Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«424 Øster-Flakkebjerg H. — Skovkloster. Herlufsholm Stiftelse.
ugift paa Herlufsholm 16de December 1609 dit); Mogens Gøye til Bollerup
og Gunderslevholm, en Broderspn af Birgitte Gøye; Christoffer Ulfeld
til Svenstrup, en Dattersøn af Herluf Trolles Søster Øllegaard Trollez
Palle Rosenkrands til Glimminge, nedstammede fra Herluf Trolles Faster
Margrethe Trolle, under ham bestyrede den fortjente Magister Colding
som Forstander Stiftelsen; fornævnte Christoffer Ulfeld anden Gang;
Jørgen Rosenkrands til Kjeldgaard, tillige Hofmester paa Sorø ridderlige
Academi, der nedstammede paa mødrene Side fra Birgitte Goyes Broder
Falck Gøye; under ham var den af Stiftelsen høist fortjente Christen
Bollesen Liixdorf Forstander, s- 1669. Rosenkrands vedblev indtil fin
Dod 1675 at være Skoleherre, og vilde vistnok have hævet Skolen igjen
fra den Tilbagegang, der umiskjendelig havde viist sig under hans nærmeste
Formand, faafremt ikke den ødelæggende svenske Krig atter havde sat
Skolens Formuestilstand tilbage Som den nærmeste af Stifterens Familie
blev efter Rosenkrands Geheimeraad Corfits Trolle« der var en Sønne-
sønssøn af Herluf Trolles Broder Niels Trolle til Trolholm, af Regje-
ringen udnævnt til Skoleherre. Efter ham fulgte Geheimeraad Marcns
Gøye til Brahesborg og Hvidkilde, en Mand af udmærkede Talenter og
Kundskaber, den sidste af Goyernes Familie, —’k 1698z dernæst Baron
Frederik Trolle til Brahetrolleborg, en Søn af fornævnte Corsits Trolle,
f 1700; Etatsraad Jørgen Brahe til Gauno og Hvedholm, en Søstersøn
af Marcus Gøye, f 1716z Etatsraad Borge Trolle til Lykkesholm, sor-
ncevnte Niels Trolles Sønnesøns Sønnesøn; han blev 1727, fordi han
ikke vilde aflægge Regnskab, fradomt sin Bestalling som Skoleherre. Om-
trent i 11-"2 Aar var Herlufsholm nu ganske uden Patron, medens baade
Skolen og Godset var i den elendigste Forfatning. Det besiuttedes da,
at Skolen skulde ganske nedlægges, og Disciplene, 20—30 i Tallet, hen-
sættes i andre Skoler. Skolens Uvirksomhedstilstand varede dog ikke meget
over et Aar. Generallieutenant Gregers Juel, der var bleven Skole-
herre som den nærmeste-af Stifterens Slægt, begyndte atter at hæve
Skolen frem til Virksomhed og Godset til en bedre Forfatning. Da der
efter hans Død, 1731, Ingen meldte sig eller fandtes af Trolles og
Gø«yes Slægt, saa udnævntes Kammerherre Johan Ludvig Holstein (senere
Geheimeraad i Conseillet, Oversecretair i danske Cancelli, Patron for
Universitetet, Greve til Ledreborg) og Biskop Christen Worm (der dog
allerede døde 1737) til Bestyrere af Skolen og Godset. Holsteins Be-
styrelsestid regnes til Skolens lykkeligste Perioder, væsentlig og fordi Skolen
i Professor Johan Ludvig Bernth 1755 fik en ualmindelig dygtig Rector,
hvis Embedstid, til Held for Herlufsholn1, varede indtil 1804, da han
bortkaldtes, 80 Aar gammel, efter i 49 Aar at have virket i sit Embede.
Holstein døde derimod, til stort Tab for Stiftelsen, allerede 1763. Efter
ham var Posten som Skoleherre — eller som det ogsaa kaldtes Skole-
patron — i henimod 100 Aar forenet med Præfidentposten i danske Can-
celli, saaledes under Grev Otto Thott, i- 1785, J. O. Schack-Rathlou,
fratraadt 1788, C. Brandt, f 1805, F. J. Kaas, -’s 1827, P. C. Ste-
mann, i 1855. De tvende Førstnævntes Bestyrelse viste ikke nogen god
s) Fra Hvitfeldts Tid begyndte Navnet ,,Skoleherke« at fortrænge den sundatsmcessige Benævnelse
Forstander» vilten derefter anvendtes paa de Embedsmcend« der under Skole«1erkerne havde den
umiddelbare estyrelse«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
