Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470 ’Sønder H. — Veggerlose Sogn.
maskine af 60 Hestes effeetiv Kraft, som drev en Centrifugalpompe af 12 Fods Diameter
for den omdreiende Deel med bevægelige Sideskovle, hvilken løfter 100 Cubiksod Vand i
Secundet 2!-2 Fod høit. Man ventede ved denne Udpompning iLobet af 1874 at see
Norets Overflade scenket 3 Fod under dagligt Vande i Guldborgsund; det indvundne
Areal vilde ved denne Udpompning være blevet forøget til over 2300 Tdr. Land. Da
indtraadte den ulykkelige Stormflod den 13de November 1872. I Beretningen til
Kongen hedder det om denne for Falsters sydligste Deels Vedkommende: »Esterat
Stormen havde reist Østersøen til en Høide, som er ukjendt i Mands Minde, skyllede
Vandet efterat bave overskredet de naturlige Klitter og de i·Forbindelse dermed opførte
Damninger langs Kysten paa Boto ind 1 Bøtø Noer, hvorfra det udbredte sig videre
over den indre Deel af Odden og samtidig bortskylledes Dæmningerne i Gjedesby Sogn,
saaledes at Vandet ogsaa trængte ind over den største Deel af dette. Hele Bøtø over-
svømmedes as en Vandmasse i omtrent 12 Fods Høide, og dette skete saa pludseligt,
at hverken Beboerne eller Kreaturerne kunde komme bort. Flere Huse og 2 Gaarde
bleve ganske omstyrtede og i de øvrige Gaarde og Huse nedstyrtede Væggene« Man
regner at 26 Mennesker, foruden en Mængde Kreaturer, omkom i Boto alene. Saa-
vidt man har kunnet bringe i Erfaring er Udpompningen ved Marrebak dog nu atter
i god Gang, og det staaer ikke til at betvivle, at man vil naae, om end noget senere,
at faae Vandet sænket til det Punkt, som ovenfor er nævnt, hvorved, som foranfort,
2300 Tdr. Land vilde vindes. Damningerne mod Lstersøens Indbrud ville nu ogsaa
blive forstærkede, og ’det staaer til at antage, at det alt har viist sig at den Bemærk-
ning, som i den oeconomiske Amtsbeskrivelse af J. P. Hage S. 251 findes anført, at
Østersøen og Noret under Bøtø Land, som ikkun bestaaer af løst Gruus, »skulde corre-
spondere med hinanden«, er blottet for Grund eller i hvert Fald at Betydningen af
denne »Correfpondance« er forsvindende.
Om Hollcendernes Jndvandring til Falster hedder det i Aata sovletatis
Hafnjensts Tom lll., S. 127 ff.: Hvad Aar denne nye Migration er skeet, findes ikke,
men af nogle trovcerdige Documenter, som Velærva»rdige og Høilærde Herr Burserus,
nuvceretide Sogneprast til Veggerlose Sogn i Falster, har haft den Godhed at lade mig
meddele, sees, at mod Høilovelige Kong Christian den Tredies Regjerings Ende, nemlig
1552 clie vjsjtatjonjs Mai-im, haver 13 Hollændere af de under Kong Christian den
Anden fra Waterland her indkonme Colonister, fæstet det meste af Bøtøe paa deres
Livstid. De Mands Navne, som fandtes under Fcestebrevet, vare Hans Reepslager,
Jacob Cornelisseu, Diric Koel, Jep Reersen, Tonnes Reersen, Niels Friis, Hans
Friis, Peder Reersen, Herman Oldebrandsen, Adrian Tonisen og Tonis Hansen. Aar
1610, da ingen af disse vare ilive, og Fæstet altsaa exspireret, haver deres Børn og
Børnebørn paa nye as Hendes Kongelige Majestæt Sophia, Friderich den Andens
efterladte Enke-D.ronning, mod 6et0 Rdl. Erlæggelse, og Tilbnd herefter at betale, hver
Gang en Gaard blev ledig, 30 Rdl., saa og at svare aarlig Landgilde og anden Afgift
efter Landets Sædvane De Hollændere, som indgik denne nye Contract i sidstbemeldte
Aar, kaldtes Diric Mortensen, Cornelis Lambertsen, Hans Adriansen, Cornelis
Friis, Peder Tønnesen, Daniel Tønnesen, Diric Cornelissen, Johan Lambertsen,
Hubert Volgersen og Hubert Tonnesen. Disse samt deres Børn besadde Bøtøe indtil
Anno 1670, da Hendes Majestæt Sophia Amalia, Høilovlig Kong Friderich den
Tredies efterlevende Dronning, fik Falster med dets Tilhørende som Livgeding, og
sandt for godt, efter sin Hofmarskal von Bitlows Raad og Tilskyndelse, at lade disse
nu temmelig naturaliserede Colonister opsige deres Gaarde, og flytte efter Behag andet-
steds hen, hvor de kunde, da Landet ei længere skulde dyrkes, men ligge til Græsgang
for tvende smaae Meierier af 160 Koer. Dette stod saa hen indtil Høystbemeldte Hendes
Majestats Død Anno 1685, da Landet igjen tilfaldt Høilovlige Kong Christian den
Femte og man ved Undersøgelse befandt, at den nye indsørte Huusholdning duede
Intet, hvorfor den gamle maatte soretages og Bøndergaarde as nye opbygges, efterdi
de andre Bonder paa Getzoer (de fire Kirkesogne Jdestrup, Veggerlose, Skjelby og
Gjeddesby kaldtes dengang, og vel tildeels endnu, med dette Fællesnavn, jsr. Danske
Atlas tll. S. 370), hvorved Bøtøe hænger som en Pininsul, ellers bleve ødelagte ved
den megen Hoebjergning og Hoverie, som gjordes til Meierigaardene. Dengang søgte
man de tilforn bortviste Hollænder eller deres Børn, men fandt ikkun 4, som havde
Lyst til at beboe deres Stavn, nemlig Peter Hollænder, Tngge Hollander, Jens Al-
bertsen med sin Søn og Claus Adriansen. Resten af de nye Beboere vare deels Fal-
ftringer og Lolliker, deels Holstener, med hvilke Hollandernes Børn havde besvogret
sig, saa at nu neppenogen veed sin Herkomst. Det samme er skeet med de, som før
er meldt, Anno 1670 fra Øen bortviste Hollænderes Afkom, hvilken vel findes iFalster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
