- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
171

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Mors. 171

llRors,

den største O i Liimfjorden, 61Z2 O Miil stor, med en Længde fra
Feggeklit mod Nord til Hesterodde mod Syd af c. 5 M. og en Vrede af
indtil 21Z2 M. Øen adskilles mod Nord ved Feggesund fra Vester-Han
Herred, mod Nordvest og Vest ved Vildsund og Næssund fra Thy og
mod Sydost ved Sallingsund fra Salling"«). Mors, er temmelig høit-
liggende, i Regelen med høie steile Brinker ud mod Liimfjordenz men da
dens Overflade løber i en langstrakt Bølgegang, er den for største Delen
jevn og kun paa enkelte Steder bakket, dette især mod de nordlige og
sydlige Grændser. Blandt de høiere Punkter i Landets nordlige Deel
mærkes Salgierhøi, 282 Fod, og Feggeklit paa·Nordspidsen, kun 48 Fod
høi, men brat nedgaaende mod Fjorden. I den sydlige Deel naaer
Malhoi 210 Fod. Den største Deel as Ben indeholder et frugtbart;
sortmuldet Jordsmon, meer eller mindre blandet med Leer. Dette sidste
findes dog mere i Jordblandingen i Landets nordlige Deel end i den
sydlige Deel, der paa flere Steder har sandede Jorder. Kalkunderlaget
træder især i Midten af Landet meget nær frem til Overfladen, og her
findes flere mindre Kalkbrud. En fkiferagtig hvid Leerdannelfe, Moleer,
er charakteristisk for den nordlige Deel as Øen. Thisted Amts eneste, større
Skov, der angives til 40 Tdr. Land, findes i Øens sydlige Deel. Be-
tydelige Indsøer har Ben ikke. Det største Bandløb er Dragstrup-Aa,
der paa en Strækning gjør Grændsen mellem Oens to Herreder og falder
i Dragftrup Vig, som fra Vest skyder sig ind i Landet.

Mors danner i geistlig Henseende et Provsti. J jurisdictionel Hen-
seende er Jegindo under Refs Herred forenet med Morsø til een Juris-
diction. Ben har een Kjøbstad, Nykjø,bing, og 2 Herreder:

Nørre-Herred, 22J3 U M.; Hartkorn .1873 Tdr. A. og E. 7244
Indbyggere. «

Sønder-Herred, ZZJS U M.; Hartkorn 2214 Tdr. A. og E.
10,282 Indbyggere, hvoraf 2246 i Kjobstaden Nykjobing

Undersøgelser af Jordbundens Beskaffenhed have ladet opstaae den Mening, at
Mors har i Oldtiden bestaaet af flere Øer-Vil Dette har dog været længe førend den
historiske Tid. Adam af Bremen nævner Morse som en O. J den ældste Historie er
Mors bekjendt ved den Fred, som der blev sluttet mellem KeiserOtto og Kong Harald
Blaatand, og hvorved denne sidste blev nødt til at antage Christendommen Aar 1340,
da de holsteenske Grever vare Herskere i Jylland, var Øen pantsat til en Nantzom

Som alt ved Thy anført, deeltoge Morsingerne i Opstanden mod Christopher afBayern
Aar l441. J »Danmarks og Norges frugtbare Herlighed« af Arent Berntsen (1656-

R) Disse 4 Sande nævnes fra gammel Tid som Landets Grændser. Det hedder saaledes i et Døen-
ment af 1435 om Levering af Korn, at det skulde ydes »inden fire Sunde i Morse.«
») 2see PSroch7 Fchades Bestrivelse as Mors (1811), S. 71sf» ProvstDjorups Bestkivelse af Thisted
mt, . . s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free