Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 Randers.
som kaldes Canon, med et Brev til Borgmester og Raad i Randers, dediceret til
Randers Borgere og anbesalet Magistraten med Undskyldning sor, at han endnu ikke
var kommen did for at handle med dem om Messen (hvilken de vilde asskafse). Byen
svarede dermed, at Magistraten lod Rakkeren nagle hans Bog fast paa Kagen. (See
nu ogsaa »Hr. Henning Balterfen og Hr. Mads Lang i Randers« i Ny kirke-
historiske Samlinger ll. 4, S. 727 fs.). J den Feide, der opstod sor igjen at
bringe Kong Christian ll. paa Thronen, havde dennes Parti ænger Skipper Element
ved Vendelboernes Hjælp indtaget Aalborg den 14de Septem er 1534, og derefter den
16de October ved Svenstrup slaaet den lille Har as jydske Adelige m. fl., der under
Holger Rosenkrands og Erik Banner vare dragne ham imøde. Resten as de slagne
Adelsmaend tyede til Randers, der efter Ordre af 20de Octbr. skulde befcestes. Skipper
Element kom kort efter og slog sin Leir paa Flintbjerg. Da han ikke havde Skyts, og
de fra Slaget ved Svenstrup Undkomne samt Borgerne og 4 Compagnier Krigssolk,
som vare sendte Adelen til Undsætning, tappert sorfvarede Byen, kunde han ingen
Fremgang gjøre, og da Vendelboerne, som Danske Atlas udtrykker sig, ,,sloge sig fulde
af Randers Bur-Øl«, som de sandt i Kjældere udenfor Byen, bleve de totalt slagne.
Aaret efter gav Kong Christian lil. Randers et Beskjcermelsesbrev mod Vendelboerne,
som truede med ved Leilighed at ville hævne deres Slagts og Venners Nederlag ved
Randers, og berømmer Kongen Judbyggernes Mandighed og Troskab mod Kronen
under Skibper Clements Oprør. Under denne Konge er 1554 Vandet ledet fra Nørre-Aa
ved Fladebro ind til Gravene vest og nord om Randers, ligesom Freftningsvcerkerne i
det Hele taget skulle vare blevne forbedrede-k). Aar 1537 holdt Kong Christian lll.
en Herredag i Randers; fremdeles holdt Kong Frederik den Anden Hellig Trefoldig-
heds Søndag 1573 en almindelig Herredag i Randers. 1602 grasserede Pesten og
bortrev mange Mennesker i Byen. 1627 blev Byen indtaget as de Keiserlige, som
det synes uden Beleiring; Feestningsvcerkerne vare sormodentlig alt dengang i en
forfalden Tilstand og i hvert Fald ikke svarende til de Fremskridt, Krigskunften da
havde gjort. 1643 havde den svenske General Heltn Vrangel under hans uformodede
Jndsald i Jylland sit Hovedkvarteer i Randers, og lod da til sit Forsvar astnings-
varkerne forbedre. Den Skandse, som Resen’s Kort over Randers viser, og vis Navn
endnu er bevaret for et Huus syd sor Byen, er sormodentlig anlagt af denne sjendtlige
General. Atter 1657—60 var Byen besat af de Svenske. Først vor Tid skulde atter
see en Fjende tage Bo iRandersMx Af større Jldebrande er opbevaret Efterretninger
om tvende, foruden den alt navnte Opbrcendelse as Byen 1247 ved det Abelske Parti;
i 1530 ødelagde saaledes en Jldsvaade en stor Deel af Byen, hvilket af Munkene blev
tilskrevet Jndbyggernes Frafald sra den katholfke Tro, og 1671 var i Randers atter
en stor Jldebrand, hvilken ogsaa fortærede Spiret paa St. Clemens Taarn.
· De første Privilegier, der ommeldes for Randers, ere as Kong Erik Menved,
givne i Viborg 8de Marts 1302. Derved fik Judbh gerne Toldfrihed af de Varer,
de solgte i Ri et, uden alene paa Skanør Marked. Sudvidere har den samme Konge
under 22de iarts 1311 stadfæstet de Rettigheder, Judbhggerne nøde under Kong
Valdemar (sormodentlig Valdemar ll.), nemlig Jnrisdiction i Sager angaaende Drab,
Saar med Daggert, Lemmers Ashug, Ran, personlig Vold, voldsom Huusbrud og
deslige, som sorøves inden Byens Grandseskjcel (»U’idols pall-, o: Skjelpcele)· J det
sørstncevnte af disse Privilegier kaldes Byen kun villa korensis (Købing), i det sidste
tillige civitas, men dette betegner neppe nogen Forskjel, da ajvitas alene synes at tilkjendegive
en Kjobstad med Stadsret. Kong Christosser ll. udvidede 1321 disse Privilegier til, at
k) Fra Enden af den Vold, som førte Vandet ned til Byen (l)vor indtil den vestlige Jernbanes Anlæg
Hvide-Molle, anlagt 1642, var beliggende)," gik Gravene, as hvilke der forøvrigt endnu er tydelige
Spor, og som findes, ligesom ogsaa Voldene, ansatte paa Resens Kortf, igjennem de til Vold-
gaden, Hovnieden og Notregade horende Haver til nordre Voldgade og Fahrikstrade, langsmed
nordre Grave og Nvgade og Haverne ba ved samme, ud ved den nuvcerende Hestemolle ned paa
Slotspladsen (nu Frederitsvladsen) til lottets Vandmolle (anlagt 1554, nedlagt igjen 1649),
hvorfra Vandet faldt i Fsorden. De vestre og oftre Grave, hvorefter Gader endnu bencevnes, have
sormodentlig giennem Engene faaet deres Vand fra Gaden-Aa. Disse sees ikke paa Resens Kort,
da de alt dengang vare opfyldte. Spor af dem sindes ikke, nndta en maaskee i en Fiskedam i den
gamle Amtstuehave. Ved at lede Vandrorene ind til Bven fra vstntolle i 1873 traf man paa
Substructionerneaf den gamle Nørreport, en vigtig Deel af Byens Befæstning og tillige et bekjendt
Fangetaarn lRanders Notrebaand). See herom en Artikel af Architekt F. Uldall t»Jpllands-
posten« for 23de October 187Z.
U) Tvende Gange har dogi Randers i dette Aarhundrede havt fremmede Krigen, endog i længere Tid-
i Jndkvarter ng·. Da apoleon i 1808 sendte Danmark spanske Tropper til Hjælp, vare 2 Ryttev
regtmenter af disse indkvarterede i Randers, indtil de, sont bekjendt, paa engelske Skibe undkotn til
Spanien, hvorefter der i nogle Ugek var franske Tropper i Byen. Kort efter blev Randers Depot
for engelske Krigsfanger.
- « Lys-s- te–s-.dhs««s«.y—·0«-s»··«« . . -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
