Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ebeltoft. 531
Oceupation. 1686 finder man atter Grenaa Havn omtalt, idet Kong Christian V.
tillader, at Consumtionen anvendes til dens Forbedring. J Danske Atlas (17l58j og i
»Danmarks Speil eller Efterretninger om den verdslige Stand« (1768) siges Havnen
at være forfalden. D. Atl. tilføier: »Byen har i forrige Tider havt 18 Fartøier, men
Skibsfarten har saaledes aftaget, at den nu ikkun har 7—8 Fartøier fra 6 til 17
Læster, som gaae deels til Kjøbenhavn med Brænde, Korn og Fedevarer, deels og til
Norge med Korn, Malt og Fedevarer og tager Tralast og Jern tilbage.« Det er først
i de sidste to Decennier, at Grenaa atter har begyndt at hceve sig. Dens Oplands
tiltagende Velstand, ja vel endog dettes Udvidelse ved at enkelte Sognes Beboere nu
søge Grenaa, medens de tidligere søgte Randers, er vel fornemmelig Grunden dertil,
medens de forommeldte Forbedringer af Havnen, skjønt de ikke i alle Henseender synes
at have tilfredsstillet, vistnok ogsaa have bidraget Sit. Det seneste Havneproject, især
hvis det kan bevare den nye Havn den ældres gode Ry for at vcere den, der sidst af
alle Havne i Kattegattet om Vinteren lægger til med Jis (see Artiklen »Grenaa Havn
og Jernbanen paa Mols« i Dagbladet for 23de Mai 1870), vil tilligemed Jernbane-
anloeg til Randers og maaskee Aarhus vistnok give den alt i god Opkomst værende By
et yderligere Opsving. Af Betydning vilde det ogsaa blive for denne, om det kunde
iværkscettes, som paatcenkt, at anlcegge en Havn paa Sjællands Nordvestspids, og derfra
en Jernbane føres til Holbcek, hvorved den gjenneste og i hvert Fald om Vinteren
sikkreste Vei var given fra det nordlige Jylland til Kjøbenhavn og videre til det østlige
og sydlige Europa.
Grenaa Sogns Landcommune eller Gammelsogn omgives af Grenaa
Kjøbstadjorder, Enslev, Villersø, Boldby og Hammelev Sogne samt Katte-
gattetz dets sydostlige Grændse dannes af Gren-Aa. Htk. 1591J8 Tdr.
A. og E. Judbyggere: 542.
Landsognet indbefatter Byerne: Aastrup med Skole, Bredstrup
og Dolmerz Robstrup; Hesseldal. Jalt 36 Gaarde og c. 70 Huse,
hvoraf 5 G. og 30——40 H. udenfor Byerne.
Landsognet har Kirke fælles med Grenaa Kjobstad og er underlagt de
samme Administrationsinddelinger som Byen; 4de ngds. 4de Udsirivnings-
kreds 349de Lægd. Det danner derimod en egen Commune med et
Sogneforstanderstah
Gamle Grenaa Sogn var tidligere et eget Kirkesogn, der 1558 blev Annex til
Grenaa Kjøbstad. Sognets Kirke blev dog allerede nedbrudt i Midten af det 17 de
Aarhundrede; den laae rimeligviis i Aastrup; i Danske Atlas siges dog, at den skulde
have ligget vestenfor Grenaa By paa Kjobstadens Mark. «
J Aastrup var en Hovedgaard, som 1397 og 1409 af Jep Nielsen Kirt og
Hustru Else (Hr. Peder Gjødesens Datter) blev tilskj—ødet Øm Kloster.
Rostrup Hovedgaard (senere Robstrup Mark) hørte ligeledes til Øm Kloster.
Ebeltofh
Kjobstad i Mols Herred, 6 M. fra Aarhus og 4 M. fra Grenaa, be-
liggende langs med Ebeltoft-Vigens østlige Side i nordsydlig Retning.
Osten for Byen er Landet afvexlende med høie Bakker og dybe Dale
indtil det høieste Punkt«»Skjelhøiene, hvorfra en viid Udsigt til alle
343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
