- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo /
321

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ærø. — Marstal Sogn. 321

bygges faa uordentlige. Dens Næring er blot Sofart, Fiskeri og Handel. Alt hvad
Virgil siger til Biernes Roes kan hentydes paa Marstallerne; de helme aldrig, de ere
idelig i Bevægelse; en Dag at ligge stille er for dem en Plage. De leve tarvelig,
stille og indgetogen. At stræbe og samle er al deres Sag. De lade sig aldrig nogen
Sag være suur og vanskelig, naar der er mindste Haab. De tage visfelig mangen For-
deel fra andre mindre flittige Steder, men det er de at rose for. De have 50 Ja ter·
Marstallernes Fart og Handel er deri forskjellig fra Andres, at deres meste Fart
er fra Michelsdag og hele Vinteren igjennem, saa længe et Fartoi kan ·aae i Søen.
J den Tid er deres største Handel med Korn og Fedevarer fra Lolland, zyen og om-
liggende Øer til Kjøbenhavn og de holsteenfke Stæder. Deres Skibe ere fnilde, sikkre
og Folket rette Søhaner. Naar andre Staders Skibe ere aftaklede, løbe Marstallernes
for fulde Segl. Deres Fiskeri er ikke alene til daglig Føde ved deres egne Kyster,
men med mangfoldige store Vaabe, som de kalde Beltbaade, gaae de om Efterhøsten
under Langeland, Lolland, Falster, Fyen og fiske en Mængde Sild til Skam for Ind-
vaanerne, der have Sildene ved deres egne Lande og kjobe, saa at sige, deres Eget af
lutter Magelighed eller Vankundighed. De have altsaa en By i blomstrende Ovvaxt.«

Gudsgave (Gottesgabe) var fordum et Gods, hvorefter et af Lens 4 Lehn
benævnedes. Det tilborte i Slutningen af det 16de Aarhundrede Hertug Hans den
Yngre; derefter hans ældste Søn Christian (—s 1633) og de fønderborgfke Hertuger;
1667 kom det til Kong Frederik lll., nogle Aar senere til Hertug August af Nordborg-
Pløn, og 1730 blev det af den sidste Hertug as Plan, Frederik Carl, afstaaet til Kong
Christian Vl. Efterat Hovedgaarden var afbrændt ved Lynild den 4de October 1767,
blev Godset det næste Aar nedlagt og Jorderne udparcellerede. Vest for Gudsgave
paa Trappedals Mark ved det smalle Drei, som forbinder Marstal Sogn med den
øvrige Ø, findes en med dobbelte Grave omgiven Plads, hvor et Vagttaarn har
staaet, efter Sagnet opført af Absalon mod Sørøverne· Den Halvø, fom Marstal
Sogn danner, og som af Dens Beboere undertiden kaldes »Skovlandet«, sormoder
J. N. Schmidt at være det i Jordebogen 1231 nævnte Kongsgods »Brunznæs«.

Den lærde Botaniker, Etatsraad og Professor Jens Wilken Hornemann var født
i Marstal, hvor hans Fader var Præst, den 6te Marts 1770.

Handelspladsen Marstal leed meget ved Stormfloden den 13de November 1872,
navnlig bestod Skaden i at en Mængde der hjemmehorende i Havnen liggende Skibe
bleve kastede op paa Land og derved deels ødelagte, deels mere eller mindre befkadigede.
Communalbestyrelsen vurderede Staden til 34,500 Rd. Den for nogle Aar siden op-
førte Mole med Anlagsplads for Dampskibene holdt sig meget godt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-4/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free