Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyborg. 191
forsamlinger, som ere holdte i Nyborg i Middelalderen 1436 overlod Erik af Pom-
mern Nyborg til sin Fætter Hertug Bngislav af Pocnmern, som han ønskede valgt til
sin Efterfølger, men denne fremmede Besiddelse varede kun kort. Paa Nyborg Slot,
hvor, sont ovenfor bemærket, Kongerne i det 13de, 14de og 15de Aarhundrede ofte
opholdt sig, og hvorfra mange vigtige Breve ere udstedte (s. Ex. af Erik af Pommern
Privilegierne for Odense af 25de October 1409 og for Kjerteminde af 7de December
1413), blev den ovennavnte Hertug Valdemar, der i nogle Aar havde været Konge i
Danmark, holdt fangen af sine Fættere, de holsteenske Grever, 1346—1347, og her fødte
Dronning Christine det ulykkelige Soskendepar Koug Christian ll. den 2den Juli 1481
og Elisabet, Kurfnrstinde af Brandenborg, 1485. Sagnet om Abekatten, der tog den
nyfodte Prinds ud af Vuggen og bar ham op paa Slotstaget, men bragte ham uskadt
tilbage, er bekjendt Slottet var efter Pontoppidans Beskrivelse lDanske Atlas lll.,
S. 522) en massiv og anseelig Bygning med stærke Mure og Taarne og omgivet af
dybe Grave; men da Frederi lV. fandt det overflødigt, blev det efter den nordiske
Krigs Ophør for Størstedelen nedbrudt og Materialierne anvendte ved Opsørelsen af
det nye Slot i Odense, saaledes at kun een as Bygningens 4 Fløie er bleven tilbage,
der benyttes som Tøihuns, o et Taarn, hvori den foran S. 183 omtalte Steen med
den latinske Jtidskrift om Christian lll.’s Befæstningsværker her paa Stedet 1549 findes
indmuret, hvilket nu bruges som Krudttaarn· Om Slottet see foran S. 184, hvor
ogsaa Afbildninger saavel af det ældre Slot som af den tilbagestaaende Deel findes.
Ogsaa i Krigshistorien indtager Naborg en mærkelig Plads, ligesom denne
By i lang Tid har været den eneste Fæstning i Fyen af de flere tidligere befcestede Stæder
i denne Provinds. Christian lll. skal have anlagt de første Fæstningsværker om Byen; de
nuværende, nu tildeels demolerede, Værker ere aulagte af Christian lV. og Frederik lll.
og senere forbedrede af Frederile 1720 samtidig med Slottets Nedbrhdelse· J Grevens
Feide blev Nyborg overrumplet og Slottet kort efter erobret af Lybekkerne, i August 1534.
J den svenske Krig 1658 overgav Firstningen sig uden Modstand til Kong Carl Guftav;
men Commandenr Peder Bredahl udmærkede sig ved et tappert Forsvar af 4 Orlogs-
skive, som laae indefrosne i Nyborg-Fjord, og som det lykkedes ham, uagtet de baade
bleve angrebne af de Svenske fra Isen og beskudte af Fæstningens Kanoner» at ise ud
og føre i Behold til Kjøbenhavn — en Heltebedrift, der saa meget mere fortjener at
bevares i Efterverdenens Erindring, som den staaer aldeles isoleret i den for Danmark
lige vanærende og sørgelige Krig, der ved den roeskildske Fred for stedse berøvede Riget
den ene Trediedeel. Nyborg var derpaa i halvandet Aar Fjendens Vaabenplads, indtil
den danske og allierede Hær under Feltmarsasalkerne Schack og Eberstein den 14de No-
vember 1659 vandt den afgjørende Seir over de Svenske under den af dem besatte
Flestnings Kanoner, der ikke blot havde dennes Overgivelse paa Naade og Unaade til
Følge den næste Dag, men i det Hele, ligesom i det foregaaende Aarhundrede Slaget
ved Oxnebjerg, rensede Fyen fra en langvarig og høist ødelæggende fjendtlig Occu-
pation’3«), og bragte alle den svenske Erobrers ærgjerrige Planer mod vort Fædreland
til at strande. Om Tilstanden i Nyborg i de første Dage, efterat den igjen var
kommen i de Danskes Hænder, faaer man et Begreb ved at læse Bircherods Beretning
i hans Dagboger (S· 48): »J Nybor var nu en mægtig Vrimmel af Mennesker
formedelst vore egne og de fremmede ’rigstropper, saavelsom og de mange sangne
Svenske, saa og deres hele Tros og Selskab; og saasom det havde i denne Maaned
ofte regnet, stode de der paa Gaderne i Dynd til Knæerne. Med Plhndren o« Kvind-
folks Boldtcegt begyndte det at gaae skjændelig til, hvormed Polakkerne og Ondskerne
vare slemmest. Ja de sangne Svenske maatte see for deres Øine, hvor skatnmeligen
deres Koner bleve af hine medfarne, og derpaa indtil deres blotte Særker afførte«. Et
halvthundrede Aar senere fandt en dansk Konge ikke saa let Adgang til Fastningen,
som den fjendtlige svenske Konge; da nemlig Frederik lV. paa Tilbagereisen fra Norge
den 3die September 1704 om Natten kom fra Odense til,Nt)borg, maatte han holde
halvanden Time udenfor Porten, inden han blev indladt, eftersom Commandanten længe
ikke vilde troe, at det var Kongen, fordi hans Ankomst ikke var meldt, »hvilken For-
sigtighed Kongen lod sig meget vel befalde« (Bircherods Dagb. S. 457 flg.). J Aaret
1808 var Nyborg atter, men kun nogle faa Dage (9de—11te Angust), i fremmed
«) Oin de· Svenskes Voldsgierninger i de for Fyen saa nlokkeliae Aar 1658 og 1659 har Verel
Simonten samlet endeel interessante Notitser vedkommende Sognene i Slovbo Herrer i sine
«Btdrag til den fyenske Kongeborg Rngaardek Historie-« ll., 2det Heste, S. 40—94. Slaget ved
vaora kaldte man ret passende «det fyenske Slatspil« (Birchekods Dagbeger. udgivne as Mel-
bech, S. 192).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
