Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sonder H. —- Veggerlose Sogn. 469
løsce«, af hvilke to Byer maaskee den sidste er underlagt den første, der er et andet
Navn paa Veggerlose.
,,Bøtø, der mod Øst, som foransort, stiller Bøtø-Noer fra Østersøen, bestaaer
af 3 Dele, det egentlige Bøtø, der udgjør den tnidterste Deel, og hvorpaa Byen ligger,
den nordlige ube oede Deel Langø og den sydlige Deel Bøtø-Fang, hvor der i den
seneste Tid er opfort en Gaard. Skjottt Bøtø bencevnes som O er dette dog uegentligt,
da det tidligere nordlige Løb, der skilte det fra det øvrige Falster, forlængst er tilsat med
Sand, og det sydlige snart vilde have samme Skjæbne-, hvis ikke det ved Hoivande i
Noret inddrevne Vand ved sin Udgang under Lavvande igjen skyllede det Sand af
Gavet, som østlige Storme havde sat derind. Bøtø er mod Øst, ud mod Havet, be-
dækket med Sand, kun ved Byen og enkelte andre Steder findes Agerjorder, ud mod
Noret betydelige Saltenge. Bøtø-Noer er i det Hele lavt og grundet, paa enkelte
Steder endog saa lavt, at man kan kjøre og vade derover. Den ekjendte Historiker Nie-
els, der eiede en Gaard i det sydlige Falster, projecterede at lade Noret udtørre. Han
interesserede sig saa meget for denne Sag, at han paa egen Bekostning i Fællesskab
med nogle Bonder begyndte at lade kaste en dyb Grøft ovenfor Byen Marrebcek, hvor
Landtungen er Zse Miil··bred, og lod grave omtrent 1J4 Miil, men standsede derefter
dermed.« Dette var Norets Historie, saaledes som den er fremstillet i dette Skrifts
første Udgave. Nu er der indtraadt væsentlige Forandringer og skulle vi her følge
Fremstillingen i Lolland-Falsters Stiftstidende af 22de October 1870, som dog ogsaa
gaaer tilbage til den den nyere Landvindingi Noret forudgangne Tid: Bøtø Noer er
en Judsø af henimod 4000 Tdr. Lands Størrelse, beliggende i det sydlige Falster. Tet
har oprindelig udgjort en Vig af Østersøen, adskilt derfra ved en Sandvanke; denne
er i Tidernes Løb voxet, Landet har hævet sig, og Revlen er vleven til en Land-
strimmel, som deels er opdyrket, deels besat med Klitter, som ere bevoxede med Klittag
og Marehalm· J sit sydøstlige Hjørne beholdt Noret et Udlob til Lsterfoenz men
dette Udløb var yderst ufuldkomment og lod sig trods hyppige Oprensninger ikke ved-
ligeholde i det løse Sand; paa Grund af Tillobet fra det over 9000 Tdr. Land store
Opland steg Vandstanden i Noret ofte om Foraaret mere end en Alen over Havets
Middelvande, og rinder dette fra Tillobet hidrørende Høivande led de omliggende lave
Jorder, de saakaldte Høivandsjorder, betydelig Skade. En sjelden Gang kunde vel
Østersøens Vand ved Stormslod styrte over de laveste Steder af den østlige Land-
strimmel ind i Noret; men dette beholdt dog væsentlig Charakteren af en lavtliggende
Ferskvandsso med Udlob til Østersøen Hos de omboende Bønder, som her tcelle mange
oplyste og virksomme Mænd, yttrede sig bestandig stærkere Lufket om at befrie deres
Jorder for det skadelige Vand fra Noret, og i Etatsraad Tesdorph samt i Directionen
og Bestyrelsen for Nykjobing Hospital fandt de kraftig Støtte og Veiledning til at
træffe de rette Midler for Opnaaelsen af deres Ønske J 1860 dannedes »Actieselskabcst
for Bøtø Noers Udgravning«, og en foreløhig Plan blev udarbeidet af daværende Vei-
inspecteur Hamburger» hvorefter et nyt Afløb, forsynet med Slufe, skulde anlcegges fra
Bøtø Noer til Guldborgsnnd, teet Nord for Landsbyen Marrebeek, det gamle Aflob til
Østersøen lukkes, og Damninger imod Lstersaens Indbrud anlagges paa de laveste
Steder as den østlige Landstrimmel. Den techniske Ledelse kom imidlertid i andre
Hænder, og i 1861 udførtes Planen af Civilingenieur D. Hannemann med Modifi-
cationer i Henseende til Broerne og Slufen, som fra en Stigvordsslnfe forandredes til
en massiv, selvbevcegelig Portsluse af hollandsk Construction. Den nye AflabseanaL
den saakaldte Marrebcekeanal, er en Fjerdingvei lang, har 14 Fod Bundbrede og paa
Slufetcerskelen ved Guldborgsund en Dybde af 4 Fod under dagligt Vande. Foruden
den Nytte, som Hoivandsjorderne have havt af Canalen, og som meget betvdelig over-
stiger, hvad de have betalt i Godtgjorelse derfor, er der indvundet en Landstrimmel af
flere hundrede Tander Land i Norets Omkreds. — Den gunstige Fremgang i Notsets
Vegetation og Erkjendelsen af, at den tilveiebragte naturlige Vandafledning, trods sit
heldbringende Resultat, dog endnu ikke tilfredsstiller, hvad Aetionairerne kunde ansse i
Henseende til Vandets Bortskaffelse, har hos dem fremkaldt et levende Lnste om ved
kunstige Løftemidler at faae Norets Vandspeil yderligere sanket, og efterat dette Spørgs-
maal har veeret droftet i flere Aar, og Projecter ndarbeidede, deels til Vattdlansning
med Vindkraft, deels til Lcensning med Kastevjnl, drevet med Tantpinaskine« er man
endelig bleven staaende ved Centrifugalpnmpen som det solideste og as Frosten meest
uafhængige Løfteredskah. Jnteressentskavet lod derefter ovfore Maskinhttus ved Mai-re-
back, bestemt til at optage en hos Firmaet Burmeisterels Wain vestilt Dattip:Ceittrif1:gal-
pompe, ved hvis Hjcelp man vilde fortsatte Norets allerede i 1t.«.61 ved Canal og Linie
paabeghndte Lansning J Sommeren 1871 var Maskinhnset færdigt og en Damp-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
