Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Ære-. —- Marstal Sogn.
Assistenter samt en Toldassistent ved Ommel. Ved Postvaesenet er ansat
en Postexpediteur. Marstal har en Spare- og Laanekasse. J Byen
sindes 15 Kjøbmænd, 3 Gjæstgivere, 4 Bryggerier og 3 Møller. Her
holdes aarlig 2 Markeder med Kreaturer og Kram (i Mai og Sep-
tember).
Endvidere i Sognet: Byerne Marstal (Bondebyen), Ommel med
Skole (ved denne et Havneanlceg i Kloden, see ovenfor), Kragnæs, af
det udparcellerede Domainegods Gudsgave de mindre Samlinger af
Beboelser Trappeskov, Ronoes og Gudsgavemark samt endvidere
Rolpested, Græsvcenge og Vestenskov. Mindre Samlinger af
Beboelser ere Ommelshoved og Vestenskov. Jalt i Sognet, Handels-
pladsen medregnet, 1 Præstegaard, 60 Gaarde, 50 Parcelsteder, 203 Huse
med og 601 uden Jord.
Indbyggere: 4441, hvoraf, som anført, 2755 i Marstal Handels-
plads, i Landsognet 1686. Paa Handelspladsens Grund maa ifølge
- Regulativ af 26de Februar 1861 drives borgerlig Næring i samme Ud-
strækning som paa Kjobstadgrund. Sofart og Handel er Hovederhverv,
desuden drives noget Fiskeri. J Landsognct er Landbrug Hovederhvervet;
fra Ommel og Kragnaes drives nogen Sofart og Fiskeri. 2 Kalkbrænderier,
1 Teglværk, 3 Møller og 4 Skibsbyggerier·
. Sognet bestaaer af 2 Communer: Handelspladsen Marstal og Land-
districtet. Handelspladsens oeconomiske Forhold varetages af en Com-
munalbestyrelse, bestaaende af en kongevalgt Formand og 10 Communal-
repræsentanter. Omendskjont Pladsen udgjør en egen Commune, er den
dog i communal Forbindelse med endeel af Landdistrictet, navnlig Guds-
gavemark, nu dog kun i Henseende til Skolevæsenet, og maa yde Bidrag til
Repartitionsfonden. Kirken eier sig selv. Handelspladsen udgjør 3die
Udskrivningskreds 86de Lægd og Landsognet 85de Lægd.
Marstal Sogn hørte til Rise Sogn indtil 1736, da Jndbyggerne ansogte om at
maatte opbygge en egen Kirke. Denne blev færdig 1738 og indviet af Biskop Ramus.
Det er en halv Korskirke med et Spiir paa Taget, lys og rummelig. Marstal vedblev
dog indtil 1766 at vcere Annex til Rise.
Marstal skal have sit Navn af et syrsteligt (kongeligt) Stutteri, der laae paa
Byens nuvcerende Plads. Af et Amtsregnskab 1514 sees det, at »Maerstoll« da kun
yavde 7 Beboere, medens den ikke nævnes i Regnskaberne 1483 og 1486, da den for-
modentlig endnu ikke var udskilt fra Ommel (,,Amholte«). Siden Begyndelsen af
forrige Aarhundrede har Byen hævet sig fra et lidet Fiskerleie, der efter Danske Atlas
skylder Fiskeriet under Lolland sin Opkomst, først til en Flakke og nu til en Handels-
plads af stor Betydning med Hensyn til dens Søsartsdedrist. Den leed meget ved
Pengeforandringen i 1814 og ved en Jldebrand Aaret efter, der lagde 62 Bygninger
i Aske; men Antallet af Bygninger, Indbyggere og Skibe er imidlertid vedvarende i
Stigning Husenes Antal var 1768: 83, 1527: 358, 1881: 370, 1863: c. 530. J
1768 havde Marstal 39 Fartoier, 1780: 66, 1823: 123, 1830: 126, 1835: 140, 1840: «
165 af 1944 C.-Lst., 1853: 211 af 2780 C.-Lft., 1863: 241 as 3631 C.-Lst., ved Ud-
gangen af Finantsaaret 1864—65: 243 med en samlet Dragtighed af 3923V4 C.-Lst.
og ved Udgangen af 1871 — som for-anført —— 269 Fartoier, drægtige 5889 C.-Lstr.
Indbyggernes Antal var 1780: 761, 1803: 1449, 1827: 2070, 1831: 2080, 1835:
2107, 1840: 2171, 1845: 2284, 1855: 2473, 1861: 2590, 1870: 2755. Man har en
Bestrivelse af Marstal fra det forrige Aarhundredes Midte i »Forsøg til en Jnden-
landsk Reise. Forfatter i Aaret 1763 af Mag. Johan Arndt Dyssel«, der indeholder
saa interessante Meddelelser om denne Byes Fremkomst, at vi ikke kunne nægte os at
ive et Uddrag as disse: »Marstal er et Sted, bygt paa Strandkanten, som bestaaer as
utter Sofarende, en By i onstelig Opvcext; en af de rare Byer i vore Tider, som
tager aarligen til, da desværre vore øvrige Kjobstaeder tage af. Den har 83 Huse,
men uden et Fodsbred Agerland, og er det Skade, at Husene for Nums Skyld maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
