Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Nyborg.
Nyborgs Vaaben er en Muur mellem to Taarne samt en Halvmaane
og en Stjerne. Taarnene og Muren have Hensyn til Slottet eller Borgen,
der har givet Byen Navn. Halvniaanen og Stjernen er et Fællesmærke
for mange af vore Byer, større og mindre.
Nyvorg har sit Navn af en Borg, der i forskjellige Skrifter siges at være anlagt
af den vendiske Prinds Knud, Valdemar den Stores Søstersøn, der havde Forlehninger
i Danmark og døde som Mnnk blandt Knudsbrødrene i Odense 1183. Den skal først
være begyndt at anlagges 1170 (Hamsfort i Sor. kor. Dan. l. p. 278); i Præste-
indberetningen 1623 omtales et Gammelborg sydost for Vinding Kirke, i Modsætning
til hvilken denne altsaa kaldtes Nyborg; A. D. Jorgensens Formodning (D. Saml.
anden Række l. 376——78), at den ældre Borg her stod paa Avernakke Mark, er vistnok
meget usikker. Jnden 100 Aars Forløb kom Nyborg allerede til at indtage den
fremragende Plads, som denne Vv beholdt igjennem hele Middelalderen, blandt
Danmarks mærkeligste Stæder, paa hvis Kongeborg der jevnlig blev holdt
Hof, ligesom ogsaa denne By, paa Grund af sin Beliggenhed midt i Riget efter
dets daværende Udstrækning, og tilmed som Søstad, fra Kong Abels til Erik af
Pommerns Tid var det sædvanlige Sted, hvor Rigets Stænder samledes til
Danehof og Herredage, og saaledes Hovedsadet for de vigtigste Forhandlinger angaaende
Rigets indre Forhold. Allerede under Kong Abel holdtes 1251 efter Hvitfeldt en
Herredag i Nyvorg (ester Andre i Rendsvorg), paa hvilken den jhdske Lov blev forøget
med adskillige Tillag og Thronfolgen indrommedes Kongens Sønner. 1256 holdt
Christofser l., som desuagtet havde besteget Thronen efter sin Broder, et Danehofi
denne By, hvor Erkebiskop Jakob Erlandsen og hans Biskopper ikke fandt den bedste
Modtagelse, da de langt om lange indsandt sig efter at vcere optraadte fjendtligt mod
Kongen paa det masrkelige Concilium i Veile. Paa et følgende Danehof 1269 gav
Kong Erik Glipping den bekjendte Riberret; 1282 maatte denne Konge paa et Danehof
i samme By udstede en »Haandfastning« eller skriftlig Forsikkring oin at holde sig
Landets Love efterrettelig, og paa et følgende 1284 udstedtes tre Forordninger for
Rigets tre Hovedprovindser, hvori bestemtes, at der aarlig skulde holdes Danehof
i Nyborg — en Bestemmelse, som oftere gjentoges, saaledes iChristofferlle Haand-
fcestning af 1320 og paa et følgende Danehos i Nyborg 1354, hvor ogsaa Dagen,
St. Hansdag, sastsattes, men som forøvrigt ikke nøie overholdtes, hverken med Hensyn
til Tid eller Sted (jfr. Kallundborg l. S.244); 1286 sluttedes her et Forlig imellem
Kongen og den fangne Hertug Valdemar af Sønder-Jylland, hvoxved denne fik sin
Frihed; og efter Kongens kort derpaa indtraadte Mord blev Hertugen paa et Danehof
i Nyvorg ved Pintsettd 1287, hvor ogsaa Kongemordernes Sag blev paadomt og de
bleve erklærede sredlose og at have deres Gods sorbrndt, ndnavnt til Rigsforstander og
Enkedronniugens Medformynder for den unge Konge Erik Menved. 1315 og 1317
sluttedes her atter Forlig mellem Erik Menved og Hertng Erik af Sønder-Jylland.
Tennes Søn Hertug Valdemar, der 1326 af et oprvrsk Adelsparti ndncevntes til
Konge i Danmark, sorlehnede samme Aar paa et Danehof i Nyborg sin Formynder
og Morbroder Grev Geert af Holsteen med Sønder-Jhlland og ndstykkede i det Hele
Rigets Provindser. Danehosset i Nyborg 1386 har en lignende sørgelig Meerskvcerdig-
hed, da det var her, at Kong Olus og Dronning Margrete saae sig nødte til at over-
lade Hertugdømmet Sønder-Jr)lland som Lehn til den holsteenske Grev Gerhard Vl.,
hvis Sønner dog igjen 1413 sammesteds fradomtes Hertugdmnmet af Rigskantsleren
Biskop Peder Jensen af Roeskilde, men uden at denne Tom fik nogen videre Betyd-
ning. Med sidstucevnte Forsamling 1413 slutter den lange Rakke af incrrkelige Rigs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
