Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Randers. 51 1
først ved Nescript af 13de October 1819 indlemmet i Byen. Teii nu saakaldte
Slotsgaard er en Samling af Bygninger, som forhen tjente til Stald aard og
Vygninger for Haandvarkere. 3) Dominicaner- eller Sortebrodre-2kloster,
der nævnes Aar 1246, men ikke senere, synes at have været mindre betydende. Den
har ligget mellem St. Mortens Kirke og Torvegaden, og enten har den gamle i 1780
nedrevne Latinskole, der laae ud mod Kirkegaarden, eller et gammelt, først for omtrent
et Decennium siden nedrevet Huus paa Torvegaden været dets Locale. 4) Hellig-
aands Huus, der var saavel Kloster som Hospital og skal baade have l)avt Munke
og Nonner, li esom der og ved samme var en Skole; det nævnes først i et Asladsbrev af
1434, og det synes da endnu at have varet iinder Bygning; 1496 har Broder Jens
Mathiesen, Prior og Præst, og Conventsbrødre i den Hellig-Aands Huus i Randers
hos St. Morten forpligtet sig til at holde og holde lade i ,,St. Martini og vor
Kirke« en aarlig Messe for Præsten P. Oveson i Gimminge og andre gudelige Folk,
som havde derfor givet Klostret en Fiskegaard og Eng ved Randers-By Klostret blev
først ophævet 1552 og dets Gods henla t til Aarhus Hospital; Bygningen kom i
Privateie indtil den 1780 blev kjøbt til 3atinskole, hvilket den først ophørte at være i
Aaret 1857 (see foran den lærde Skole).
Randers har havt følgende Kirker foruden den nuvarende St. Mortens Kirke:
1) St. Mariæ eller Vor Frue Kirke, der baade var Sognekirke og Klofterkirke
(see foran Vor Frue Kloster). 2) St. Petri Sognekirke, bygget i det 13de Aar-
hundrede. Dens Taarn stod, indtil St. Mortens Kirkes Taarn var opbygget 1795,
o tjente som Klokketaarn for Byen. Den havde en betydelig Længde og to eller tre
Fader Hvælvingen Af Pillerne, ligesom ogsaa af en Ydermuur, findes endnu Lev-
ninger i Gaarden Nr. 29 (før Nr. 30) paa Torvet; foruden denne Gaards Plads har
den ogsaa indtaget en stor Deel af den nu østen for samme liggende nyopbyggede
Eiendoms Rum. St. Petri Klokketaarn, der sees paa Resens Tegning, har staaet
omtrent paa Pladsen foran Sprøitehufet. Galthen fortæller, at førend den nuvcerende
Gaard Nr. 29 blev bygget, saae man endnu paa Hr. Anders Owes, den daværende
Eiers Vaaningshuus, Kirkedoren med sin runde Bue foroven og sine Piller ved
Siden-Mit 3) St. Laurentii Kirke, som har ligget paa den Vakke, der endnu har
Navn efter samme; den blev nedbrudt 1535, dens Menighed var alt tidligere (1529)
skjænket til Byen og henlagt til St. Mortens Kirke. Omtrent 1650 lod Borgmester
Jesper Lauritzen paa Kirkebakken opføre et Capel (nedblæst 1718, men gjenopfert), hvori
han stiftede en Løverdagsprædiken, som vedvarede til 1739, hvorefter Bygningen brugtes
til at holde Ligpradiken, indtil den solgtes 1771. Kirkegaarden benyttedes som Assi-
stentskirkegaard, indtil den nye Kirkegaard udenfor Lsterport 1812 toges i Brug.
’) Dette Actsiykke er her eiteret som særdeles vigtigt med Hensyn til detSporgsmaal, om Helliggcist
Kloster har havt sin egen Kirke eller benyttet den nærlig ende St. Mortens Kirke. Udtrykkene
»hos St. Morten« og ,,St. Martini og vor Kir e« tale tilvisse for, at St. Mortens
Kirke tillige har været Klosterkirke, hvilket denne Kirkes Ydre og de forskjellige Udvidelser, den har
modtaget, ogsaa bekræfter (see foran St. Mortens Kirke). Ogsaa maa det i saa Henseende komme
i Betragtning, som af Stadfeldt anført, at et Document af 1522, hvorved den nuværende Skole-
gade udlægges, nævner ikke nogen Kirke, uien alene Helligaands Huus og dets Bygninger, og
tilføier Stadfeldt: «foruden dette er det heelt besynderligt, hvis Helligaants og St.Martini Kirker
vare to forskjellige Bygninger, hvorfor man da mere i Henseende til denne, end de andre tilforn
nedlagte Kirker, aldeles savner alle mulige Efterretninger baade i Geheimearchivet i Hovedsiaden,
i Randers Raadhuus-Archiv og i alle andre enten trykte eller haandstrevne Oldsager-, naar Hellig-
aands Kirke er nedlagt.« At ntan heller ikke paa Stedet -kan anvise nogen Plads, hvor en saadan
Kirke skulde have staaet, maa ogsaa her være at tilføie. Neckelmann har mod Stadseldt bemærket,
at naar Frederik l."s Brev af 1529 tillader Randers Jndbyggere, istedetfor den ved Jld odelagte
Krue Kirke og den sorfaldne St. Lanrentii Kirke, at maatte holde deres Sognekirke i Helligaands
koster. da tyder dette paa, at den oinmeldte Kirke var indbefattet under Udstrækningen af selve
Klosterbygningen. Dette kan vel ikke nægtes, men her maa man dog vistnok tænke paa en Undt-
agtighed eller et Ubekjendtstab med Forholdene i Affattelsen af det kongelige Brev, ligesom der
ogsaa is 74 iRanders Byes Wilckor og Artikler af 1609, hvori forekommer Udtrykkene ,,den
Hellig Aands Kirke, som kaldes St. Mortens Kirche«, sindes Argument herimod, sont det synes,
af overveiende Styrke. Udgiveren maa med Stadfeldt og Daugaard helde til den Mening, at der
ikke bar været nogen særegen Helliggeist Klosterkirke i Randers, hvorimod Klostrets Munke have
benyttet ·St. Mortens ældre Sognekirke og at denne derefter ogsaa er bleven kaldet Helligaands
Kirke; vi finde jo saaledes, at Ringsted Kirke endog har havt tre Navne. Den store Kirke, der
benyttedes at det ikke betydelige Kloster, har givet Anledning til den foran citerede Benævnelse
Hellieaands Huus hos St. Morten. Riineligt er det, at Kirken bar faaet en Udvidelse, da den
tillige blev Klofierkirke, navnlig den Omgang ud mod den gamle Klosierbygning, hvoraf endnu
er Over-·
’") Udgiveren af nærværende Skrift, der er født i Gaarden Nr. 29, maa være af den Mening, at
St. Petrt Kirke har hørt til de rundbuede Kirker-, derpaa tyde flere Muiirlevninger. Den har
været bygget deels as Kampesieen og deels as Muursteen. En gammel Steendobefont, der i hans
tidligste Barndom endnu fandtes i Gaarden, sit senere Plads i Haven paa Holmssaard tæt syd
Randers, men nu skal den ikke sindes der mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
