i
sin fornævnte Bestrivelfe udførlig har paaviist. Svingelbjerg irke blev nedbrudt med
-·) J nogle gamle Optegsielser om Adelen i Mag. til den danske Adels Historie S. 100 forekommert )
»Anno 1584 den sie Februar blev S. Hr. Jorgen Lycke begrasfuit i sin Sogne-Kirike wed Offrin-
gaard paa en Toksdag.«
-·st.»s»-·.- -—— s-. ;»:s- — —·—
« Dyst-! «-.:)sss gik-Is- Act-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
