Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530 Grenaa.
Af Grenaa Kjobstads ældste Segl, forestillende en Bro over en Aa
samt en Halvmaane og en Stjerne, gives her en Afbildning.
Grenaas Beliggenhed har vistnok tidlig ladet det blive en Kjøbing. Bandlobet,
hvorved Byen ligger, var i ældre Tider af større Betydning end nu, da det dannede en
seilbar Vei mellem Havet og Kolindsund, og Sundet stod fordum rimeligviis gjennem de
nuværende Tørvemoser i Forbindelse med Randers Fjord eller dennes østlige Jndvig,
Grund-Fjord. Aan var en Green af Djurs- eller Dyrs-Aa (om denne see foran S. 526
Anmærkning), hvorefter de omliggende Egne benavnedes Dyrsland, Nørre- og Sønder-
Dyrs-Herreder. J den tidligere Middelalder nævnes flere Søtræfninger at være forefaldne
iDyrs-Aa, saaledes Aar 1006, da den norske Konge Harald Haarderaade slog den danske
Konge Svend Eftridsens Flaade; iAaret 1157 lagde Svend Grade efter Mordet paa Knud
ind i Dyrs-Aa med sin Flaade, som her blev slagen af Baldemar; i Aaret 1165 løb
den norske Hovding Erling Skakke ind i Dyrs-Aa og overfaldt en Deel af den jvdske
Flaade, og i Forbindelse hermed fortælles det, at en nærliggende Kjobstad (formodentlig
Grenaa, hvis Navn dog ikke nævnes) blev udplyndret. Om der iAnnexets Benævnelse
Gammelsogn ligger en Henviisning til en ældre Beliggenhed af Byen, er ikke oplyst;
men rimeligt er det, at Byen Grenaa er opstaaet senere. J Baldemar ll.’s Jordebog
1231 kaldes Byen Grindhogh og nævnes som Konunglef; iDocumenter fra det 14de
og 15de Aarhundrede forekomme Benævnelserne Grønnow, Grindnow, Grindaa, Gryndhe,
Grinne o.- fl. Nogen historisk Begivenhed knytter sig imidlertid ikke til Byens Navn;
ei heller hører den til de Byer, som i Katholieismens Tid blev gjort til Sæde for
Klostre. Den synes heller ikke at have havt anden Kirke end den, som endnu er Byens
Sognekirke, og hvis første Opførelse, som foran antydet, vistnok ligger nærmere vor
Tid end Gammelsogns Kirkes. Aar 1445 har Kong Christoffer af Baiern for
Borgernes Troskab mod Kongen og Riger givet dem To dfrihed undta en for Skanør,
Falsterbo og andre kongelige Sildeleier om Høsten. Kong Hans Har 1500 givet
Borgerne den Frihed, at Ingen paa 2 Mile nær Byen maatte kjøbe med Bonden, uden
Borgerne i Grinnaae, og at de, som boe omkring Byen og bruge dens Havn, skulle
give 4 Skilling af hvert Skib, som bær 10 Læster eller mere, 2 Sk. af hver Skude
og 1 Sk. af hver Baad, og at Ingen maa dele og forfølge Borgerne, uden ved deres
«Bything, med Loven. J et Brev af 1571 til Jorgen Rosenkrands, dengang Lehns-
mand paa Kalø, siges, at Grenaa Bor mester og Borgere havde sat en Borgmefter til,
Rosenkrands uafvidende, og skjønt der gidtil kun havde været een Borgmefter. Kongen
befaler at afsætte denne Borgmefter (Historifk Tidsskrift V., S. 67). 1595 har Kong
Christian 1V., formedelst Byens Uformuenhed til at faae sin Havn repareret, frigivet Bor-
gerne indtil videre for Byskat og for Bøsseskytter og Baadsmcend at holde. Ikkedesto-
mindre synes Byens Borgere ligeoverfor denne Konge at have villet hævde en vis
Selvstændighed, naar de siges at skulle have indledet et Svar paa et af Kongen udstedt
Brev med de kraftige Ord: »Vi Grenaa Mænd selv niende af Guds Naade-k)«. 1627
brændte, som alt anført, Kirken og endeel af Byen; de keiserlige Tropper siges at have
sat Jld paa den. Efterat Kirken igjen var opbygget, blev Gammelsogns Beboere hen-
viste til Grenaa Kirke. J Aaret 1644 synes Byen at have lidt meget under de Svenskes
·s) Isr. Suhms Nye Saml. lll., S. 189, vor dog kun disse Ord findes meddeelte i et Tillce til .
Prof. i Mevicinen Holger Jacobcei Dag og over en Reise i Jndlandet under den curteuse e-
tegnelset »Adskilligt, som enhver By er beromt af«. Grenaas Navn Grinelbogh udledes as skimt.
Constit, og dagli. Gravhoi, altsaa en Gravhoi omgivet af en Steenfoetning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
