Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 2 Nykjobing.
altsaa før Souverainitetens Judførelse), berettes om Mors: »Dette Land, saavidt den
Xistlige Jurisdietion anlanger, følger Vendelbo Stift, men al verdslig og Herreds
ingenes Høihed og Herlighed henhører under Hald Slots Lehn, som er i Ommer-
syssel i Viborg Stift, alligevel at samme Land tvende smaa egne Lehn haver, nemlig
Dueholms Kloster og Lundsgaard (Herregaarden Lund;-.« Efter Souverainitetens»·Jnd-
forelse blev Øen et eget Amt, Dueholm Amt, der var forenet med Ørum og Vestervig
Amter under een Amtmand, indtil disse trende Amter ved Forordningen af 21de Juni
1794 bleve henlagte under Thisted Amt.
De efter Foranstaltning af Direeteuren for de antiqvariske Mindesmærker i 1873
ved Prof. Engelhardt og Kunstmaler M. Petersen foretagne Undersøgelser af Oldtids-
minderne paa Mors have udviist, at Øen, idet der kun findes faa Spor af Grave fra
Steenalderen, navnlig Dysser og Jettestuer, sandsynligviis først; er bleven bebygget i
en forholdsviis feen Tidsalder. Derimod synes den efter den Tid at have naaet en
stor og hurtig Udvikling. De nævnte flittige Forskere have saaledes, hvilket maa tjene
som Vidnesbyrd herom, fundet eller i alt Fald fundet Spor til 934 Jordhoie (i
Lodderup Sogn alene 129). De allerfleste undersøgte Høie have været fra Bronce-
alderen. Det store Antal gamle Kirker viser ogsaa, at Mors i den senere Tidhar
havt en tæt Befolkning De 31 ældre Landsbykirker give saaledes et Forholdstal til
Judbyggerne af 1 til 413, medens Langeland til Sammenligning har en ældre Landsby-
kirke for hver 1200 Indbyggere. Det maatte være Udgiveren forbeholdt foruden disse
Angivelser om Mors i Almindelighed ogsaa at meddele i det Følgende nogle Detailler
af de nævnte Mænds interessante og grundige Undersøgelser samt nogle Afbildninger
af Oldsager efter de disse ledsagende Tegninger.
Nykjoving,
Kjøbstad i Mors Nørre Herred, ad Landeveien 4 M. fra Thisted og
41J4 M. fra Skive, er beliggende ved en lille Bugt, der dannes af den
flade Ør-Odde og den høie Refs Hammer. Den er bygget paa et fladt f
Terrain, som for en Deel bestaaer af opfyldt Kjær og Engbund. Den »
midterste Deel, hvis Grund i Oldtiden var en Holm, har en noget høiere
Beliggenhed. Et lille Aaløb gjennemstrømmer Byens nordlige Deel-M
Nord for Byen ligger et Lystanlæg.
Nykjobing« der har sin største Udstrækning fra Øst til Best, og hvis
Areal udgjør 80 Tdr. Land (hvoraf 67 Tdr. er matriculeret og 13 Tdr.
udlagt til Gader), deri indbefattet det store Antal Privathaver, der ligge
inde i Byen, har 11 Gader og 272 brandforsikkrede Grundeiendvmme (i
1837t 164z i 1811: 116), hvoraf 243 i den egentlige By. Bygningernes
Brandassurancesum var i 1872: 831,240 Rb. (i 1855: c. 420,000 Rd.,
i 1845: 154,310 Rd.). f;
Nykjobing Kjøbstad-Commune er forenet med et Landdistrict,
som bestaaer af Hovedgaarden Dueholm af 29 Tdr. Htk» Dueholm
Veirmølle og Rolstrupgaard, 17 Tdr. Htk» samt nogle Huse.
Htk. ialt 59 Tdr. A. og E. Jndbyggere 272. Landdistrictet har Com-
munalvcesen og navnlig Skole- og Fattigvæsen fælles med Kjøbstaden,
har intet særskilt Sogneforstanderskab eller anden Bestyrelse, og er heller
ikke særskilt repræsenteret i Kjobstadens Communalbestyrelse. 5te Ud-· z.
strivningskreds 260de Lægd. «
s) Naar det i Danske Atlas (V. S. 554) og sleee senere Skrifter ek anført, at Byen ligger under en-
hoi Balle som indeholder Kalksteen, da beroer dette paa en Vildfarelse.
s’«
sid-st- - .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
