Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Randers. 507
Randers-k) findes forst nævnt paa nogle Myntertiy fra det 11te Aarhundredes
Midte, derefter i Aaret 1086 som Samlingsplads for Oprorerne mod Ftnud den
Hellige. Aar 1157 var Randers Modepladsen for det Mandfkab, Valdentar samlede
mod Svend Grade for det afgjørende Slag paa Gradehede. Nogle Aar senere havde
Valdemar et Møde i Randers med den norske Hovding Erling Skakke. 1247 under
Borgerkrigen imellem Kong Erik Plovpenning og hans Broder Abel var Randers en
af de Stæder, som bleve opbrændte af den Sidste. Disse historiske Begivenheder tabe
dog alle i Betydning ved Siden af den Daad, som den jydske Væbner Niels Ebbesen
af Norreriis (om dette see S. 410) udforte, da han i Natten mellem den the Marts
og 1ste April 1340 med kun 63 Mand trængte ind i den af en betydelig fjendtlig
Styrke besatte By og der nedlagde disses Anforer, Grev Geert af Holsteen, som hans
Landsmænd maaskee med Rette have kaldet den Store, men som enhver dansk Mand
dengang maatte ansee som den, der havde berøvet hans Fædreland dets Uafhængighed For-
inden Niels Ebbesen trængte ind iByen, havde han ladet Bræderne (Gjennemseilings-
faget) i Broen, hvorover han kom, løsne, og da han trak sig tilbage, lod han dem afkaste,
hvorved han sikkrede sig mod den oieblikkelige Forfolgelsesskisx De store Arbeider og
Byrder, som Valdemar Atterdag paalagde Jyderne, bevægede disse til Opror» Et
Slot, som Valdemar havde ladet bygge i Randers-M blev 1357 indtaget. Aar
1359 i September sendte Valdemar nogle Tropper til Jylland, hvor de forenede sig
med andre, der forhen havde staaet under hans Bannere, og derefter beleirede Randers
ved at oprette Skyts, Bnkker og Blider trindt om denne formodentlig kort forinden
befæstede Byff). De Beleirede gjorde imidlertid Udfald, ihjelslog Nogle, fangede
Andre og opbrændte deres Leir.
Bistop Ove Bilde i Aarhns tilskrev den 21de Mai 1526 Borgmester og Raad
i Randers en Advarsel imod at lade Hr. Simon Skaaning prædike det lutherske
Kjætteri der iByen. Som den første protestantifke Lærer i Randers nævnes imidlertid
1527 Henning Balterfen (en Munk, som havde været hos Dr. Morten Luther i
Wittenberg)- der paa Borgerskabets Ansogning 1532 fik et kongeligt Beskyttelsesbrev
paa at maatte frit og ubehindret lære Guds Ord efter den hellige Skrift og deraf
undervise Enhver, som begjærte det. Han blev 1536 beskikket som den første lutherske
Præst ved St. Mortens Kirke (-s 1552). Carmelitermunken Povel Helgesen (kaldet
Vendekaabe) lod 1531 i Aarhus trykke en Bog om det hemmelige Stykke i Messen,
P) Om Oprindelsen eller Betydningen af Navnet Randers er der forskjellige Meninger. Nogle an-
tage, at det hidrører fra et Slot Randelsborg; Andre, at det kommer af ,,Rander«, hvorved for-
staaes de Hytter eller Stænger, hvorpaa Fiskene i ældre Tider bleve torredeO men atter Andre
mene, at Byen har faaet dette Navn af dens Beliggenhed ved Enden-Aa( odnarei), som der
løber i Randers-Fiord (Godnarfiord), af Rand og Os o: Munding). Nærmeft ligger det at udlede
Randards af Rands Munding, idet Rand er Navnet paa Aaen iNaerheden af Udlobet; Navnet
Gudenaa betegner derimod formodentlig hele Aalobet, hvortil kommer den Oplysning, at Storaaen
fordum ogsaa hed Gudenaa (D. Saml. 2. R.1V. 14, 15). Saxo kalder Byen Randrusium» Jslænderne
dandsede-. danske Diplomer Randriis og Randros, Tydskerne Randersen og Randerhusen. Som
beliggende i Styfring (Støvring) Herred laae Byen i Omnngær (Ommer) Syssel og indtil 1396
i Viborg Bispedomme. J Frederik l.’s Tid anføres Randers liggende til Kongens Fadebur.
M) Angaaende de i Randers udprægede Mynter har Hr. Kammerraad Herbst meddeelt Udgiveren sol-
ende Oplysninger: Allerede under Svend Estridsen er blevet præget Mynter iRanders, idet man
ra denne Konge har Runemynter, hvorpaa Myntstedets Navn strives Raes og Rate. Fra Erik
Eiegod haves en sikker Mynt fra Randers, præget af Myntmesteren Situa, af ildet i Antiqvarist
Tidsfkr. 1843—45, S. 39. Derncest forekommer fra Svend Grades og Knud v.’s Regjeringstid
endeel Braeteater, hvorpaa sees et kronet Hoved eller ogsaa blot et Kors, og derom Byens Navn,
skrevet Randrosia, Randrusia, Radrusia eller kun Rand, og endelig haves fra Erik af Pommern
nogle skobbermynter sPenningerJ med Omskrift Moder- Rander.
’") Den gamle Vise om Niels Ebbesens Daad fortæller, at han og hans Mænd bandt deres Heste i
Fruerlund, hvor de igjen toge dem, da de kom tilbage. Det er ved Aetstykker «odtgiort, at der har
ligget en Gaard as dette Navn og derved en Vandtnolle i Vorup Kjær tæt ydvest for Randers,
Endnu i 1698 bestod Fruerlund af Krav men havde i Mands Minde havt store Cge (Randrup,
Randers Marsch, S. 7). »
-s-) Som det fortælles, af 11 neddrndte Landsbykirker. Den sorte Dod, der i Aarene 1348—50 bær1ede
Danmark, men om hvis Nærværelse i Randers in en Beretning haves, har formodentlig ved at
bortrove en stor Andeel af Befolkningen gjort dis e Kirker nnodvendige. Hvor dette Slot har
ligget, er uvist. Stadfeldt anfører den Gisning, at det har ligget i den ostlige Deel af Byen.
Om dets Gjenopsorelse vides kun, at i et Skiftebrev, etreessende Bager Casper Gotfriedsens
Dodsbo af 2den September 1769, yttres det som utvivlsontt, at Dronning Margrete bebdggede
Slotspladsen. Dette kunde do ikke være den Plads. hvor Dronningborg Slot senere stod, thi der
laae dengang Graabrodre Klo er, men maa være det ældre Slots Plads. See nedenfor i Anm-
under Kirkerne S. st2.
fi) »De beleirede Randers-O hedder det hos Hvitfeld, rettende Skyts, Bukker og Blider rundt om,
men dette ,,rundt« maa dog ikke forstaaes bogstavelig. Det staaer til at anta e, at det med Be-
saestninger omgivne Sted, hvor de havde deres Kastemastiner, deraf modtog avnet Slyngborg«
som det endnu har.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
