Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 Randers.
4) St. Clemens Kirke, som har ligget mellem Middelgade og Brodregades sydlige
Deel. Den nævnes i et Document af 1403 som Sognekirke. 1540 blev Kirken ned-
brudt, men dens Taarn blev efter kongelig Befaling staaende. Kirkespiret brændte i
Byens store Jldebrand 1671, hvorefter Taarnet forfaldt og blev nedbrudt. Efter dette
Taarn har endnu Taarngyden Navn. J Felbereder Hansens Gaard paa Middelgaden
findes endnu Mure af en gammel Bygning, som man har meent maatte være St.
Clemens Kirke. Dette kan imidlertid vanskelig, efter disse Muurlevningers Belig enhed
at dømme, forklares, uden at man antager, at Kirken har været en Korskir e, og
Murene da have henhort til Korsets kortere Grene. Da der ingen Spor er af Hvæl-
vinger eller Buer, kan man ikke have nogen Mening om Bygningens Stiil. 5) Graa-
brsdre-, senere Slotskirke. Efter at Graabrsdrene vare fordrevne, blev deres Kirke
Sognekirke og senere tillige Slotskirke.» Først 1698 blev den nedbrudt (see foran
Graabrodre Kloster). 6) St. Olufs Kirke nævnes 1406 i Ældste Archivregistra-
turer l. 16, men dette Navn er feilskrevet for St. Mortens Kirke, hvilket sees af det
originale Diplom, der er aftrykt i Molbech og Petersens Udvalg af danske Diplomer,
S. 290—91. Det er foran bemærket, at der ved Randers laae et St. Jsrgens
Hospital, samt ved samme et Capel, indviet til St. Johannes den Daber. Stadfeldt
og Galthen berette, at disse thninger have ligget omtrent paa Hospitalskirkegaardens
lads 3-). ,
P Af Gilder i Randers nævner Stadfeldt 5, nemlig: 1) St. Karens Gilde;’
2) St. Barbaræ Gilde, der havde Medlemmer af begge Kjøn, 1497 indlemmede i
Helligaands Huses Samfund; 3) Hellig Kors Lav, hvis daglige Messe blev
sungen i Graabrsdre Klosterkirke; 4) Frue Præstegilde de compassione; 5)
Papegoie-Gilde eller Guds Legems Rva Hertil kommer endnu Convjvium
minus sacsrdotum Randrusiis, hvis Statuter af 1484 ere indførte i Viborg
Samler1773, Nr.23—25, jfr. Sor. k. d. vill.532. Have de 4 førstnævnte mere havt en
geistlig Retning, har det 5te været desmere verdsligt. Stadfeldt har meddeelt Frag-
menter af dets Skraa fra 1417 med dertil harende Tillokg af 1570, som afgive inter-
essante Oplysninger om den Raahed i Sæder, der udgjorde det nævnte Gilde-Selfkab;
der bestemmes saaledes Boder ei alene for Broder, men endogsaa for Søster, som
spher i Gildehuset af Drukkenfkab, eller drager Sværd eller Kniv med vred Hu mod
stn Lavsbroder. Boderne vare bestemte til Bursl og Vox, det første til at drikke i
Lavet, det sidste til Belysnin ved Messehold.
Ved St. Mortens Kir e paa den nordre Side er opstillet en Runesteen, hvis
Jndfkrift dog er aldeles borte undtagen Slutningen, der rettest læses: harpa grian
dilecn En anden Steen laae i Worms Tid udenfor en Borgers Huus, men er siden
klovet til Brolægningen af et Fortov.
Flere Notabiliteter ere fødte i Randers, blandt hvilke her skal nævnes Thge
Jesper Rothe (fodt 1730, s- 1795), Etatsraad, Medlem af Generaltoldkammeret og
Rentekammeret, og hans Broder Casper Peter Rothe (f. 1724, -s· 1784), Etatsraad,
Landsdommer i Jylland. Deres Fader Conrad Carl Adolph Rothe var Re iments-
koarteermester ved det i Randers dengang garnisonerende Rytterregiment. dvidere
sit) Paa Hospitalskirkegaarden er fundet Rudera af et Taarn med Flisegulm hvilke Rudera findes af-
bildede i Neekelmanns historisk-topographiste Beskrivelse as Rander . Forfatter-en antager ikke at
disse Rudera kunne henhore til St. Jorgens Hospital eller det derved liggende Cavel« men or-
mener, at det er Rudera af et Slot og navnlig as et Slot Randelsborg, som efter Resens Menin
skal have givet Byen Navn. Slottets Existents bemærkes derhos ai være anerkjendt saavel a
Gebhardi i hans Danmarks Historie, som as Wolff i Encomion og bringes dets Beliggenhed i
Samstemning med, at Niels Ebbesen er kommen til Randers vestfra. Just tsraad Neekelmann der
med stor Forekommenhed og Venlizhed har meddeelt mig flere af sine interessante Manuskripter
om Randers, har endvidere i en orre pondance, hvormed han om dette og flere Punkter, denne
By vedkommende, har beæret mig. endnu tilføiet flere Jndieier, der hentvde paa en Borgs Til-
siedevaerelse i ældre Tid i Randers. Da imidlertid ikke i no et Kildeskrist er nævnt noget Slot
i Randers, og da det findes lettere sorklarligt, at Niels Ebbe en med sin lille Flok er troen t ind
i en aaben By end i en beseestet Borg, har Udgiveren endnu maattet drage Slottet Randels orgs
Eristents iTvivl. Naar i Valdemars ordebog »Randrss« nævnes som Konunglev, saa maa
efter Udgiveren vr. O. Nielsens udtalte ormening dette opfattes saaledes, at Kronen eiede en
orre Gaard i eller ved Byen.
") fr. et Gilde as samme Navn i slalborg, S. 238.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
